‘Jingle Bell Heist’ på Netflix: Den kriminelle juleromance, der vender op og ned på vintereventyret

Jingle Bell Heist
Veronica Loop
Veronica Loop
Veronica Loop er administrerende direktør for MCM. Hun brænder for kunst, kultur og underholdning.

Filmisk set har juletiden historisk været en zone for forudsigelig hygge. I årtier har industrien fodret et globalt publikum med en konstant diæt af fiktive snedækkede landsbyer, inkognito europæiske prinser og bagerier på randen af konkurs, som kun kan reddes af lokalsamfundets ånd. Men streaminglandskabet, anført af giganter som Netflix, er begyndt at spore en vis træthed over for denne sukkersøde formel. Svaret på denne mætning er ikke at droppe julen, men at rekonfigurere den.

Det er i denne kontekst af genopfindelse, at Jingle Bell Heist lander – en produktion, der lover at injicere adrenalin, urban kynisme og økonomisk virkelighed i festlighedernes sædvanlige væv. Filmen, der er produceret af Matt Kaplan (ACE Entertainment) i samarbejde med TeaShop Films, nøjes ikke med at pynte et røveri med juleglimmer; det er et hybridforslag, der fusionerer kupfilmens præcise mekanik med den romantiske komedies følelsesmæssige rytmer. Ved at placere handlingen i et levende, regnfuldt og autentisk London, søger filmen en visuel og narrativ tekstur, der føles decideret moderne. Med Olivia Holt og Connor Swindells i hovedrollerne bevæger filmen sig væk fra troperne om karakterer, der kun søger kærligheden, og præsenterer os i stedet for hovedpersoner, der først og fremmest søger økonomisk solvens og retfærdighed på arbejdsmarkedet, hvor romantikken blot findes som en ikke-kalkuleret “bivirkning” af deres kriminelle aktivitet.

Kriminalitet som en social nødvendighed

I modsætning til traditionelle fortællinger, hvor konflikten ofte er følelsesmæssig eller logistisk, etablerer Jingle Bell Heist en dybt økonomisk og systemisk konflikt. Historien følger to hovedpersoner fra arbejderklassen, Sophia og Nick, der er fanget i sprækkerne af en ubarmhjertig moderne økonomi. Målet er ikke abstrakt: De har kig på 500.000 pund (ca. 600.000 euro), der er gemt i pengeskabet hos stormagasinet Sterling, som ejes af den lokale magnat Maxwell Sterling. De søger ikke at blive rige af grådighed; de søger at genvinde det, systemet har nægtet dem.

Manuskriptet, der er skrevet af Abby McDonald og Amy Reed, bygger et solidt og komplekst moralsk fundament. Sophia (Olivia Holt) er en amerikansk expat i London med en ædel mission: at tage sig af sin mor efter en kræftdiagnose. Konflikten eksploderer, da sygeforsikringen nægter at dække behandlingen, og Sophia, der er overbebyrdet med flere jobs og udmattet, ser røveriet som den eneste udvej for at redde sin mor. Hendes dramatiske bue vil føre hende fra total magtesløshed til personlig handlekraft, hvor hun lærer at stole på andre igen efter systemets svigt.

Mødet: Fjender, allierede, elskere

Filmens struktur følger arketypen “tvungne allierede”. Nick (Connor Swindells), en sikkerhedsekspert, der er faldet i unåde og nu arbejder som pedel, opdager Sophia, mens hun forsøger at bestjæle sin egen tyranniske chef. I stedet for at melde hende, ser Nick en mulighed. Han har også sine egne dæmoner: Han er en nyligt fraskilt far, der desperat har brug for penge for at sikre sin datters velfærd. Hans personlige rejse handler om at genvinde sin professionelle selvtillid og åbne sig for kærligheden efter ægteskabets forlis.

Dynamikken etableres under en dobbelt spænding: den tekniske udførelse af kuppet mod Londons mest berygtede stormagasin og den indre spænding mellem to fremmede, der må stole blindt på hinanden. Hver især bidrager med en særlig færdighed til holdet: Sophia bruger sin snedighed og fingerfærdighed (tryllekunster), mens Nick bidrager med teknisk viden om sikkerhedssystemer og fysisk adgang til bygningen. Fortællingen antyder, at det virkelige “kup” ikke kun gælder pengene, men en chance for et nyt liv.

På den modsatte side af brættet finder vi antagonisterne. Lucy Punch spiller Cynthia Sterling, arvingen og ejeren, hvis primære motivation er at opretholde sin status og overdådighed, hvilket repræsenterer den institutionelle magt, der er koblet fra virkeligheden. Ved siden af hende legemliggør Peter Serafinowicz Maxwell Sterling, virksomhedsmagnaten, der kontrollerer målet for røveriet og personificerer den sidste hindring for vores hovedpersoner.

Talentet: Casting og transatlantisk kemi

Olivia Holt påtager sig rollen som Sophia ved at blande fysisk komik og drama. Til denne rolle måtte Holt lære en ægte teknisk færdighed: trylleri. Hun arbejdede intensivt med en professionel tryllekunstner i starten af optagelserne for at lære at være “hurtig på fingrene”. Selvom hun ydmygt indrømmer, at hendes store speciale begrænser sig til at få mønter til at forsvinde og dukke op igen, er denne fysiske forberedelse afgørende for at sælge troværdigheden i røverisekvenserne uden at være overdrevent afhængig af visuelle effekter.

Connor Swindells (Sex Education) bidrager med en komplementær energi. Hans karakter, Nick, udstråler fysisk hårdhed, men gemmer på en dyb følelsesmæssig sårbarhed på grund af sin familiesituation. Swindells har udtrykt sin begejstring for at deltage i et “fjollet og muntert” projekt, et temposkift fra mere intense dramaer. Kemien mellem de to blev smedet i de lange vinternætters optagelser i London, hvor udmattelse førte til grineanfald og et ægte kammeratskab.

Birollerne er fundamentale for den komiske og satiriske tone. Lucy Punch er ekspert i at spille privilegerede og socialt akavede karakterer og fungerer som det perfekte komiske modstykke. Peter Serafinowicz, som stormagasinets ejer, bidrager med en imponerende tilstedeværelse, der svinger mellem det intimiderende og det latterlige. Stormagasinets økosystem fuldendes af talenter som Michael Salami i rollen som Ralph, Poppy Drayton som Brianna og Natasha Joseph som Rita, der giver liv og troværdighed til det arbejdsmiljø, der omgiver kuppet.

Manuskript og instruktion

Manuskriptet, der er skrevet af Abby McDonald (produktiv forfatter og manuskriptforfatter på Bridgerton), har en bemærkelsesværdig stamtavle: Det var inkluderet under sin originale titel på “The Black List” i 2022, listen over Hollywoods bedste ikke-producerede manuskripter. Dette antyder en narrativ kvalitet, der går ud over standarden for genren, og prioriterer skarpe dialoger og opfindsomme situationer frem for billig sentimentalitet.

Instruktionen varetages af Michael Fimognari, kendt for To All The Boys-trilogien, men også for sit omfattende samarbejde inden for gysergenren med Mike Flanagan (The Haunting of Hill House). Denne usædvanlige kombination lover en visuelt rig film, der er i stand til at håndtere spændingen ved kuppet sammen med romantikkens varme ved at bruge belysning og atmosfære på en mere sofistikeret måde end den typiske tv-julefilm.

Produktion, musik og locations

Et aspekt, der løfter denne produktion over gennemsnittet, er dens musikalske side. Det originale soundtrack leveres af Steve Hackman, en komponist, dirigent og DJ kendt for sine dristige orkestrale mashups som Brahms X Radiohead eller Beethoven X Beyoncé. Jingle Bell Heist markerer hans debut med at komponere musik til spillefilm, hvilket lover et friskt og eklektisk score, der bryder med traditionelle julesalmer. Derudover har filmen en stjerne-“signing” til sine sange: Popikonet Gwen Stefani bidrager med to eksklusive originale numre til filmen, tituleret “Shake the Snow Globe” og “Hot Cocoa”. Denne indsprøjtning af højprofileret pop understreger Netflix’ satsning på at gøre filmen til en popkulturel begivenhed.

Optagelserne satsede på virkelige lokationer i London, specifikt i bydele som Brixton, Eltham og Bow. En af milepælene i produktionsdesignet var forvandlingen af Loughborough Hotel i Brixton (som i øjeblikket huser San Mei Gallery og Annapurna Café). Holdet forvandlede facaden på denne historiske edwardianske bygning til et luksusstormagasin og fyldte vinduerne med gine og gaver. Forvandlingen var så overbevisende, at det krævede tilstedeværelse af rådgivere fra Metropolitan Police for at forhindre naboerne i at ringe alarmcentralen op, da de så et “røveri” i deres lokale café.

Ulykken med stjernekasteren

Engagementet i realismen bragte farlige anekdoter med sig. Olivia Holt afslørede, at en stjernekaster (sparkler) under en pause i optagelserne for at deltage i et bryllup ved et uheld ramte hende i øjet, brændte hendes øjenvipper og forårsagede en termisk skade. Hun måtte flyve tilbage til London dagen efter for at fortsætte optagelserne med det skadede øje. “Ildvandreren brænder sit øje”, spøgte skuespillerinden om ironien i hændelsen og demonstrerede sin professionalisme ved ikke at standse produktionen.

En gave pakket ind i spænding

Jingle Bell Heist repræsenterer en moden udvikling af Netflix’ festlige indhold. Ved at kombinere talentet fra en Bridgerton-manuskriptforfatter, en instruktør med ekspertise i visuel atmosfære og musik fra en innovator som Hackman sammen med Gwen Stefani, stræber filmen efter at være mere end blot katalogfyld. Det er en historie om økonomisk desperation pakket ind i skinnende gavepapir, hvor den bedste gave ikke ligger under træet, men i Sterlings pengeskab. Verdenspremieren på denne ventede produktion er planlagt eksklusivt på Netflix den 26. november.

Del denne artikel
Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *