Nu kommer “Where the Wind Blows” i biograferne, en film instrueret af John Schimke med Trevor Donovan og Ashley Elaine i hovedrollerne. Den lover fans af klassisk film en historie med alle de essentielle elementer fra gammeldags romantik: en plaget hovedperson, en kvinde i nød og en kærlighed, der blomstrer, når det virker mest usandsynligt.
Baseret på romanen af Caroline Fyffe omfavner filmen en historie, der, selvom den er fortalt tusind gange før, fortsat fungerer som inspiration og grundlag for romantisk film.
Denne gang tager filmen os tilbage til rødderne af amerikansk film og dens mest ikoniske genre: western. Det er en historie, der skiller sig ud med sin sødme og en hovedperson, der er skabt til at få dig til at dåne, spillet af Trevor Donovan, som passer perfekt til rollen som den flotte helt, der er plaget af en fortid, der – du gættede det – altid vender tilbage.
Flere artikler
Det litterære hjerte i en western
“Where the Wind Blows” er en filmatisering af romanen af samme navn af Caroline Fyffe, en USA Today-bestsellerforfatter og en succes inden for western-romance-genren. Romanen bliver rost for sin “ømme”, “charmerende” og “rørende” tone, centreret om en kærlighedshistorie, der blomstrer under uventede omstændigheder.
Bogens handling følger Chase Logan, en omvandrende og ensom cowboy, mærket af en fortid med “smerte og skyld”, der har ført ham til et nomadeliv, ude af stand til at slå rødder. Hans liv bliver vendt på hovedet, da en vens død pålægger ham ansvaret for at informere mandens enke, Jessie Strong. Ved ankomsten møder han en kvinde, der for at kunne færdiggøre adoptionen af to forældreløse børn, giver ham et desperat forslag: at han udgiver sig for at være hendes mand. Denne aftale giver anledning til en dynamik med et “proformaægteskab”, der udvikler sig til en “fundet familie”, et centralt tema i værket. De centrale temaer, Fyffe udforsker, er forløsning, kærlighedens og familiens helbredende kraft til at overvinde traumer, og pioneråndens modstandsdygtighed på den barske amerikanske frontier.
En afgørende faktor, der tyder på en trofast filmatisering, er forfatterens direkte involvering. Caroline Fyffe er krediteret som medforfatter til filmen sammen med Mike Maden og instruktøren, John Schimke. Den oprindelige skabers involvering i manuskriptet er et stærkt signal om, at filmen vil forsøge at bevare den følelsesmæssige kerne og karakterudvikling, der gjorde romanen til en succes.
Ved at fokusere på sårbarheden hos den mandlige hovedperson og hans heling gennem faderskab og kærlighed, flugter historien desuden med en nutidig tendens i western-genren. Langt fra at glorificere den hypermaskuline og uigennemtrængelige cowboy-arketype, udforsker den hans behov for forbindelse og hans evne til omsorg. På den måde filmatiserer “Where the Wind Blows” ikke kun en kærlighedsroman, men deltager også i den moderne samtale om dekonstruktion og redefinition af maskulinitet i den mest ikoniske genre i amerikansk film.
Instruktør John Schimke og landskabet som en karakter
I spidsen for dette projekt står John Schimke, en instruktør, hvis tidligere filmografi inkluderer den sorte komedie Don’t Tell Larry. “Where the Wind Blows” er en helt anden verden end den film, da instruktøren her læner sig op ad en mere følelsesladet og klassisk stil for at skabe en traditionel romance. Langt fra at forsøge at genopfinde filmkunsten eller kærlighedshistorier, hviler den på genrens mest klassiske parametre.
Produktionsstrukturen forstærker denne følelse af autenticitet. Filmen er produceret af Nova Vento Entertainment, beskrevet som “Montanas førende produktionsselskab”, og distribueret af Level 33 Entertainment, et selskab med en historik inden for uafhængig film. Og ud over de menneskelige hovedpersoner har filmen en stor allieret: de fantastiske naturlandskaber i Montana. Filmen tøver ikke med at fremvise vidundere i sine omgivelser i en klassisk produktion, der favoriserer psykologisk drama og atmosfære frem for store skuddueller, og finder sin styrke i intime menneskelige historier.
Skuespillerne: Fortidens og nutidens cowboys på en ny horisont
Successen for et karakterdrevet drama afhænger i høj grad af dets rollebesætning, og “Where the Wind Blows” har samlet et hold, der bygger bro mellem genrens nutid og dens filmiske arv.
I hovedrollen som Chase finder vi Trevor Donovan, en skuespiller, hvis “barske cowboy”-image passer perfekt til karakterens beskrivelse. Den kvindelige hovedrolle spilles af Ashley Elaine, en skuespillerinde, der dygtigt formår at legemliggøre en rolle, der er både skrøbelig og stærk – en klassisk skildring af en kvinde, der overlever i en mands verden (med hjælp fra en veninde, vel at mærke). Skuespillerinden håndterer rollen godt, leverer en effektiv præstation og former en karakter, der, selvom den er klassisk, er fuld af nuancer.
Det er dog i birollerne, at filmen afslører en genial casting-strategi. Inkluderingen af veteraner som C. Thomas Howell og Lochlyn Munro er ikke tilfældig. Howell er et ikon for en generation, udødeliggjort af sine roller i 80’er-klassikere som The Outsiders og Red Dawn. Hans tilstedeværelse vækker nostalgi for en gylden æra i filmhistorien og bringer vægten af at have spillet unge, komplekse og ofte plagede karakterer – et perfekt ekko af Chases rejse. Lochlyn Munro har på sin side direkte troværdighed i genren takket være sin rolle i Clint Eastwoods mesterværk, De nådesløse, ud over at være et velkendt ansigt for publikum fra sine roller i kultkomedier.
Denne casting fungerer som en slags filmisk arkæologi. Det handler ikke kun om at hyre skuespillere, men om at påkalde deres historie på lærredet. Howell og Munro fungerer som kulturelle markører, der skaber en generationsbro mellem det publikum, der voksede op med deres film, og Donovans yngre følgere. Deres deltagelse løfter projektet, giver det et kvalitetsstempel og en historisk resonans, der adskiller det fra andre uafhængige produktioner. Sammen med andre solide skuespillere som Michelle Hurd lover denne rollebesætning at give den nødvendige dybde til en historie, der udelukkende afhænger af styrken i sine præstationer.
Vores mening
“Where the Wind Blows” er en film, der vil glæde dem, der søger en klassisk romance, dem, der ønsker en western uden vold, og seere, der foretrækker en klassisk kærlighedshistorie frem for en fortælling om vold og hævn. Det er en film om karakterer, om mandlig sårbarhed og om familie. Den vil ikke appellere til alle – den er ikke skabt eller designet til det formål – men hvis du leder efter en klassisk romance, vil den helt sikkert falde i din smag.
“Where the Wind Blows” ser ikke ud til at stræbe efter at genopfinde western-genren, men snarere at genopdage dens hjerte. Den søger at demonstrere, at de universelle temaer som kærlighed, familie og søgen efter en plads i verden er lige så stærke i dag som altid, og at genren stadig har styrken til at fortælle nye og bevægende historier.
Filmen kender sit publikum og leverer, hvad den lover: en velproduceret western-kærlighedshistorie med de “tidløse” karakterer, der uden tvivl vil ramme de mest romantiske seeres hjerter.
God fornøjelse med filmen.
