Netflix forbereder sig på at lancere “Kurukshetra: The Great War of Mahabharata”, en ambitiøs animationsserie, der udgør en af platformens mest betydningsfulde satsninger på indisk mytologisk fortælling til dato. Dette projekt er ikke blot endnu en filmatisering af en velkendt historie, men en moderne genfortælling af den kulminerende atten dage lange krig, der er kernen i det gamle hinduistiske epos, Mahabharata.
Inddragelsen af den legendariske digter og tekstforfatter Gulzar, modtager af den prestigefyldte Dadasaheb Phalke Award, til at skrive seriens tekster, hæver dens kunstneriske status betydeligt. At en litterær skikkelse af en sådan kaliber medvirker, kombineret med markedsføringssprog, der taler om et “historisk engagement”, er taktikker, der normalt er forbeholdt store live-action dramaproduktioner. Dette indikerer, at Netflix behandler animation som et medie, der er i stand til at fortælle episke og seriøse historier på lige fod med sine mest anerkendte produktioner, med det formål at tiltrække et kræsent publikum, der ellers måske ville overse animationsformatet.
Gennem krigernes øjne
Serien “Kurukshetra” anvender en markant narrativ tilgang til at udfolde krigens kompleksitet. I stedet for at følge en traditionel lineær tidslinje vil historien blive fortalt fra atten nøglekrigers perspektiver, med én karakter for hver af de atten dage, slaget varede. Denne mangesidede struktur er designet til at fordybe seeren i konfliktens “følelsesmæssige intensitet og moralske kompleksitet”. Fokus vil være på hver karakters “indre dilemmaer, personlige hævntørst og de ødelæggende omkostninger ved en krig, der sætter bror mod bror”.
Denne metode giver mulighed for en dybdegående udforskning af Mahabharatas centrale filosofiske temaer. Serien vil dykke ned i sammenstødet mellem dharma (pligt, retfærdighed), skæbne og de moralske valg, der definerer hver enkelt kriger. PR-materialet har allerede antydet nogle af disse personlige konflikter: Arjunas kvaler ved at skulle kæmpe mod sine egne slægtninge og lærere, Draupadis søgen efter retfærdighed efter hendes offentlige ydmygelse, Duryodhanas grænseløse magtbegær og Bhishmas tragiske visdom, fanget af en ed. Alt dette udspiller sig under den filosofiske vejledning af den guddommelige skikkelse Krishna.
Seriens struktur afspejler symbolsk selve krigen. Den vil blive udgivet i to dele af ni afsnit hver, i alt atten afsnit, der direkte svarer til de atten dage af slaget ved Kurukshetra. Denne tilgang med “atten krigere, atten perspektiver” er en sofistikeret narrativ mekanisme, der sigter mod at gøre en historie af overvældende omfang intim og tilgængelig. Mens Mahabharata involverer massive hære og dusinvis af hovedpersoner, hvilket kunne være forvirrende for et nyt publikum, flytter denne metode fokus fra krigens hvad (de store slag) til hvorfor (de personlige motiver og moralske omkostninger). Den giver mulighed for en dybere psykologisk udforskning af komplekse karakterer som Karna, Bhishma eller endda antagonister som Duryodhana, og præsenterer dem ikke som arketyper for godt og ondt, men som individer med mange lag af kompleksitet, i tråd med moderne tv-dramas følsomhed.
Desuden er den strukturelle symmetri i “atten afsnit for atten dage” mere end blot et stilistisk valg; det er et narrativt engagement, der forstærker den tematiske resonans. Kurukshetra-krigen er historisk og tekstmæssigt defineret af sin atten dage lange varighed. Ved at dedikere et afsnit eller en betydelig del til hver dag, kan serien opbygge en følelse af stigende spænding, udmattelse og akkumuleret tragedie. Publikum vil opleve krigens udvikling på en struktureret, daglig måde, hvilket giver en naturlig ramme for tempo og dramatiske højdepunkter. Denne struktur giver mulighed for et detaljeret fokus på afgørende begivenheder, der fandt sted på specifikke dage, såsom Bhishmas fald, dannelsen af Chakravyuha og Abhimanyus død, eller den endelige duel mellem Bhima og Duryodhana.
Skaberne
Holdet bag “Kurukshetra” afspejler projektets ambitioner og kombinerer erfaring fra den indiske animationsindustri med en kreativ ledelse, der har til opgave at skabe en ny vision. Gulzars medvirken er måske den stærkeste indikator for projektets kunstneriske ambitioner. Gulzar er en højt anset figur i indisk litteratur og film, forbundet med dyb poetisk følsomhed og stor intellektuel alvor. Hans rolle som “officiel tekstforfatter” antyder, at musik og poetiske vers vil være en integreret del af fortællingen, ikke blot akkompagnement. Dette forbinder serien med den lange indiske tradition for mundtlig og musikalsk fortælling. At knytte et navn af hans prestige til en animationsserie giver den øjeblikkeligt en kulturel og kunstnerisk legitimitet, der udfordrer opfattelsen af animation som en mindre kunstart. Det er et strategisk træk for at tiltrække et voksent og kræsent publikum og for at signalere, at dette er en seriøs litterær og dramatisk filmatisering.
Det kreative hold byder også på en interessant blanding af etableret erfaring og en fornyet vision. Skaberen, Anu Sikka, har en solid baggrund med succesfulde børneanimationsserier i Indien som Motu Patlu, hvilket tyder på en dyb forståelse for produktionsprocesser og den lokale industri. Instruktion og manuskript er dog lagt i hænderne på Ujaan Ganguly, som har fået til opgave at levere den “nye tilgang” og den “markante narrative linse”, som Netflix aktivt promoverer. Denne kombination antyder en bevidst strategi: at udnytte etableret brancheerfaring (Sikka) for at sikre produktionens levedygtighed, mens en ny kreativ leder (Ganguly) får mandat til at eksekvere en frisk og moderne vision, der bryder med traditionel indisk animations konventioner.
Mahabharata for et moderne publikum
For at et globalt publikum fuldt ud kan værdsætte dybden i “Kurukshetra”, er det afgørende at forstå konteksten for Mahabharata. I sin kerne skildrer eposset en dynastisk kamp om tronen i Hastinapura, kongeriget regeret af Kuru-klanen. Konflikten stiller to grene af samme familie over for hinanden: de fem Pandava-brødre og deres hundrede fætre, Kauravaerne. Selvom Kauravaerne tilhører den ældre gren af familien, er deres førstefødte, Duryodhana, yngre end Yudhishthira, den ældste af Pandavaerne, hvilket skaber en strid om arvefølgen.
Vejen til krig er præget af en række begivenheder, der etablerer de dybe følelsesmæssige og moralske motiver for konflikten. Et afgørende øjeblik er det berygtede terningespil, hvor Pandava-kongen Yudhishthira bliver snydt af sin onkel Shakuni og mister ikke kun sit kongerige, men også sine brødre, sig selv og deres fælles kone, Draupadi. Den offentlige ydmygelse af Draupadi ved Kauravaernes hof, hvor hun bliver slæbt ind og forsøgt afklædt, er en handling af adharma (uretfærdighed) så grov, at den udløser hævned fra Pandavaerne og besegler skæbnen for mange af de involverede.
Efter at have tabt spillet bliver Pandavaerne dømt til tolv års eksil og et ekstra år i skjul. Ved deres tilbagevenden anmoder de om at få deres kongerige tilbage, men en trodsig Duryodhana nægter at give dem så meget som den jord, en nålespids dækker. Denne afvisning er den endelige udløser, der gør krigen uundgåelig.
Slagmarken, Kurukshetra, er ikke blot en slagmark, men et Dharmakshetra, et “retfærdighedens felt”. Dette koncept er afgørende, da det indrammer krigen ikke som en simpel magtkamp, men som en Dharmayudh, en retfærdig krig for at genoprette den moralske orden og dharma i verden. Fanget i denne konflikt er legendariske figurer som Bhishma, familiens store patriark, og Drona, våbenmester for begge sider, som på trods af deres kærlighed til Pandavaerne er bundet af pligt og loyalitet til at kæmpe for Kauravaerne.
Centralt i fortællingen står forholdet mellem Pandava-krigeren Arjuna og hans vognstyrer og åndelige vejleder, Krishna. På aftenen før slaget, overvældet ved tanken om at skulle kæmpe mod sin egen familie, tøver Arjuna. Det er i dette øjeblik, Krishna deler de lærdomme, der er samlet i Bhagavad Gita, en filosofisk diskurs om pligt, handling og eksistensens natur, som er blevet en af verdens vigtigste åndelige tekster.
Centraliteten af dharma er derfor historiens tematiske motor. Eposset præsenterer ikke en forenklet fortælling om godt mod ondt. Det udforsker moralens gråzoner: noble karakterer, der kæmper på den “forkerte” side af pligtfølelse, og Pandavaerne selv, som til tider må bryde krigens regler for at opnå en retfærdig sejr. Dette fokus på moralsk tvetydighed er det, der gør historien “relevant i dag”, som dens skabere hævder, og appellerende for et moderne publikum, der er vant til antihelte og komplekse karakter-motivationer.
Et epos for en ny generation
“Kurukshetra: The Great War of Mahabharata” repræsenterer en dristig og ambitiøs indsats for at oversætte et af verdens store eposser til et nyt medie for en ny æra, hvor urgammel visdom fusioneres med nutidige fortællerteknikker.
“Kurukshetra: The Great War of Mahabharata” har verdenspremiere, kun på Netflix. Første del kan streames fra den 10. oktober.
