I det mættede landskab af streamingindhold ankommer den parisiske romantiske komedie ofte som en velkendt, næsten trøstende, konfekt. Netflix’ seneste fransksprogede original, French Lover, præsenterer en præmis, der på overfladen er selve essensen af denne arketype: en globalt anerkendt filmstjerne finder en usandsynlig forbindelse med en jordnær servitrice i hjertet af den franske hovedstad. Alligevel ville det at afvise filmen som en simpel gentagelse af en velkendt fortælling være at overse dens subtile og intelligente dekonstruktion af netop de troper, den anvender. Filmen fremkalder ofte sammenligninger med filmiske forgængere som Notting Hill, men den bruger dette fælles genre-DNA ikke til efterligning, men som en kulturel stenografi – en grundlinje, hvorfra man kan måle dens egne nutidige og overbevisende afvigelser. Det er et værk, der udnytter det globale publikums kendskab til “berømthed-møder-almindelig-person”-fantasien til at levere, hvad mange har kaldt en “omvendt, mere styrket” version af historien, en mere nuanceret udforskning af berømmelse, autenticitet og arkitekturen i et moderne forhold.
En metakommentar om berømmelse og søgen efter oprigtighed
I filmens centrum står Abel Camara, en A-liste-skuespiller portrætteret af Omar Sy. Abel er en mand, der er forgudet af offentligheden, men som privat er fortabt i en eksistentiel krise; en forkælet stjerne, hvis liv er en hvirvelvind af forpligtelser og iscenesatte optrædener. Valget af Sy, en af Frankrigs mest internationalt anerkendte skuespillere, er et bevidst og rammende valg, der tilfører karakteren et øjeblikkeligt lag af virkelighedstrohed. Præstationen er mindre en opfindelse og mere en kurateret refleksion. Sy udnytter sin egen karismatiske persona og globale stjernestatus til at udforske kløften mellem offentlighedens opfattelse og den private virkelighed, et tema han har anerkendt som et personligt interessepunkt. Dette skaber en potent metanarrativ; når Abel navigerer i en verden af spytslikkere og kæmper for at finde oprigtighed, inviteres publikum implicit til at overveje den levede erfaring hos den skuespiller, der inkarnerer ham. Hans krise på skærmen føles mindre som et plot-drevet element og mere som en øm og indsigtsfuld kommentar til selve filmindustriens maskineri. Dette er en afvigelse for Sy fra karakterer, der har været uheldige i kærlighed, og placerer ham solidt i rollen som en romantisk hovedperson, der må dekonstruere sin egen selvoptagethed for at finde en ægte forbindelse. Hans rejse understøttes af et cast, der inkluderer Pascale Arbillot som hans manager, hvilket effektivt illustrerer det forgyldte bur af berømmelse, han søger at undslippe.
Den styrkede pragmatiker som narrativt anker
Den narrative modvægt til Abels forgyldte verden er Marion, en økonomisk presset servitrice og kok, spillet med jordnær overbevisning af Sara Giraudeau. Marion er konstrueret som antitesen til den stjerneblændede naivitet. Hun er en selvstændig, ligefrem kvinde, der gennemgår en bitter skilsmisse, og som ikke blot er upåvirket af Abels berømmelse, men aktivt uintimideret af dens staffage. Denne karakterisering er filmens mest betydningsfulde og forfriskende omvending af genrekonventioner. Hvor traditionelle fortællinger måske ville positionere den “almindelige” karakter som en, der skal reddes eller løftes op, forbliver Marion fast i kontrol over sin egen verden og fastsætter dermed afgørende parametrene for deres affære. Giraudeaus præstation er afgørende for at gøre denne dynamik troværdig; hun udstråler en pragmatisme, der forankrer filmens højtflyvende præmis i en følelsesmæssig virkelighed. Den mærkbare kemi mellem de to hovedpersoner opstår ikke fra en eventyrlig dynamik, men fra en forhandling mellem ligeværdige, der oprigtigt ser og støtter hinanden. Marions afvisning af at lade sig rive med af Abels livs spejling er det, der gør hende overbevisende. Filmen postulerer, at i en æra mættet med idoldyrkelse er autenticitet en valuta, der er mere værdifuld end berømmelse, og Marions selvbeherskelse er ikke en hindring for romantik, men selve forudsætningen for en autentisk en.
En instruktørdebut præget af finesse og erfaring
Filmen markerer spillefilmsdebuten for instruktør Lisa-Nina Rives, der guider fortællingen med en finesse og ømhed, der modsiger hendes debutantstatus. Hendes sikre, inderlige vision er ikke tilfældig, men er snarere kulminationen på en lang og fornem karriere som script supervisor på talrige store franske produktioner, herunder film som Two Is Family og Kokken. Rollen som script supervisor, der kræver et omhyggeligt fokus på narrativ kontinuitet og præstationsdetaljer, har tydeligvis givet Rives en dyb forståelse for filmisk historiefortælling. Hendes instruktion er præstationsfokuseret og følelsesmæssigt intelligent, en direkte oversættelse af mange års arbejde med at værne om den narrative kerne i andre filmskaberes værker. Dette fundament understøttes af et samarbejdende økosystem bygget på allerede eksisterende tillid. Rives har tidligere arbejdet med Omar Sy på Lupin, og manuskriptet blev skrevet i samarbejde med Hugo Gélin, der også har instrueret Sy og fungerer som producer her, og Noémie Saglio, en erfaren forfatter og instruktør kendt for at have skabt den moderne og engagerende Netflix-serie The Hook Up Plan. Denne kreative synergi resulterer i et manuskript, der er både vittigt og indsigtsfuldt, og som udforsker kontrasten mellem berømmelse og hverdag med en moden hånd. En særligt sigende detalje er inkluderingen af en scene, hvor Abel er på et filmset og bliver instrueret af en kvindelig filmskaber, et subtilt, men betydningsfuldt valg, der afspejler en moderne sensibilitet bag kameraet.
Den visuelle og lydlige tekstur af et realistisk Paris
Filmens æstetiske valg løfter den yderligere ud over standard genre-kost. Fotograferingen, af Renaud Chassaing, undgår maleriske klichéer til fordel for en mere tekstureret og autentisk vision af Paris. Chassaings etablerede stil favoriserer et realistisk billede gennemsyret af en subtil poesi, og han anvender ofte teknikker, der tilfører blødhed og karakter til den skarpe præcision fra digitale kameraer. Han har en passion for vintage-objektiver, såsom Canon K35-serien, som han bruger til at tilføje en eftertragtet “patina” og sprede højlys for et mere malerisk resultat, der balancerer præcision med blødhed. Hans tilgang stemmer overens med Sys erklærede ønske om at vise et ægte Paris, parisernes by, snarere end en romantiseret kulisse. Denne visuelle historiefortælling suppleres af musikken fra komponisten Guillaume Ferran. Kendt for sit arbejde i den neoklassiske stil, beslægtet med kunstnere som Max Richter, er Ferrans kompositioner typisk atmosfæriske, følelsesladede og introspektive, som hørt i hans arbejde for dokumentarer som One Breath Around the World. Dette antyder et lydlandskab designet til at understrege karakterernes indre tilstande – Abels stille melankoli og Marions modstandsdygtige ånd – snarere end at levere det optimistiske pop-soundtrack fra en konventionel komedie. Sammen fungerer den sofistikerede fotografering og den eftertænksomme musik som en form for æstetisk modprogrammering, der forankrer den romantiske historie i en dramatisk realisme, som giver den uventet vægt og oprigtighed. Birolleindehaverne, som inkluderer komikeren Alban Ivanovs talenter, beriger yderligere denne teksturerede verden.
En inderlig og intelligent opdatering af en elsket formel
I sidste ende lykkes French Lover ikke ved at genopfinde den romantiske komedie, men ved omhyggeligt at genopfriske dens kernekomponenter for et nutidigt publikum. Den fastholder genrens genkendelige narrative takter, mens den tilfører dem et moderne perspektiv på handlekraft, berømmelse og forbindelsens natur. Filmens primære styrker ligger i de magnetiske, flerlagede præstationer fra Omar Sy og Sara Giraudeau; den selvsikre og empatiske instruktion af Lisa-Nina Rives; og et intelligent manuskript, der hylder en selvstændig kvindelig hovedperson. Det er en tiltalende og inderlig film, der finder sin betydelige charme ikke i store gestus, men i de stille, autentiske øjeblikke, der blomstrer selv under spotlysets intense skær. Det er en sød, sjov og oprigtig kærlighedshistorie, der føles både tidløs i sin appel og udpræget af sin tid.
French Lover kan streames verden over på Netflix. Filmen blev udgivet den 26. september 2025.
