Han fortalte selv om overgrebene. Politiet ventede 7 måneder

I november 2021 sad Christine Marie på forsædet i en bil ved siden af Samuel Bateman. Hendes telefon optog lydløst. Bateman forklarede for hende, hvad han kaldte “soningsritualer” — gruppeseksuelle handlinger med både voksne og mindreårige kvinder, som han præsenterede som Guds befaling. Christine Marie afleverede straks optagelsen til den politibetjent, hun havde holdt kontakt med i måneder. Det lokale politi i Short Creek, et lille grænsesamfund mellem Arizona og Utah, ventede syv måneder, inden det overlod sagen til FBI. I mellemtiden fortsatte overgrebene.

Det er den institutionelle forsinkelse på syv måneder, der er det egentlige tema i Trust Me: The False Prophet — en fireepisodesserie fra Netflix instrueret af Rachel Dretzin, som i 2022 også stod bag Keep Sweet: Pray and Obey, en af platformens mest sete dokumentarserier nogensinde. Serien har premiere den 8. april 2026 og fortæller historien om Christine Marie og hendes mand, videografen Tolga Katas, der infiltrerede Batemans inderkreds og dokumenterede et misbrugssystem indefra, mens det stod på.

Du ser i øjeblikket pladsholderindhold fra Standard. Klik på knappen nedenfor for at få adgang til det faktiske indhold. Vær opmærksom på, at dette vil dele data med tredjepartsudbydere.

Du vil måske også kunne lideAll the Empty Rooms: Et stille brøl mod våbenvold

Fjern indholdsblokering Acceptér påkrævet service, og fjern indholdsblokering

Flere oplysninger

En immunitet bygget op over årtier

For at forstå, hvorfor det lokale politi tøvede syv måneder efter at have modtaget en belastende optagelse, er det nødvendigt at gå tilbage til 1953. Den gang beordrede Arizonas guvernør en stor politiaktion mod det fundamentalistiske mormonsamfund i Short Creek, som resulterede i, at 164 børn blev skilt fra deres familier. Mediedækningen var ødelæggende for myndighederne. Guvernøren tabte det efterfølgende valg, og i årtier undlod Arizona og Utah at retsforfølge dette særlige samfund — ikke fordi loven ikke gjaldt der, men fordi den politiske pris for at handle var vurderet for høj. Det, der opstod, var en uskreven institutionel praksis: tærsklen for indgriben var markant højere i Short Creek end andre steder.

Samuel Bateman arvede denne de facto-immunitet. Teologien i FLDS — Fundamentalist Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints, en polygam udbryder-sekt fra den officielle mormonkirke — havde gjort resten af arbejdet. Generationer af troende var opdraget til at tro, at profetens vilje var Guds vilje, og at modstand mod hans autoritet svaren til at sætte sin frelse over styr. Mænd, der overlod deres døtre til Bateman som hustruer, handlede ikke på trods af deres religiøse overbevisninger, men på grund af dem. Flere af de voksne kvinder, der senere hjalp Bateman med at bortføre piger fra plejefamilier, var selv tidligere blevet givet til ham som mindreårige. Den kriminologiske betegnelse for dette mønster er coercive control — en form for systematisk dominans, hvor ofrene ikke blot misbruges, men integreres arkitektonisk i misbrugssystemet.

Christine Marie havde arbejdet i Short Creek lang tid, inden Bateman dukkede op. Hun dirigerede en nonprofitorganisation, der hjalp FLDS-medlemmer med at navigere i et samfund i krise, og hun havde opbygget tillid på tværs af interne grupperinger. Da Bateman begyndte at tage mindreårige hustruer i 2019, anmeldte hun forholdet til det lokale politi mindst seks gange. Svaret var altid det samme: ikke tilstrækkeligt bevis til at handle. Optagelsen fra november 2021 var meningen at ændre det. Den gjorde det ikke straks.

Anholdelsen: fingre i en revne

Batemans anholdelse var ikke resultatet af Christine Maries undersøgelsesarbejde. Den var resultatet af et tilfælde. I august 2022 bemærkede en betjent fra Arizonas motorvejspoliti på Interstate 40 små fingre, der stak ud af en sprække i en lukket anhænger, Bateman trak mod Phoenix. Inde i den uventilerede anhænger — uden sanitære faciliteter ud over en spand — var tre piger i alderen elleve til fjorten år. Det tilfældige i denne opdagelse siger mere om sårbarhederne i overvågningssystemet end nogen institutionel analyse.

Anbefalet læsningBTS: The Return og spørgsmålet intet succeskriterium kan besvare

Bateman blev løsladt mod kaution. I september ransagede FBI hans boliger i Colorado City og befriede ni børn, der blev sat under statens varetægt. Fra varetægtsfængsling koordinerede Bateman straks bortførelsen af disse piger fra plejefamilier ved hjælp af krypterede beskedapps — som han efterfølgende beordrede sine tilhængere til at slette. Pigerne blev fundet uger senere i Spokane i delstaten Washington. Elleve voksne blev domfældt sammen med ham. I december 2024 idømte den føderale dommer Susan M. Brnovich Bateman halvtreds års fængsel med efterfølgende livslangt tilsyn. “Omfanget af den skade, De har forvoldt, er ganske enkelt uoverskuelig,” erklærede hun ved domsafsigelsen.

Hvad dokumentarserien tilføjer, som retssagen ikke kunne

Danmark har sin egen erfaring med sager, der rejser spørgsmål om institutionel passivitet over for organiseret overgreb — fra diskussionerne om det sociale systems svigtende reaktion på børnemishandling til den løbende opmærksomhed på religiøse frikommuners særstatus i det danske retssystem. Bateman-sagen er det amerikanske udtryk for et velkendt mønster: en lukket religiøs struktur, der producerer straffrihed gennem ordinære mekanismer — høj interventionsgrænse, politisk hukommelse og bureaukratisk inerti.

Rachel Dretzins metodologiske styrke i denne serie er det materiale, som Christine Marie og Tolga Katas producerede i realtid indefra samfundet. Det er ikke rekonstruktioner. Det er ikke retrospektive vidneudsagn om, hvad nogen mener at huske. Det er optagelser lavet, mens det stod på, fra et sted ingen ekstern journalist kunne have nået. Den dokumentariske tradition, der strækker sig fra Errol Morris’ The Thin Blue Line til The Vow om NXIVM-kulten på HBO, har gentagne gange vist, at indlejret bevisindsamling — footage taget inden for systemet — har en særegen evne til at gøre offentlig det, domstolsprocesser holder for sig selv.

Det spørgsmål, ingen dom kan lukke

I 2023 fremkom der oplysninger om, at FLDS-medlemmer reorganiserede sig i North Dakota, og at Helaman Jeffs, søn af Warren, var dukket frem som ny autoritetsskikkelse i sekten. Den struktur, der producerede Bateman, ophørte ikke med hans domfældelse. Den tilpassede sig. Dommen på halvtreds år fjernede en enkelt aktør. Den ændrede ikke de institutionelle betingelser, der i årevis havde omsat dokumenterede og gentagne anmeldelser til sager uden konsekvens.

Det er det spørgsmål, Trust Me: The False Prophet stiller og lader stå åbent: ikke om Bateman var skyldig — det erkendte han selv —, men om det system, der beskyttede ham, er blevet reelt forandret, eller blot midlertidigt afbrudt.

Trust Me: The False Prophet, en fireepisodesserie fra Netflix instrueret af Rachel Dretzin, er tilgængelig på platformen fra den 8. april 2026. Hvert afsnit varer cirka 45 minutter.

Flere som denne

Netflix lancerer dokumentaren “Stringeren: Fotografen bag billedet”, historien om den usynlige mand bag verdens mest synlige billede

Murder in Monaco, den nye true crime på Netflix om drabet på Edmond Safra

Netflix’ ‘Critical: Between Life and Death’: Et ufiltreret indblik i Londons traumesystem

Countdown: Canelo vs. Crawford på Netflix: Et definitivt portræt af moderne bokseelite

Ny Netflix-dokumentar genbesøger den berygtede ‘Balloon Boy’-saga

Netflix udgiver ‘Sandheden om Jussie Smollett?’: Et nyt blik på en polariserende sag