Rockstar: Duki fra verdens ende – Netflix dykker ned i den argentinske urban-kunstners intime univers

Fænomenet og hans intime portræt

Rockstar: Duki fra verdens ende
Alice Lange
Alice Lange
Alice Lange er passioneret omkring musik. Hun har været en del af flere grupper på produktionssiden og har nu besluttet at bringe sin erfaring til det...

Det er allerede sket med Aitana, Karol G og selv Robin Williams, for blot at nævne nogle berømte sangere. Og faktum er, at når Netflix er involveret, har vi set, at selv Michael Jordan eller Messi stiller op til interviews. Denne gang er turen kommet til den argentinske kunstner DUKI, som helt sikkert vil se sin status styrket og blive endnu mere berømt takket være streamingtjenesten, som næsten ingen kan modstå (vi må se, hvad der sker med Christopher Nolan).

Rockstar: Duki fra verdens ende, der er produceret i Argentina, fokuserer på livet og karrieren for Mauro Ezequiel Lombardo, kunstnerisk kendt som Duki, en af de mest repræsentative musikere i sin generation. Som det er kutyme med disse Netflix-dokumentarer, vil filmen have fuld medvirken fra kunstneren for at vise hans mest intime side. Kort sagt, en sand gave til fansene.

Dokumentaren fanger sin hovedperson på et “afgørende tidspunkt i hans karriere og kunstneriske identitet”. Fortællingen er forankret i nutiden og viser en Mauro Lombardo midt i en forvandling, hvor han konfronterer sine “indre dæmoner” for at kunne fortsætte med DUKI-projektet og den bevægelse, han repræsenterer. Denne nutidige spænding fungerer som en narrativ drivkraft, der driver udforskningen af hans fortid og fremtid. Kunstneren selv har understreget vigtigheden af dette projekt i sin karriere.

Fra Mauro til DUKI: Et ikons dualitet

Den narrative og psykologiske kerne i Rockstar: Duki fra verdens ende ligger i udforskningen af en fundamental dualitet: spændingen mellem Mauro Lombardo, individet, og DUKI, superstjernen. Dokumentaren er bygget op omkring et centralt spørgsmål, som synopsis selv stiller eksplicit: “Hvem er Mauro, og hvem er DUKI i sidste ende?”. Dette spørgsmål forvandler filmen til en undersøgelse af identitet, berømmelsens pris og opbygningen af en offentlig personlighed.

Langt fra at være et simpelt kendisportræt dykker filmen ned i sin hovedpersons psyke for at afdække den konflikt, der definerer hans eksistens. Filmen lover et “intimt og ufiltreret” portræt, der viser Mauro “midt i et hamskifte”, mens han kæmper med sine indre kampe og de “dæmoner, der følger ham”. Fortællingen bygger på hidtil usete optagelser, personlige arkiver og eksklusiv adgang til øjeblikke bag scenen for at udforske hans barndom, hans usikkerheder og de udfordringer, han har stået over for på sin hæsblæsende vej mod toppen.

Det afsløres, at bag det tatoverede ansigt og den overvældende selvtillid på scenen gemmer der sig en “følsom og – som han selv beskriver det – usikker fyr”. Denne sårbarhed er nøglen til at forstå karakterens kompleksitet. Denne tidlige berømmelseshvirvelvind havde kaotiske manifestationer, såsom tiden i palæet på Antezana-gaden, et sted for kreativitet og udskejelser, hvorfra hans egne forældre måtte redde ham, hvilket vidner om Mauros skrøbelighed under vægten af Duki. Billedet af Duki, der tatoverer en engel og en dæmon i ansigtet, bliver en fysisk og permanent manifestation af denne indre kamp, et tema, som dokumentaren synes fast besluttet på at udforske i dybden.

Oprindelsen: Fra Parque Rivadavia til verdens stadioner

Dokumentaren trækker en direkte linje fra bevægelsens beskedne begyndelse til dens cementering på verdens største scener. Den historiske fortælling er forankret i et grundlæggende sted og tidspunkt: “El Quinto Escalón”, den freestyle-konkurrence, der fandt sted i Parque Rivadavia i Buenos Aires. Dette sted præsenteres ikke kun som et udgangspunkt, men som “vuggen for en historisk generation af kunstnere”, der ville definere en hel nations urban-lyd. Det var på de fem trin på en trappe i parken, at en ung Mauro Lombardo begyndte at skabe sin legende, hvor han opnåede anerkendelse for sit flow og sin kraftfulde scenetilstedeværelse og opbyggede sin første fanskare.

Filmen dokumenterer det afgørende øjeblik i hans overgang fra konkurrent til pladekunstner. I 2016, efter at være blevet kåret som mester i en af konkurrencerne, var præmien en studiesession, der resulterede i hans første single, “No Vendo Trap”. Succesen var øjeblikkelig og eksplosiv: videoen opnåede to millioner visninger på YouTube på bare to uger, et forbløffende tal for en kunstner uden opbakning fra et pladeselskab. Denne første triumf blev dog ledsaget af hans første sammenstød med branchen, da videoen blev fjernet på grund af et ophavsretskrav på beatet, hvilket viste, at Mauro stadig var en “rapper fra gaden”, der opererede uden for de formelle strukturer.

Derfra skildrer dokumentaren en kometagtig opstigning. Den dækker dannelsen af det indflydelsesrige kollektiv #ModoDiablo og dets konsolidering med nøglealbum som Súper Sangre Joven og Desde el fin del mundo samt hans samarbejder med internationale stjerner som Bad Bunny, der cementerede hans globale status. Kulminationen på denne rejse repræsenteres af hans massive stadionkoncerter, milepæle, der ikke kun markerer hans personlige succes, men hele bevægelsens. At fylde fire Vélez-stadioner og efterfølgende de ikoniske River Plate-stadion i Buenos Aires og Santiago Bernabéu i Madrid er de visuelle symboler på toppen af hans karriere, det ultimative bevis på, hvor langt “knægten som alle andre”, der startede med at improvisere i en park, er nået.

Dukis karriereforløb, som dokumentaren vil præsentere det, er også en underforstået krønike om demokratiseringen af musikproduktion og -distribution. Hans karriere er et casestudie i, hvordan en generation af kunstnere brugte platforme som YouTube til at opbygge massive publikummer direkte, hvilket i høj grad gjorde de traditionelle branchestrukturer irrelevante. Viraliteten af El Quinto Escalón var et digitalt indfødt fænomen. Som en stemme i traileren siger: “Det, trap gjorde, var at ændre alt. Fordi en fyr kunne klikke sådan her hjemmefra.”

Bag kameraet: Visionen fra et anerkendt team

Instruktionen varetages af Alejandro Hartmann, en filmskaber med en solid karriere inden for dokumentargenren og et etableret forhold til Netflix. Hartmann er kendt for sit arbejde på anerkendte produktioner som dokumentarserien Carmel: Hvem dræbte María Marta? og filmen Fotografen og postbuddet: Mordet på Cabezas, begge distribueret af platformen. Hans erfaring med undersøgende dokumentarfilm og true crime antyder en tilgang, der vil søge at dykke ned i karakterens kompleksiteter og modsætninger i stedet for at begrænse sig til en overfladisk hyldest.

Produktionen er et samarbejde mellem flere tunge aktører i den argentinske industri: SSJ, DALE PLAY og PEGSA, hvilket indikerer en betydelig investering og en stærk tro på projektets kommercielle og kulturelle potentiale. Deltagelsen af DALE PLAY, Dukis management- og pladeselskab, garanterer et hidtil uset niveau af adgang og tillid.

En bevægelse “fra verdens ende”

Dokumentarens titel, Rockstar: Duki fra verdens ende, fungerer på flere symbolske niveauer, der indkapsler essensen af den bevægelse, Duki leder. Først og fremmest er det en direkte reference til hans anmelderroste album fra 2021, Desde el fin del mundo, et værk, der cementerede hans lyd og kunstneriske vision. På et mere bogstaveligt plan henviser det til Argentinas geografiske placering, hjemsted for verdens sydligste by, et land, der ofte opfattes som “verdens ende”. Men den dybeste betydning er kulturel: den repræsenterer fremkomsten af et fænomen fra den globale periferi, en bevægelse, der blev født i marginalerne og har formået at flytte tyngdepunktet for urban musik på spansk.

Dokumentaren positionerer Duki ikke som en isoleret figur, men som en “referenceperson, der personificerer ånden i et kollektivt fænomen”. Hans personlige historie bliver en metonymi for en hel generation af unge, der følte sig forældreløse i traditionelle genrer som rock eller cumbia og fandt en egen og autentisk stemme i trap til at repræsentere deres virkelighed.

Denne fortælling er en del af en større kontekst: eksplosionen af argentinsk urban musik som et kulturelt eksportprodukt i verdensklasse. Duki udgør sammen med samtidige som Bizarrap, Nicki Nicole og María Becerra en fortrop, der har erobret scenerne i Europa og USA og gjort den argentinske accent til en konstant tilstedeværelse på de globale hitlister. Dokumentaren er både en krønike om denne erobring og et produkt af den, designet til at cementere denne nye magtposition på det kulturelle landkort. Den fortæller om et vellykket kulturelt oprør fra marginalerne, historien om, hvordan en gruppe unge “fra verdens ende” fik hele verden til at lytte til, hvad de havde at sige.

Information om udgivelse

Dokumentarfilmen, Rockstar: Duki fra verdens ende, får eksklusiv premiere på streamingtjenesten Netflix i morgen, den 2. oktober 2025.

Del denne artikel
Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *