Maria Lassnigs sene malerier og tegninger gør kroppen til et erkendelsesinstrument snarere end et objekt for afbildning. En fokuseret præsentation i Hongkong samler værker på lærred og papir fra 1987 til 2008 og konsoliderer den undersøgelse, kunstneren kaldte “kropsbevidsthed”: overbevisningen om, at fornemmelse—tryk, smerte, åndedræt, vægt—udgør et mere pålideligt grundlag for billedet end spejl eller kamera. Udvalget sætter selvportrætter i dialog med maskiner, dyr og abstrakte strukturer og viser, hvordan indre tilstande fortrænger det “retinale billede” til fordel for somatisk evidens.
Udstillingens tyngdepunkt er “Selbst mit Drachen (Self with Dragon)” (2005), hvor den mytiske skikkelse fremstår mindre som modstander end som en forlængelse af jeget. Lassnig bruger dragen som målestok for spænding—en legemliggørelse af påtrængende kræfter, der både er indre og ydre. Denne forhandling, mellem trussel og genkendelse, genlyder i de nærliggende værker, hvor kroppe er forkortede, hybridiserede eller koblet til apparater—ikke som effektjageri, men for at registrere fornemmelsen dér, hvor den opstår.
“Viktory (Victory)” (1992) destillerer denne logik i en streng, emblematiske geometri. Et bredt, kantet “V”—både holdning og tegn—strukturerer billedfeltet og fletter kropslig sansning sammen med en symbolsk arkitektur. Bogstavet fungerer som et følelsesmæssigt stillads og viser, hvordan tegnsystemer rammesætter vores kropslige erfaring. Snarere end triumf læses lærredet som et diagram over stålsathed under pres.
Flere lærreder driver abstraktionen videre uden at opgive subjektet. I “Selbst abstrakt I / Bienenkorb Selbst (Self Abstract I / Beehive Self)” (1993) antager hovedet en bikubes ventilation og masse—et kar ladet med summen, varme og tryk. “Selbst als Blüte (Self as a Flower)” (1993) sætter aldrende hud i forhold til en botanisk struktur, analytisk snarere end sentimental, og hævder en kontinuitet mellem menneskelig og vegetabilsk anatomi. Disse værker fungerer som tværsnit af sansning: hævelse, pulsation og kontraktion omsat til form.
Papirarbejderne forankrer præsentationen i nutiden. For Lassnig er tegning et seismografisk medie—tættest på øjeblikket—der lader en enkelt streg registrere overgangen fra ensomhed til relation. I “Liegende (Reclining Figures)” (2000) og “Liebespaar (Lovers)” (2003) nærmer figurerne sig hinanden og glider fra hinanden uden at finde et stabilt kontur. “Mr and Mrs Kliny” (2004) bevarer den tvetydighed og skitserer en diade, hvis indbyrdes balance med vilje forbliver åben. Monokrome ark som “Ober und Unterkörper (Torso and Lower Body)” (1990) og “Die Vielfalt (Diversity)” (2003) reducerer figuren til trykpunkter; nøgternheden bliver strategi, der isolerer krumninger og kompressioner, som farve kunne overbestemme. Kunstnerens betoning af hvert blads autonomi—aldrig et skridt på vej mod et “endegyldigt” oliemaleri—understreger den opmærksomhedsetik, der gennemtrænger helheden.
Set under ét hævder disse malerier og tegninger fornemmelse som viden og kroppen som en porøs overflade, hvor verden afsætter spor. Maskiner, dyr og alfabetiske tegn er ikke rekvisitter, men sprog, hvorigennem jeget måler påvirkning. De resulterende hybride og partielle figurer er instrumenter, ikke brudstykker: kalibrerede værktøjer til at registrere intensiteter, som det konventionelle portræt ofte overser. Den kuratoriske tilbageholdenhed—kompakt selektion, klar læsbarhed, afmålte sammenstillinger—lader værkerne fremstå som studier i perception, hver med sin egen protokol for at oversætte en indre tilstand til synlig form.
Resultatet er ikke et afvisende forhold til lighed, men en omdefinering. Lassnig maler, hvordan det føles at bebo et hoved, ikke hvordan et hoved ser ud; hun tegner en relation som et konturforskydning frem for som en narrativ scene. Derved udvider hun selvportrættets ordforråd og optager diagrammer, emblemer og mytiske stedfortrædere som legitime registre for selvet. Hermed opstår et værkkompleks, der tilstræber præcision—forstået som troskab mod erfaring—ved at undvære den rent optiske beskrivelses bekvemmeligheder.
Sted og datoer: Hauser & Wirth Hong Kong — 26. september 2025 – 28. februar 2026.
