One Hit Wonder udfolder sig med en sjælden præcision i den moderne filippinske filmproduktion. Marla Ancheta, der både står bag manuskript og instruktion, leverer et romantisk drama, som prioriterer følelsesmæssig autenticitet frem for sensationsprægede virkemidler, og som skaber en kontemplativ atmosfære, der kredser om ambition, erindring og de skrøbelige økonomiske realiteter ved kreativ succes.
Filmen følger de sammenflettede historier om Entoy og Lorina, to spirende musikere, der bevæger sig gennem den pulserende, men økonomisk usikre verden inden for Original Pilipino Music (OPM) i 1990’erne. Den tids karakteristiske lyd — præget af ærlige tekster og synthesizer-bårne arrangementer — integreres naturligt i fortællingen. Khalil Ramos fremstiller Entoy med en intens tilbageholdenhed, fri for melodramatiske overtoner; hans tilstedeværelse er defineret af præcis intention frem for eksplicit længsel. Sue Ramirez skaber i kontrast en Lorina med præcis elegance: lysende, men behersket, med en nøje afmålt følelsesmæssig tyngde.
Anchetas manuskript er økonomisk i sin form. Dialogen undgår overflødigheder, hvilket lader tilfældige observationer og ladede pauser bære den dramatiske spænding. Instruktionen forstærker denne minimalisme: kameraet dvæler ved træets struktur på en guitar, lysets refleksioner i spejlet i et øvelokale, de korte, betydningsfulde blikke mellem kunstnere på vej frem. Resultatet er en stille ekspressivitet, der bæres af gestik og rummets stoflighed.
Scenografien er stramt styret og atmosfærisk. Genskabelsen af OPM-miljøets rum — trange lydstudier, røgfyldte barer, svagt oplyste baglokaler — formidler autenticitet uden at drukne i nostalgi. Den omhyggelige sans for detaljer giver en taktil dybde, som understøtter indlevelsen. Seyi Rivers originale musik blander sig uanstrengt med fortællingen: både de originale kompositioner og de diegetiske optrædener fungerer som følelsesmæssige kontrapunkter frem for blot baggrundsstøj.
Bifigurerne tilføjer lag uden at forstyrre den narrative kerne. Lilet Esteban, Gladys Reyes, Vivoree Esclito, Romnick Sarmenta, Matt Lozano, Victor Medina og Dawit Tabonares leverer afdæmpede og konsistente præstationer, hvis udvikling styrker filmens tematiske fokus uden at afvige herfra.
Visuelt arbejder filmen med en nøje afstemt farvepalet, der understøtter de narrative kontraster. Et varmt, diffust lys omfavner de nostalgiske scener og fremkalder minder set gennem tidens slør, mens kølige, klare toner markerer øjeblikke af kreativ frustration eller professionel usikkerhed. Lys og skygge spiller tæt sammen med karakterernes udvikling og balancerer mellem mørke og aspiration.
Tempoet er bevidst afmålt, og filmen undlader at tilbyde øjeblikkelig forløsning. I stedet fører den frem til stille, indre erkendelser — diskrete, men varige. Entoys små sejre og Lorinas forsigtige skridt mod anerkendelse fremstår som beskedne triumfer, der værdsættes for deres oprigtighed.
I sin kerne er One Hit Wonder et studie i de stille tragedier og diskrete sejre, der præger det kunstneriske liv. Filmen undgår sentimental manipulation og vælger i stedet at udforske passionens og nostalgiens nuancer. Resultatet er mindre et spektakel og mere et spejl — reflekterende, krævende og intimt.
One Hit Wonder havde premiere i dag på Netflix.
