I den latinamerikanske popindustris ubarmhjertige økosystem er lang levetid den mest sjældne valuta. Branchen lever af det nye, det unge og det virale, og kasserer ofte gårsdagens idoler med brutal effektivitet. Men Mariana “Lali” Espósito har ikke bare overlevet denne malstrøm; hun har gjort den til sit stærkeste våben.
Med den globale premiere på dokumentaren Lali finder sin rytme (originaltitel: Lali: La que le gana al tiempo) på Netflix denne torsdag den 4. december, leverer den argentinske superstjerne et definitivt statement om sin karriere. Det er et projekt, der føles mindre som en æresrunde og mere som en retsmedicinsk undersøgelse af, hvad det koster at forblive relevant gennem to årtier.
Filmen på 74 minutter er instrueret af hendes bror, Lautaro Espósito, i hans debut som filmskaber. Det er et råt, kinetisk og overraskende filosofisk portræt af en kunstner på toppen af sin ydeevne. Dokumentaren indfanger en afgørende treårig periode: fra hendes tilbagevenden til scenen efter pandemiens tvungne pause til den historiske, udsolgte koncert på José Amalfitani Stadion (Vélez Sarsfield) — en bedrift, der cementerede hendes status som den ubestridte “Dronning af argentinsk pop”.
Flere artikler
Tæt på: Et familieanliggende
Dokumentarer om berømtheder lider ofte under for meget styring; de ender ofte som polerede varemærkeudvidelser designet til at sælge turnéer eller dæmpe skandaler. Lali finder sin rytme omgår dette ved at holde produktionen i familien. Valget af Lautaro Espósito som instruktør viser sig at være filmens narrative motor. Der eksisterer en stum forståelse mellem søskendeparret, som kameraet indfanger, men aldrig invaderer.
“Jeg voksede op meget vant til offentlighedens søgelys,” reflekterer Lali i en voiceover tidligt i filmen. “Der kommer et tidspunkt, hvor den offentlige karakter ender med at lukke dig inde i en kasse, og du begynder at tro, at det er alt, du er.”
Lautaros kamera dvæler i rum, som en ekstern instruktør måske ville have klippet fra. Vi ser Lali ikke kun som “Divaen” i pailletter, men som Mariana: søster, datter og chef, der kæmper med det enorme pres fra sin egen ambition. Dokumentaren undgår det standardiserede format med musikkritikere, der roser hovedpersonen. I stedet fokuseres der på den interne dynamik i Espósito-familien og det tætte team, der driver maskineriet “Lali Inc.”.
Resultatet er en film, der føles mindre som et salgsfremstød og mere som en hjemmevideo i stor skala — hvis dine hjemmevideoer involverede pyroteknik, stadionlogistik og millioner af fans’ tilbedelse.
[Billede af Lali Espósito der optræder på Vélez Sarsfield stadion]
Vejen til Vélez: At bestige bjerget
Dokumentarens narrative rygrad er “Disciplina Tour”, et show der redefinerede skalaen for popkoncerter i Argentina. Filmen er dog omhyggelig med at kontekstualisere betydningen af den endelige destination: José Amalfitani Stadion.
For et internationalt publikum kræver betydningen af at “spille på Vélez” måske en oversættelse. I Argentina er dette stadion hellig grund, historisk forbeholdt internationale rockgiganter eller lokale legender som Spinetta og Charly García. At en kvindelig popkunstner booker — og udsælger — stedet, er en statistisk anomali. Lali blev den første argentinske kvinde til at opnå dette som solist, og hun brød dermed gennem glasloftet med kraften fra en perfekt høj tone.
Dokumentaren beskriver i detaljer den opslidende fysiske forberedelse, der kræves for at stable et show af denne kaliber på benene. Vi er vidner til udmattelsen, den tvungne stemmehvile, produktionskriserne og den angst, der plager selv de mest erfarne performere. Efter fire år væk fra live-scenen var Lalis tilbagevenden ikke en garanteret triumf. Filmen hæver effektivt indsatsen og viser os, at den selvsikkerhed, der udvises på scenen, er en konstrueret rustning, smedet gennem endeløse timers prøver.
Koncertoptagelserne er elektriske, mixet af lyddesignerne Oliverio Duhalde og Gastón Baremberg for at fordybe seeren i brølet fra 50.000 fans. Men det mest medrivende drama udspiller sig i stilheden før tæppet går op, hvor vægten af at skrive historie ser ud til at hvile synligt på hendes skuldre.
“Fanático” og stemmen for en generation
Selvom filmen fokuserer på turnéen, kan den ikke adskilles fra den politiske og kulturelle kontekst, som Lali har navigeret i de sidste to år. Udgivelsen af hendes seneste hit “Fanático” — bredt fortolket som et svar på politiske angreb og den nuværende administration i Argentina — svæver over dokumentarens temaer.
Filmen viger ikke tilbage fra Lalis udvikling: fra politisk neutral barnestjerne til en vokal forkæmper for kvinders rettigheder, LGBTQ+-samfundet og kulturstøtte. Dokumentaren indfanger både modreaktionerne og den massive støtte, der følger med at tage stilling.
I en rørende sekvens udforsker filmen inspirationen bag hendes seneste sangskrivning, herunder den skarpe tekstlinje: “Når du har jagtet løven, lader du dig ikke distrahere af rotter.” Selvom dokumentaren er optaget over tre år, fletter klipningen disse nyere, skarpere kanter af hendes personlighed sømløst ind i fortællingen. Det tegner et portræt af en popstjerne, der ikke længere stiller sig tilfreds med bare at “holde mund og synge”. Denne udvikling fremstilles som en del af hendes modenhed: et skridt op, ikke bare til en større scene, men til et større ansvar.
Pigen der overvandt tiden
Originaltitlen (La que le gana al tiempo) er ikke kun en reference til hendes uudtømmelige energi; det er et nik til hendes usandsynlige levetid i branchen. For at illustrere dette har filmskaberne åbnet familiearkiverne.
Filmen er krydret med aldrig før sete hjemmevideoer, der tilbyder en stærk kontrast mellem stadion-erobreren og barnet med kunstnerdrømme. Vi ser en ung Lali som en beslutsom kunstskøjteløber, der falder og rejser sig igen — en visuel metafor, som instruktøren anvender med rørende effekt.
[Billede af Lali Espósito som ung kunstskøjteløber]
At se en præ-teenager Lali navigere i sine tidlige skuespillerroller i Cris Morenas talentfabrik (i serier som Rincón de Luz eller Teen Angels) giver den nødvendige kontekst for at forstå herdes nuværende arbejdsmoral. Industrien er notorisk grusom mod barnestjerner; overgangen til voksen kunstner er en kirkegård for mange karrierer. Dokumentaren argumenterer for, at Lalis overlevelse ikke skyldtes held, men en række svære og bevidste valg om at prioritere sin egen stemme over forventningerne fra producenter, der ønskede at holde hende fastfrosset i tiden.
En ny æra for latinamerikanske musikdokumentarer
Med Lali finder sin rytme fortsætter Netflix sin investering i musikdokumentarer af høj kvalitet fra Latinamerika, og slutter sig til de seneste succeser, der dekonstruerer regionale ikoners liv. Lalis film adskiller sig dog ved sin tone. Den mangler de tragiske undertoner, man ofte finder i dokumentarer om berømmelse. I stedet er det en historie om handlekraft.
Produktionsværdierne, leveret af Rei Pictures, El Estudio og Cinemática, er elegante og filmiske, og matcher den polerede æstetik i Lalis musikvideoer som “Disciplina” eller “N5”. Alligevel tillader klipningen, at det håndholdte kaos bag kulisserne får plads til at ånde, hvilket skaber en rytme, der føles autentisk i forhold til kunstnerens hektiske liv.
Når Lali finder sin rytme lander på Netflix i denne uge, vil den uden tvivl blive slugt råt af de “Lalitas”, der har camperet foran hendes koncertsteder i årevis. Men filmens appel rækker ud over fanbasen. Det er en universel historie om prisen for drømme og tidens ubønhørlige gang.
“Jeg vil ikke være det, andre vil have mig til at være,” erklærer Lali i traileren — et udsagn, der kunne tjene som slogan for hele hendes karriere.
Når vi ser hende erobre Vélez, ser vi ikke bare en sangerinde ramme de høje toner; vi ser en kvinde generobre sin fortælling, ét taktslag ad gangen. For en kunstner, der har brugt sit liv på at løbe om kap med berømmelsens ur, beviser denne dokumentar, at hun ikke bare har overvundet tiden — hun har mestret den.
Fakta: Lali finder sin rytme
- Originaltitel: Lali: La que le gana al tiempo
- Udgivelsesdato: 4. december 2025
- Platform: Netflix (Globalt)
- Instruktør: Lautaro Espósito
- Produktion: Rei Pictures, El Estudio, Cinemática
- Varighed: 74 minutter
- Nøglemedvirkende: Lali Espósito, Lautaro Espósito, holdet bag Disciplina Tour.
