Musik

Hvorfor Paul McCartneys genopfindelse efter Beatles stadig præger moderne musik

En ny dokumentar genbesøger de usikre år efter The Beatles og viser, hvordan Paul McCartney genopbyggede sin kreative identitet og omdefinerede begrebet lang levetid i populærmusikken.
Alice Lange

Da Paul McCartney trådte væk fra The Beatles, forlod han ikke blot et band, men en kulturel kraft, der havde defineret en hel æra. Man on the Run, en ny dokumentar instrueret af Morgan Neville, ser nærmere på det årti, der fulgte, og undersøger, hvordan McCartney navigerede gennem usikkerhed, genvandt sin selvtillid og skabte en ny musikalsk identitet, som fortsat former forestillinger om kreativitet, modstandskraft og kunstnerisk arv.

Efter udgivelsen af sit første soloalbum i 1970 stod McCartney i en periode præget af personlig og professionel desorientering. Offentlighedens forventninger var enorme, og The Beatles’ kulturelle skygge hvilede tungt. Dokumentaren følger, hvordan McCartney håndterede denne overgang ved at danne Wings sammen med Linda McCartney og en skiftende gruppe musikere, og hvordan han gradvist genopbyggede sin selvtillid gennem eksperimenter, vedholdenhed og samarbejde.

Med udgangspunkt i omfattende arkivmateriale og Linda McCartneys fotografier tegner Man on the Run et portræt af en kunstner, der lærer at arbejde uden den kollektive identitet, som tidligere havde defineret ham. Interviews med Paul, hans familie, tidligere bandmedlemmer og andre musikere placerer denne periode ikke som et tilbagetog fra ambitionerne, men som en bevidst proces med genopbygning. Wings’ tidlige vanskeligheder og senere succes viser, hvordan kontinuitet og tillid blev centrale elementer i McCartneys kreative filosofi.

Filmen undersøger også, hvordan Wings udviklede sig til et af årtiets mest kommercielt succesfulde navne og dermed udfordrer forestillingen om, at McCartneys år efter Beatles var præget af kompromiser. Album som Band on the Run, Venus and Mars og Wings at the Speed of Sound fremstilles som milepæle i en længere fortælling om kunstnerisk modstandskraft og tilpasningsevne.

Nevilles tilgang undgår nostalgi til fordel for refleksion. I stedet for udelukkende at fejre triumfer dvæler dokumentaren ved usikkerhed, sårbarhed og den stille disciplin, der kræves for at opretholde en karriere ud over dens mest berømte kapitel. Dermed genindrammes McCartneys arbejde i 1970’erne som en periode med kulturel genkalibrering snarere end blot en fodnote til hans tidligere succes.

I takt med at interessen for Wings-æraen fortsætter med at vokse gennem nylige genudgivelser, publikationer og arkivudgivelser, placerer Man on the Run dette årti som afgørende for forståelsen af McCartneys arv. Filmen peger på, at det i sidste ende er selve genopfindelsen – snarere end resultatet af den – der definerer kunstnerisk lang levetid.

Paul McCartney: Man on the Run
Paul McCartney: Man on the Run

Diskussion

Der er 0 kommentarer.

```