Film

Netflix lancerer “This Is I”, filmen der fortæller historien om Ai Haruna, et transikon i japansk tv

Den nye japanske spillefilm skildrer vejen fra udstødelse til stjernestatus og leverer en stærk fortælling om identitet, modstandskraft og accept med international gennemslagskraft.
Jun Satō

Netflix udvider sit globale katalog med This Is I, en japansk film baseret på den sande historie om Ai Haruna, en af de mest kendte transpersoner i Japans underholdningsindustri. Filmen følger hendes rejse fra en barndom præget af mobning og marginalisering til national berømmelse og rammer en tid, hvor fortællinger om repræsentation og mangfoldighed fylder mere end nogensinde.

Kernen i This Is I er kampen for at leve som sit sande jeg. Historien begynder med Kenji, navnet Ai Haruna fik ved fødslen, og skildrer en opvækst præget af ensomhed, afvisning og sociale fordomme. I et samfund med snævre normer for kønsudtryk bliver passionen for sang og dans mødt med hån. Drømmen om at blive idol virker uopnåelig, indtil Kenji finder et fristed i Osakas undergrunds-cabaretmiljø. Blandt neonoplyste klubber, dragshows og queer-performere begynder en proces med selvaccept. Filmens nostalgiske sekvenser fra slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, akkompagneret af J-pop og farverige sceneshows, viser forvandlingen fra en genert outsider til den selvsikre Ai Haruna, klar til at indtage rampelyset. Filmen balancerer glamouren fra showbusiness med de barske realiteter ved diskrimination uden at miste sit håbefulde udtryk.

Et centralt vendepunkt er relationen mellem Ai og lægen Koji Wada, en fiktiv karakter inspireret af den læge, der støttede hende gennem hendes transition. Wada er ikke blot en medicinsk støtte, men også mentor og fortrolig i en periode med massiv social modstand. Deres bånd, bygget på empati og tillid, understreger betydningen af allierede og menneskelig støtte. This Is I bruger denne relation som en narrativ rygrad og viser, at Ai Harunas succes ikke kun er et personligt gennembrud, men også et resultat af fællesskab og forståelse.

THis is I
This is I. Haruki Mochizuki. Credit: Kim Jeongwan/Netflix

Instruktionen har et roligt, menneskeligt fokus og veksler mellem intime øjeblikke og energiske musikalske optrin. Filmen bevæger sig mellem tvivl og selverkendelse på den ene side og triumferende optrædener på den anden. Den detaljerede genskabelse af forskellige tidsperioder – fra klasselokaler i 1980’erne til tv-talentshows i 2000’erne – bidrager til en stærk følelse af autenticitet.

Rollebesætningen kombinerer nye talenter med erfarne skuespillere. Hovedrollen leveres med stor følsomhed og indlevelse og formår at formidle Ai Harunas følelsesmæssige og identitetsmæssige udvikling. Skuespilleren i rollen som Dr. Wada tilfører varme og stabilitet, mens forældrerollerne nuanceret skildrer familiens indre konflikt mellem frygt, forvirring og gradvis accept. Birollerne, som repræsenterer Osakas natteliv og Ai’s nære venner, tegner et billede af det queer-fællesskab, der gav hende styrke. Medvirken af en transkønnet sanger i virkeligheden tilfører yderligere autenticitet.

Som en kombination af biografisk drama og inspirerende showbiz-film følger This Is I velkendte fortælletræk om drømme og modgang, men adskiller sig ved konsekvent at fortælle historien fra en transkvindes perspektiv. Musik, kostumer og sceneshows spejler forskellige epoker i japansk popkultur og skaber en følelsesladet, men bredt tilgængelig oplevelse.

Filmen indgår i en nyere bølge af japanske produktioner, der giver større synlighed til transfortællinger, men skiller sig ud ved at portrættere en virkelig, landskendt person. Denne forbindelse til virkeligheden giver historien ekstra vægt og gør det muligt at se Japans sociale udvikling over flere årtier.

Med sin globale lancering på Netflix sigter This Is I mod at nå seere verden over og bidrage til den internationale samtale om inklusion og repræsentation. Mere end et portræt af en berømthed er filmen en hyldest til autenticitet og et budskab om, at accept og forståelse kan skabe varig forandring.

Filmen får premiere den 10. februar.

Debat

Der er 0 kommentarer.

```