Baseret på den grundlæggende filmiske trope om en nådesløs menneskejagt, placerer Inspector Zende sin centrale konflikt i et omhyggeligt genskabt Mumbai fra 1970’erne og 80’erne. Fortællingen drives frem af den berygtede “Badedragtsmorders” dristige flugt fra Tihar-fængslet, en begivenhed, der udløser en omfattende, landsdækkende forfølgelse, som udgør filmens strukturelle rygrad. Alligevel er dette ingen dyster procedurekrimi. Filmen positionerer sig bevidst som en skæv krimikomedie, en genreblanding, der filtrerer en mørk, historisk episode gennem en stiliseret linse af nostalgi og lethed. Denne kalkulerede narrative strategi gør periodens råhed æstetisk fordøjelig og forvandler de snoede gyder og den retro-infunderede atmosfære i et svundent Mumbai fra et sted med autentisk fare til en levende scene for en udspekuleret kat-og-mus-leg. Det er en selvbevidst hyldest til en æra med gammeldags politiarbejde, en fejring af den ressourcestærke, instinktdrevne retfærdighed — kunsten jugaadu — der trivedes længe før fremkomsten af moderne teknologisk retsmedicin.
Protagonisten og antagonisten: En dualitet i præstation
Filmens narrative motor er den dialektiske spænding mellem dens to hovedroller, hvis præstationer fungerer som et studie i kontrasterende arketyper. Manoj Bajpayee, en skuespiller hvis karriere er defineret af skelsættende roller i krimigenren (Satya, Gangs of Wasseypur), portrætterer den titulære Inspector Madhukar Zende ikke som en filmisk superbetjent, men som en beskeden offentlig ansat. Hans Zende er en usandsynlig helt, hvis primære våben er mavefornemmelse og en urokkelig beslutsomhed. Bajpayee tilfører karakteren en velkendt alvor og forankrer ham i de blå kravers realiteter i hans profession — en mand med stille snilde, ligeglad med ære, udelukkende fokuseret på opgaven. Præstationen genlyder af hans anerkendte arbejde i The Family Man, hvor han blander professionel ihærdighed med en distinkt Mumbai-smag og en tør, underspillet humor. I skarp opposition står Jim Sarbh som Carl Bhojraj, en fiktionaliseret udgave af seriemorderen Charles Sobhraj. Karakteren er et studie i dualitet: en charmerende, sofistikeret bedrager og en hensynsløs morder. Sarbh, der har opbygget et formidabelt ry for at spille komplekse antagonister (Neerja, Padmaavat), udnytter mesterligt sin hypnotiske karisma på skærmen. Han legemliggør den historiske Sobhrajs manipulerende tiltrækningskraft og præsenterer en skurk, der er lige så intellektuelt forførende, som han er truende. Det resulterende “elektriske opgør” overskrider en simpel helt-skurk-konflikt og bliver en konfrontation mellem to forskellige præstationsmetoder og de sociale verdener, de repræsenterer. Bajpayees jordnære, folkelige realisme stilles over for Sarbhs teatralske, kosmopolitiske polering, hvilket iscenesætter en metaforisk duel, der løfter filmen ud over en konventionel krimihistorie til en nuanceret kommentar om duellerende identiteter i en nation i forandring.
En marathisk auteurs hindi-debut
Filmen markerer hindi-instruktørdebuten for Chinmay D. Mandlekar, en kandidat fra National School of Drama, som også har skrevet manuskriptet. Mandlekar er en produktiv og respekteret figur i den marathiske underholdningsindustri, primært kendt for sit omfattende arbejde som skuespiller, forfatter og sceneinstruktør inden for den historiske dramagenre, med anerkendte film som Farzand og Pawankhind på sit CV. Hans overgang til en hindi-sproget produktion for en global streamingplatform er et symbol på en betydelig tendens i nutidens indiske film, hvor Over-the-Top (OTT) tjenester fungerer som en kanal mellem robuste regionale industrier og den nationale mainstream. Dette giver en filmskaber med en dyb, folkelig forståelse af et specifikt kulturelt miljø — i dette tilfælde Maharashtra — mulighed for at overføre en “jordnær fornemmelse af sted og perspektiv” til et større lærred. Projektet er produceret af Om Raut og Jay Shewakramani under banneret Northern Lights Films. For Raut, selv en instruktør med rødder i marathiske historiske film som Lokmanya: Ek Yug Purush, opfylder filmen hans fars længe nærede ønske om at se historien om den virkelige Inspector Zende dramatiseret. Denne investering i en lokal, “marathisk superhelt” stemmer overens med Netflix’ strategi om at fremme “hjertehelte” — kulturelt specifikke historier, der er vævet ind i stoffet af indisk historie, men pakket med nationalt anerkendte stjerner for en pan-indisk appel.
Skabelsen af en retro-kriminel verden
Filmens æstetiske sammenhæng er afgørende for at balancere dens tonale kompleksiteter, en opgave der i vid udstrækning bæres af dens cinematografi og musik. Filmfotograf Vishal Sinha, hvis værk spænder fra den rå realisme i Bhoot til den stiliserede romantik i Raanjhanaa, skaber et visuelt sprog, der rummer både de dystre undertoner i krimihistorien og den skæve lethed i dens komiske mellemspil. Sinhas dygtighed med fotografering i svagt lys, især hans brug af Sony VENICE-kamerasystemet, giver ham mulighed for at fange byens autentiske karakter om natten ved at bruge naturalistiske kilder til at fremkalde periodens atmosfære uden at ofre visuel klarhed. Denne tekniske præcision forankrer filmen i en håndgribelig virkelighed og giver tekstur til dens nostalgiske genskabelse af Mumbai. Musikken, af komponist Sanket Sane, står over for en lignende dualitet. Sane, der primært er kendt for sit arbejde i den marathiske musikindustri med en baggrund i folkemusik og andagtsmelodier, leverer et lydlandskab, der skal svinge mellem spændingen i jagten og den humoristiske snak i Zendes team. Valget af en komponist med rødder i traditionelle musikformer ser ud til at være et bevidst valg for at forstærke filmens lokale smag. Sammen opnår cinematografien og musikken en sammenhængende mise-en-scène, der skaber en verden, hvor dialektikken mellem råhed og særhed føles organisk og forhindrer filmen i at splittes under sine egne genremæssige ambitioner.
Slangen genfortolket
Selvom den er inspireret af virkelige begivenheder, foretager Inspector Zende en betydelig historisk omfortolkning. Det faktuelle grundlag er den årtier lange jagt på Charles Sobhraj af Mumbai-politimanden Madhukar Zende. Sobhraj, kendt som “Slangen”, var en fransk seriemorder, der jagede vestlige turister langs “hippie-sporet” i 1970’erne. Zende, en højt dekoreret betjent, anholdt Sobhraj første gang i 1971 i forbindelse med et planlagt kup, selvom Sobhraj senere flygtede. Den mere berømte tilfangetagelse, som udgør filmens klimaks, fandt sted i 1986, efter at Sobhraj havde orkestreret en berygtet flugt fra Tihar-fængslet ved at bedøve vagterne. Zende fangede med succes den flygtende i Goa. Filmen fiktionaliserer navne — Sobhraj bliver til Carl Bhojraj — for at tillade narrativ frihed, men dens mest betydningsfulde afvigelse er dens komiske tone. Dette valg adskiller den fra mere dystre skildringer, såsom BBC/Netflix-serien The Serpent. Ved at centrere fortællingen om inspektøren engagerer filmen sig i en form for helte-centreret revisionisme. Historien bliver effektivt genvundet fra den globalt berygtede kriminelle og omformuleret som en triumferende fortælling om lokal indisk opfindsomhed. Den skæve komedie tjener til at tæmme rædslen fra de virkelige forbrydelser og forvandler en international historie om terror til en fejrende national fortælling om en “hjertehelt”, hvis opfindsomhed overgik en verdenskendt mester i bedrag.
Kat-og-mus-legen som social kommentar
I sidste ende anvender Inspector Zende den velkendte struktur fra en kat-og-mus-thriller til at udforske vedvarende temaer om retfærdighed og heltemod. Genren, med sit iboende fokus på forfølgelse, undvigelse og psykologiske spil, giver en overbevisende ramme for konkurrencen mellem Zendes gadesmarte instinkter og Bhojrajs manipulerende intellekt. Filmen finder sin plads i udviklingen af den indiske krimikomedie, en genre der har bevæget sig fra den åbenlyse sociale satire i klassikere som Jaane Bhi Do Yaaro til de mørkere, mere kantede følsomheder i nutidige film som Andhadhun. Inspector Zende skærer sin egen niche ved at bruge sine komiske elementer ikke til bidende satire, men til at understrege sine karakterers ufortrødne beslutsomhed. Filmens tematiske kerne er triumfen for en almindelig mand, der leverer en ekstraordinær form for retfærdighed, en fortælling der vækker dyb genklang i en filmtradition i Indien, der ofte hylder helte, der opererer med en moralsk klarhed, der overskrider et fejlbehæftet system. Ved at fokusere på den virkelige betjent, der to gange overlistede en af verdens mest undvigende kriminelle, skaber filmen en fortælling, der på én gang er et stykke nostalgisk underholdning, et overbevisende karakterstudie og et vidnesbyrd om den tidløse appel fra underdoggen.
Filmen havde premiere på streamingplatformen Netflix den 5. september 2025.
