Netflix forbereder sig på at lancere en af de mest ambitiøse europæiske tv-produktioner i de seneste år, “Heweliusz”. Langt fra at være et simpelt katastrofedrama dykker serien ned i et af de dybeste sår i Polens moderne historie for at udforske universelle temaer som sorg, modstandskraft og den utrættelige søgen efter ansvarlighed. Inspireret af forliset af færgen MS Jan Heweliusz – landets mest dødelige maritime katastrofe i fredstid – bevæger produktionen sig væk fra en bogstavelig rekonstruktion for at tilbyde en kompleks og mangefacetteret fortælling. Serien nøjes ikke med at skildre tragedien til søs; den bruger en stor del af sin energi på at udforske en anden katastrofe, mere stille, men lige så ødelæggende: den, der udspillede sig på land, hvor ofrenes familier stod over for bureaukratisk ligegyldighed, mistanke om mørklægning og en kamp for sandheden, der skulle strække sig over årtier.
Fortællestrukturen i “Heweliusz” er bevidst dobbelt, idet den fusionerer et overlevelsesdrama med en intens retssag. Den virkelige intrige, som seriens fokus antyder, ligger ikke kun i Østersøens iskolde bølger, men i de bitre eftervirkninger på land – en labyrint af mørklægninger, virksomhedssvigt og officiel fejhed. Denne narrative tilgang er ikke tilfældig. Serien kommer fra det anerkendte kreative hold bag Højvande (Wielka Woda), en produktion, der allerede har bevist sin evne til at dramatisere nationale tragedier med dyb historisk følsomhed. Ligesom sin forgænger, der brugte oversvømmelsen i 1997 til at analysere tidens institutionelle dysfunktioner, bruger “Heweliusz” katastrofen i 1993 som en katalysator til at dissekere et afgørende og turbulent øjeblik: Polens overgang fra kommunisme til demokrati. I denne sammenhæng kæmpede statslige institutioner for at finde en ny form for ansvarlighed og svigtede ofte dem, de skulle beskytte. Færgens forlis bliver således en stærk metafor for en nation, der navigerer gennem resterne af et gammelt regime, mens den kæmper for at opbygge en fremtid baseret på tillid og retfærdighed.
Den dobbelte handling: En storm til søs, en anden på land
Fortællingen i “Heweliusz” udfolder sig på to parallelle fronter, der flettes sammen for at skabe en historie af ekstraordinær rigdom og kompleksitet. På den ene side kaster serien seeren ind i hjertet af katastrofen og genskaber med rystende realisme den desperate kamp for overlevelse om bord på MS Jan Heweliusz natten mellem den 13. og 14. januar 1993. Ved hjælp af banebrydende filmteknologi sigter skaberne mod at levere et trofast portræt af de begivenheder, der udspillede sig midt i en orkanlignende storm på Østersøen, og fanger intensiteten og rædslen i de sidste øjeblikke.
Seriens følelsesmæssige og tematiske kerne ligger dog i dens anden handlingslinje: kampen, der udkæmpes på land. Denne handling følger de overlevende, enkerne og ofrenes familier på deres smertefulde rejse efter tragedien. Deres sorg forværres af et system, der synes at vende dem ryggen, og som tvinger dem til at konfrontere en systemisk ligegyldighed, der forpligter dem til at kæmpe ikke kun for mindet, men også for deres kæres værdighed. Hvad der begynder som en søgen efter svar, forvandles gradvist til en fuldgyldig retssag. Serien dokumenterer den omhyggelige efterforskning, labyrinten af juridiske procedurer og den frustrerende konfrontation med et bureaukratisk apparat, der virker mere interesseret i at beskytte sig selv end i at afdække sandheden. Et særligt fokus lægges på kvinderne – hustruer, mødre og døtre – som midt i kaosset under Polens politiske og sociale transformation tvinges til at lede denne kamp og konfrontere ikke kun tab, men også “systemets brutalitet”.
Dette narrative design skaber en stærk kontrast. Til søs står personerne over for naturens blinde, upersonlige raseri – en kaotisk og elementær kraft. På land er kampen derimod mod et menneskeskabt system, et netværk af institutioner, der i stedet for at tilbyde beskyttelse og retfærdighed bliver en modstander gennem fordunkling, forsømmelse og tavshed. Ved at sidestille disse to kampe antyder serien, at det systemiske svigt på kontorer og i retssale er en endnu dybere og mere utilgivelig tragedie end stormen på Østersøen. Mens forliset var en naturhandling forstærket af menneskelige fejl, var den efterfølgende nægtelse af klar og gennemsigtig retfærdighed resultatet af en række bevidste menneskelige beslutninger, der forvandler et overlevelsesdrama til en refleksion over selve essensen af ansvar og retfærdighed.
Et stjernebesat hold til et nationalt sår
For at give liv til en historie af en sådan størrelse og national resonans har “Heweliusz” samlet et hold af nogle af Polens mest prestigefyldte skuespillere, hvis præstationer forankrer det historiske drama i en dyb følelsesmæssig sandhed.
Michał Żurawski spiller Binter, en central karakter, der personificerer den moralske konflikt inden for selve det maritime samfund. Binter er en sømand, der er splittet mellem loyalitet over for mindet om sin afdøde mentor – en figur, der formodentlig er forbundet med skibets kommando – og hans tvingende behov for at afdække sandheden, selvom det betyder at bringe sin karriere i fare og konfrontere sine kolleger. Hans dilemma forstærkes af tilstedeværelsen af to legender inden for polsk skuespil, Jan Englert og Magdalena Zawadzka, der spiller hans forældre, hvilket tilføjer en generationsmæssig vægt til hans indre kamp.
Magdalena Różczka påtager sig rollen som Jolanta Ułasiewicz, hustru til færgens kaptajn, Andrzej Ułasiewicz. Efter katastrofen kastes hendes karakter ud i en offentlig kamp, ikke kun for sandheden, men også for at forsvare sin mands ære, som de indledende undersøgelser forsøgte at give skylden for katastrofen. Różczka personificerer den ihærdighed og modstandskraft, som familierne, der nægtede at acceptere den officielle version, udviste. For at forberede sig til sin rolle mødtes skuespillerinden med den virkelige Jolanta Ułasiewicz, et møde, der med hendes egne ord “gav hende vinger” til at gribe karakteren an med den største autenticitet og respekt.
De to hovedpersoner repræsenterer symbolsk de to fronter i kampen for sandheden. Binter, som medlem af systemet, personificerer den indre kamp – dilemmaet for et vidne, der skal vælge mellem sit samfunds tavshedskodeks og sandhedens moralske imperativ. Hans rejse udforsker udfordringerne ved reformer indefra. På den anden side personificerer Jolanta Ułasiewicz, som en civil uden for de maritime og juridiske magtstrukturer, den almindelige borgers ydre kamp for at kræve ansvarlighed fra magtfulde og uigennemsigtige institutioner. Deres parallelle veje tilbyder et komplet portræt af søgen efter retfærdighed og viser, at den kræver både pres udefra og mod indefra.
Rollelisten fuldendes af store navne som Borys Szyc i rollen som kaptajn Ułasiewicz, hvis figur bliver epicentret for kontroversen efter katastrofen, og en stærk birollebesætning, der blandt andre omfatter Tomasz Schuchardt, Konrad Eleryk og Justyna Wasilewska. Denne stjernebesætning understreger projektets betydning inden for polsk filmografi og behandler det ikke kun som en underholdningsserie, men som en førsteklasses kulturel begivenhed.
Bag kulisserne: Den mest ambitiøse produktion i det moderne Polen
“Heweliusz” skiller sig ikke kun ud for sin narrative dybde, men også for en produktionsskala, der positionerer den som “den største og mest komplekse serieproduktion i Polen i de seneste år.” Den tekniske og logistiske indsats bag serien er et vidnesbyrd om dens ambition om at genskabe en national tragedie med den troskab og visuelle effekt, den fortjener.
Produktionstallene er sigende: Projektet involverede over 120 skuespillere med dialog, 3.000 statister til at befolke både scenerne på færgen og sekvenserne på land, og et teknisk hold på over 140 personer, der arbejdede bag kameraerne. Optagelserne strakte sig over 106 dage, mellem januar og august 2024, og dækkede en lang række lokationer i hele Polen, herunder nøglesteder fra den virkelige historie som Świnoujście (færgens afgangshavn), Szczecin, Gdynia og Warszawa, hvilket solidt forankrer fiktionen i erindringens geografi.
Den største tekniske udfordring var uden tvivl genskabelsen af den maritime katastrofe. Serien indeholder over 130 katastrofescener, der blev filmet i en omhyggelig tretrinsproces for at opnå en hidtil uset realisme. Først blev der på et “tørt set” bygget replikaer af færgens passagerkorridorer og kahytter på mobile platforme, der kunne vippe for at simulere skibets krængning uden vand. For det andet udviklede produktionsteamet i Warszawa til scenerne på dækket og broen under stormen et innovativt system af ophængte kulisser på et “vådt set”. En 17 meter lang replika af broen blev hængt op i en speciel kran for at simulere bølgernes slag, mens andre strukturer kunne vippe op til 90 grader og genskabe færgens kæntring under kontrollerede, men ekstremt realistiske forhold. Endelig blev de mest komplekse scener, der krævede, at skuespillerne interagerede med store vandmasser, filmet i LITES FILM STUDIOS i Bruxelles, et af Europas mest avancerede vandstudier. I en pool på næsten 1.500 kvadratmeter og op til 10 meter dyb blev der brugt gigantiske propeller, vandkanoner og kraner, der kunne løfte 25 tons, til at simulere tragediens nat, redningen på redningsflåder og det endelige forlis – bedrifter, der er umulige at filme på åbent hav.
Denne monumentale tekniske indsats var altid i tjeneste for en klar kunstnerisk vision og en dyb ansvarsfølelse. Instruktør Jan Holoubek fremhævede det “enorme ansvar og det enorme arbejde”, som projektet indebar, og som krævede “stor beslutsomhed” fra et hold, der arbejdede i månedsvis under ekstreme forhold, ofte om natten og på vandet.
Manuskriptforfatter Kasper Bajon udtrykte på sin side vægten af sin pligt over for ofrene og deres familier: “Jeg følte et enormt ansvar for ikke at skuffe dem – for ud fra det, jeg hørte, at opbygge en historie, der ville formidle deres oplevelse med respekt og autenticitet,” udtalte han efter at have mødtes med mange af dem, der var berørt af tragedien.
Endelig indrammede producer Anna Kępińska serien som en handling for at bevare den historiske hukommelse. “Jeg er meget stolt over, at vi fortalte historien om Heweliusz,” erklærede hun, “fordi jeg under produktionen indså, at denne historie ikke er så kendt, som jeg troede. Og det er fantastisk, at serien i et vist omfang kan bevare denne hukommelse.”
Det kreative hold bag denne monumentale produktion ledes af instruktør Jan Holoubek, manuskriptforfatter Kasper Bajon og producer Anna Kępińska. Den filmiske vision blev fanget af filmfotograf Bartłomiej Kaczmarek, med musik komponeret af Jan Komar. Hovedrollerne spilles af Michał Żurawski, Magdalena Różczka, Borys Szyc, Tomasz Schuchardt, Konrad Eleryk, Justyna Wasilewska, Jan Englert og Magdalena Zawadzka.
Den historiske kontekst: Den sande tragedie om MS Jan Heweliusz
For at forstå omfanget af Netflix-projektet er det vigtigt at kende den virkelige historie, der inspirerer det: en kæde af forsømmelser, ignorerede advarsler og en tragedie, der kunne have været undgået.
I de tidlige timer den 14. januar 1993 var fragt- og passagerfærgen MS Jan Heweliusz på vej fra Świnoujście i Polen til Ystad i Sverige. Om bord var 64 personer, herunder besætning og passagerer, hovedsageligt lastbilchauffører. Skibet sejlede direkte ind i hjertet af stormen Verena, en orkan med vindhastigheder på 160-180 km/t og bølger på op til seks meter. Omkring kl. 4:10 om morgenen begyndte færgen at krænge faretruende. Lastsikringssystemerne på vogndækkene svigtede, og lastbiler og togvogne begyndte at glide, hvilket destabiliserede skibet fatalt. Et mayday-kald blev sendt kl. 4:40, men det var for sent. Kl. 5:12 kæntrede MS Jan Heweliusz og sank i Østersøens iskolde vand, omkring 24 km fra kysten af den tyske ø Rügen. Af de 64 personer om bord overlevede kun 9 besætningsmedlemmer. 55 personer, herunder 20 besætningsmedlemmer og alle 35 passagerer, mistede livet.
Stormen var udløseren, men ikke den grundlæggende årsag til katastrofen. MS Jan Heweliusz, der blev søsat i 1977, havde en så problematisk historie, at den havde fået tilnavnet “den flydende kiste”. I sine 15 års tjeneste havde skibet været involveret i næsten 30 alvorlige ulykker, herunder kollisioner, motorfejl og en næsten-kæntring.
Et vendepunkt i dens sikkerhedshistorie fandt sted i september 1986, da en alvorlig brand ødelagde et af dens dæk. Den efterfølgende reparation var ifølge flere kilder ulovlig og hensynsløs: I stedet for at udskifte de beskadigede stålkonstruktioner blev der hældt 60 til 70 tons beton for at udjævne dækket. Denne løsning tilføjede ikke kun betydelig vægt til skibet, men kompromitterede også alvorligt dets tyngdepunkt og allerede usikre stabilitet.
Denne kaskade af systemiske fejl og virksomhedsforsømmelser kulminerede i dagene op til dens sidste rejse. Færgens agterport blev beskadiget under en anløbsmanøvre i Ystad. Selvom kaptajnen anmodede om, at skibet blev taget ud af drift for en ordentlig reparation, beordrede ejerne en midlertidig reparation og fortsat sejlads. MS Jan Heweliusz sejlede ud på sin sidste rejse med en historie af kendte fejl, kompromitteret stabilitet fra en ulovlig reparation og en kritisk fejl, der kun var blevet lappet. Tragedien var ikke en simpel ulykke, men den næsten uundgåelige konsekvens af en lang række beslutninger, hvor sikkerhed blev underordnet rentabilitet.
Dramaet fortsatte på land. En første undersøgelseskommission nedsat af den polske regering blev suspenderet i marts 1993 uden at have afgivet en endelig rapport. År senere, den 26. januar 1999, afsagde Søfartsappelkammeret i Gdynia en kontroversiel dom: Selvom det anerkendte skibets dårlige tekniske tilstand, gav det også den afdøde kaptajn, Andrzej Ułasiewicz, skylden for at have besluttet at sejle i et usødygtigt fartøj – en konklusion, som familierne altid anså for at være en måde at aflede ansvaret fra skibsejerne og tilsynsmyndighederne.
Familiernes kamp for retfærdighed stoppede ikke, og til sidst fandt den genklang hos en højere instans. Den 3. marts 2005 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) en historisk dom. Domstolen konkluderede, at den officielle polske undersøgelse af forliset ikke havde været upartisk og dømte den polske stat til at betale erstatning til ofrenes pårørende. Denne afgørelse fra EMD var ikke kun en moralsk sejr for familierne, men bekræftede også deres mistanke om, at den nationale undersøgelse havde været mangelfuld, og udgjorde det faktuelle og dramatiske grundlag, som en stor del af den juridiske fortælling i serien “Heweliusz” er bygget på.
En handling af kulturel erindring i det postkommunistiske Polen
“Heweliusz” overskrider genren historisk drama for at blive en handling af kulturel erindring, et værk, der ikke kun fortæller om en tragisk begivenhed, men også bruger den som et prisme til at undersøge en afgørende periode i polsk historie. Serien foregår i Polen i begyndelsen af 1990’erne, en nation midt i en kaotisk overgang. I det årti var landet ved at skille sig af med det kommunistiske regimes strukturer for at omfavne demokrati og markedsøkonomi – en proces fuld af muligheder, men også af desorientering, korruption og et magttomrum, hvor gamle praksisser med uigennemsigtighed og manglende ansvarlighed stadig levede videre. Historien om Heweliusz, med dens aldrende infrastruktur, tvivlsomme forretningspraksis og institutioner, der ikke kunne garantere sikkerhed og retfærdighed, fungerer som et mikrokosmos af de udfordringer, som det polske samfund som helhed stod over for.
Forbindelsen til Højvande er fundamental for at forstå skabernes hensigt. Begge serier, der foregår i samme årti, bruger en national katastrofe som udgangspunkt for at udforske tilbagevendende temaer: institutionel inkompetence, sammenstødet mellem ekspertviden og et forstenet bureaukrati, og almindelige borgeres kamp mod en dysfunktionel stat, der ofte ser dem som en hindring. Denne tilgang afslører en konsekvent forfatterstemme, der er interesseret i at afdække kompleksiteten i den formative periode af Den Tredje Polske Republik.
Ved at positionere sig som et værk af kulturel erindring søger “Heweliusz” at sikre, at mindet om tragedien og frem for alt den efterfølgende kamp for retfærdighed ikke forsvinder. Som producer Anna Kępińska bemærkede, er historien ikke så alment kendt, som den burde være, og serien har potentialet til at indskrive den i en ny generations kollektive bevidsthed. Mere end en simpel fortælling om et skibsforlis står “Heweliusz” som en hyldest til ofrene og en skarp analyse af samspillet mellem tragedie, politik og urokkelig menneskelig modstandskraft. Det forventes, at serien vil genoplive den offentlige debat om sikkerhed til søs, virksomhedsansvar og den vedvarende arv fra en undersøgelse, der krævede indgriben fra en international domstol for at få anerkendt sin mangel på upartiskhed.
Udgivelsesinformation
Miniserien “Heweliusz” har premiere på Netflix den 5. november.
