Den nye film Kontrabida Academy fungerer ikke blot som en komedie, men som en selvrefleksiv, meta-cinematisk udforskning af selve fortællingen. Dens centrale præmis igangsættes, da Gigi, en restaurantmedarbejder spillet af Barbie Forteza, oplever, at hendes liv falder fra hinanden. Hun møder systematisk mangel på respekt i sit professionelle, familiære og romantiske liv – en tilstand af kollaps, der gør hende til et evigt offer. Filmen tager en fantastisk drejning, da Gigi fysisk bliver transporteret gennem sin tv-skærm til en hemmelig uddannelsesinstitution for skærmskurke. Dette narrative greb etablerer filmens kernekoncept: en bogstavelig rejse ind i historiefortællingens maskineri, hvor skurkens troper ikke blot er dramatiske funktioner, men et håndværk, der kan læres og som giver magt.
Filmen fungerer som en hybrid af komedie-drama og hævnfantasi og anvender den strukturelle ramme fra den japanske isekai-genre, hvor en hovedperson bliver forflyttet til en alternativ virkelighed. Betydningen af dette genrevalg er dyb; den “anderledes verden”, Gigi træder ind i, er ikke et konventionelt fantasiunivers, men det diegetiske univers i den filippinske sæbeopera, eller teleserye. Det er en verden styret af etablerede karakterarketyper og narrative konventioner, hvilket gør filmens setting til et laboratorium for kulturel dissektion. Akademiet, under ledelse af den formidable Mauricia, spillet af Eugene Domingo, har en klar mission: at lære sine studerende “hvordan man er ond, hvordan man er fabelagtig, og hvordan man er modig”. Dette pensum er eksplicit indrammet som en metode til empowerment, et middel for Gigi til at opbygge selvtillid og tage hævn over sine plageånder i den virkelige verden. Filmens centrale tese træder således frem: den strategiske tilegnelse af skurkepersonaen er en levedygtig, endda nødvendig, vej til selvrealisering i en verden, der udnytter de passive.
Martinez-metoden: Satire som en filmisk skalpel
Kontrabida Academy er et uudsletteligt værk i oeuvre af forfatter-instruktør Chris Martinez, en Palanca-prisvindende dramatiker, hvis filmarbejde er kendetegnet ved en syntese af folkelig appel og intellektuel stringens. Filmen fungerer som en åndelig efterfølger til hans tidligere manuskripter, især Ang Babae sa Septic Tank (Kvinden i den septiske tank). I den film, som handlede om filmskabere, der forsøgte at skabe et Oscar-værdigt drama om en mor, der sælger sit barn til en pædofil, dekonstruerede Martinez troperne i “fattigdomsporno” og prætentionerne i det uafhængige filmmiljø. Her vender han sin satiriske linse fra arthouse til mainstream og dissekerer arketyperne i den kommercielle teleserye, specifikt dens mest vedholdende figur: kontrabida. Denne tematiske kontinuitet afslører et livslangt projekt med at holde et spejl op for den filippinske filmindustri selv, ved at bruge genrekonventioner til at undersøge de kulturelle værdier, de afspejler.
Martinez’ komiske filosofi, formuleret i hans synspunkt om, at “de bedste komedier er dem, der får dig til at grine så højt, at det faktisk gør ondt,” realiseres fuldt ud i denne film. Humor er ikke et mål i sig selv, men et redskab for social kommentar, en skalpel, der bruges til at afsløre smertefulde sandheder om magtdynamikker, samfundsmæssige forventninger og identitetskonstruktion. Hans færdigheder med ensemblekomedier, demonstreret i film som Here Comes the Bride (Her kommer bruden), er tydelige i akademiets setting, hvor flere karakterudviklinger håndteres inden for en sammenhængende og vittig fortælling. Hans erklærede beundring for Woody Allens arbejde signalerer en affinitet for dialogdrevet komedie, der udforsker samfundsmæssige absurditeter. I sidste ende er Kontrabida Academy et ambitiøst projekt, der søger at løfte den lokale komediegenre og tilbyde publikum noget “stort, dristigt og anderledes”, der er både intellektuelt stimulerende og bredt underholdende.
En mesterklasse i ondskab: Dynamikken mellem Domingo og Forteza
Filmen er forankret i den potente dynamik mellem sine to hovedroller. Eugene Domingos portrættering af Mauricia er en mesterklasse i arketypisk mentorskab. Hendes præstation er informeret af en anerkendt karriere, der har givet hende titlen “Alle sæsoners komediestjerne”. Hendes filmografi, som inkluderer hendes gennembruds-dobbeltrolle i den Martinez-skrevne Kimmy Dora-serie og hendes internationalt roste præstation i Ang Babae sa Septic Tank, viser en skuespiller, der navigerer både bred komedie og nuanceret drama med enestående dygtighed. Som kandidat fra det anerkendte teaterkompagni Dulaang UP, bringer Domingo en kommanderende tilstedeværelse til rollen, hvilket gør hende til en troværdig og formidabel rektor for et akademi af antagonister.
Barbie Fortezas casting som Gigi er en bevidst subversion af hendes etablerede stjernepersona. Som “Kapuso Primetime Princess” er hun primært kendt for at portrættere bida, eller heltinden, i populære dramaer som The Half Sisters (Halvsøstrene) og Anak ni Waray vs. Anak ni Biday. Hendes omfattende og alsidige karriere, som inkluderer en international pris for bedste kvindelige hovedrolle for filmen Laut og en definerende rolle i serien Maria Clara at Ibarra, demonstrerer en betydelig dramatisk rækkevidde. Hendes karakters udvikling i filmen – fra en undertrykt hovedperson til en bemyndiget antagonist – spejler en meta-fortælling om en skuespillerinde, kendt for at spille helte, der lærer at mestre skurkens magt. Dette uddybes yderligere af Fortezas virkelige kunstneriske udvikling, som inkluderer deltagelse i en masterclass i skuespil med den afdøde Cherie Gil, en af filippinsk filmhistories mest ikoniske kontrabidas. Castingen skaber derfor et overbevisende mentor-protegé-forhold, der også fungerer som en dialog mellem filmgenerationer. Domingo, den erfarne komiske kraft og hyppige Martinez-samarbejdspartner, underviser Forteza, fanebæreren for den nuværende generation af primetime-drama. Det er en symbolsk udveksling mellem to forskellige, men beslægtede traditioner inden for filippinsk underholdning: den skarpe, satiriske komediefilm og det følelsesmæssigt resonante seriedrama.
Den kulturelle værdi af ‘kontrabida’
Filmen engagerer sig i en sofistikeret kulturel analyse af kontrabida-arketypen, et grundlæggende element i filippinske populærmedier. Traditionelt er denne figur en velhavende, intrigant og magtfuld matriark, der fungerer som den primære hindring for heltindens lykke. Denne karakters betydning strækker sig ud over blot plotmekanik; hun er et potent kulturelt symbol. Kontrabida repræsenterer en overtrædelse af den idealiserede filippinske identitet, som ofte portrætteres som “ren, underdanig og naiv”. Hendes ambition, selvsikkerhed og magtudøvelse kodes som skurkagtige træk, og hendes narrative bue afsluttes konventionelt med straf, hvilket forstærker konservative sociale normer.
Kontrabida Academy undergraver fundamentalt denne funktion. Kontrabida transformeres fra en advarende fortælling til en rollemodel. Filmen postulerer, at i en verden, der udnytter den passive bida, er det at tilegne sig kontrabidaens handlekraft en rationel, endda essentiel, overlevelseshandling. Akademiets pensum, som inkluderer lektioner i at levere skarptungede monologer og udføre dramatiske lussinger, præsenteres som et praktisk værktøjssæt til at navigere i et fjendtligt miljø. Filmen antyder, at antagonisten ikke fødes, men skabes, et “direkte produkt af den verden, de kæmpede hårdt for at overleve i”. Denne omfortolkning er en handling af feministisk genappropriering. Den tager en karaktertrope, der historisk er blevet brugt til at kontrollere kvindelig ambition, og omformer den til en kilde til befrielse. Filmen argumenterer for, at “ondskaben” hos kontrabida ikke er en iboende ondskab, men snarere besiddelsen af handlekraft og en afvisning af at lide i stilhed – kvaliteter, der kun kodes som antagonistiske inden for en patriarkalsk narrativ struktur. Akademiet er det rum, hvor denne kodning dekonstrueres, og dens komponenter genvindes som styrke.
Et ensemble af arketyper og den endelige vurdering
Akademiet er befolket af et stærkt ensemble af skuespillere, herunder Jameson Blake, Michael De Mesa, Ysabel Ortega, Xyriel Manabat, Carmina Villaroel, Yasser Marta og Pinky Amador. Deres roller fungerer som repræsentationer af forskellige sub-arketyper af skærmskurke, hvilket beriger filmens selv-referentielle univers. En gribende hyldest til denne arketypes slægt er den synlige placering af et fotografi af den afdøde Cherie Gil i akademiets sale, hvilket cementerer filmens dybe bevidsthed om sin egen filmhistorie.
I sin helhed er Kontrabida Academy en kompleks og rig historie, der bruger en komisk præmis til at undersøge magtens vægt og konsekvenserne af menneskelige beslutninger. Dens bedrift ligger i dens evne til at fungere samtidigt som en yderst underholdende komedie og et intelligent stykke mediekritik. Det er et betydningsfuldt værk i nutidig filippinsk film, kendetegnet ved et vittigt manuskript, skarp instruktion og den formidable kemi mellem sine hovedrolleindehavere. Filmen belønner seere, der er bekendt med troperne i filippinske medier, samtidig med at den forbliver tilgængelig gennem sin universelle fortælling om empowerment. Filmen har en spilletid på 107 minutter. Produceret af Unitel Straight Shooters Media, havde Kontrabida Academy global premiere på Netflix den 11. september 2025.
