Der er noget ved regnen i Mexico City, som ikke bare er meteorologisk; det er temperamentsfuldt. Enhver, der har siddet fast i trafikken på en oversvømmet viadukt, ved, at under den blygrå himmel hænger civilisationen i en meget tynd tråd. Det er netop i dette scenarie – en dag med bibelske skylregn og urbant kaos – at Rodrigo García har valgt at placere sin nye, ambitiøse film, Dårskab. Og han kunne ikke have valgt et bedre bagtæppe til at spørge os: Hvor længe går der, før vi alle eksploderer?
Dette er ikke en historie om psykiske lidelser fra lærebogen, ej heller et sterilt klinisk drama. Det er noget meget mere nært og skræmmende. Det er et røntgenbillede af præcis det øjeblik, hvor “de pæne mennesker”, de funktionelle fagfolk og de perfekte mødre beslutter, at de ikke længere kan lade som om. García, der har opbygget en solid karriere i Hollywood ved at udforske den kvindelige psyke (Nine Lives, Mother and Child), vender tilbage til Mexico for at orkestrere en symfoni af indebrændte skrig, der endelig finder vej ud.
Besætningen som slagmark
Hvis manuskriptet er partituret, har García samlet det filharmoniske orkester af latinamerikansk skuespil for at fremføre det. Det er ingen overdrivelse at sige, at rollebesætningen er et “hvem er hvem” af aktuelt talent. I orkanens øje er Cassandra Ciangherotti, der spiller Renata, en kvinde, hvis psykotiske sammenbrud ikke er en afslutning, men katalysatoren, der skubber alle andres dominobrikker. Omkring hende kredser skikkelser, der alene kunne bære enhver film: Ilse Salas, Natalia Solián (hvis råhed i Huesera stadig giver genlyd), Naian González Norvind, Fernanda Castillo og den imponerende Ángeles Cruz. Det er seks historier, seks kvinder og en enkelt dag, hvor alt falder fra hinanden.
Og for at skabe balance i tingene – eller måske for at ødelægge den fuldstændigt – tilføjes mandlige sværvægtere som chileneren Alfredo Castro, en mester i at skabe ubehag, sammen med Raúl Briones, Daniel Tovar og legenden Adriana Barraza. Det interessante her er ikke kun at se “berømtheder” sammen, men at se dem operere i et usædvanligt intenst register. Instruktøren selv har kommenteret, at filmen har næsten operatiske træk, “Grand Guignol”, hvor virkeligheden strækkes, indtil den brister.
Guldburet og skylregnen
Visuelt lover filmen at blive en medrivende oplevelse. Igor Jadue-Lillos fotografering søger ikke postkort-idyllen i hovedstaden, men derimod dens mere rå og klaustrofobiske tekstur: den våde asfalt, bilernes interiør forvandlet til skriftestole og fængsler, og det diffuse lys, der synes at trykke karaktererne mod jorden. Sandra Cabriadas produktionsdesign og Tomás Barreiros musik arbejder sammen for at skabe denne følelse af indespærring. For i Dårskab er den virkelige fjende ikke en skurk fra en telenovela; det er det sociale pres. Det er “selvcensuren” og familiens forventninger, der, som en trykkoger, har brug for en ventil. Filmens tese er provokerende: I en verden, der kræver en umulig normalitet, er det at blive “sindssyg” måske den eneste ægte frihedshandling, vi har tilbage.
En filmskaber vender hjem
Rodrigo García har opnået noget vanskeligt: at kaste vægten af at være “Gabos søn” af sig for blot at være Rodrigo. Hans film er urbane, umiddelbare og psykologiske. Når han filmer i Mexico (produceret af Panorama Global), mærker man, at han er komfortabel og forstår de uskrevne koder i et samfund, hvor udseendet er alt. Hans blik dømmer ikke disse karakterer, der gør oprør; han ledsager dem med en næsten videnskabelig nysgerrighed, fascineret af disse intelligente og ledende mennesker, der pludselig bevæger sig over mod mani og kontroltab.
Værd at vide
Dårskab ankommer med kvalitetsstemplet fra Morelia International Film Festival, hvor den havde verdenspremiere, og efter en udvalgt tur i mexicanske biografer før sit spring til global streaming. Det er et stærkt sats fra Netflix på arthouse-film, på historier, der simrer langsomt, men brænder ved berøring. For dem, der søger en popcorn-film at koble af til, er dette måske ikke valget. Men for dem, der har på fornemmelsen, at “normalitet” er et svindelnummer og ønsker at se, hvad der sker, når vi holder op med at følge det sociale manuskript, er den et must-see. Dårskab har premiere på Netflix den 20. november.
