«Skiftet»: Netflix udforsker historien om Sveriges første kvindelige betjente i sit nye historiske drama

Et vagtskifte i 1950'ernes Stockholm

Skiftet
Anna Green
Anna Green
Anna Green er skribent på MCM. Hun er født i Australien og har boet i London siden 2004.

Netflix forbereder sig på at lancere en produktion, der markerer en milepæl i deres katalog af nordisk indhold: et historisk drama med titlen “Skiftet”. Serien, der internationalt er kendt som “The New Force” og i sit hjemland Sverige bærer originaltitlen, er ikke blot en ny tilføjelse til platformen, men repræsenterer dens første satsning på svensk historisk drama og udvider dermed udbuddet ud over den anerkendte “Nordic Noir”-genre.

Fortællingen, der foregår i 1950’ernes Sverige og udtrykkeligt er “inspireret af virkelige hændelser”, lover en dybdegående indlevelse i et afgørende øjeblik i landets sociale historie. Den centrale handling finder sted i 1958 og følger en lille gruppe kvinder, der bliver de første kvindelige politibetjente i Sverige til at dimittere og bære uniform. Langt fra at være en ubetinget fejret bedrift, kaster deres udnævnelse dem direkte ind i epicentret for tidens kriminalitet og sociale uro: politidistriktet Klara i Stockholm, kendt som landets mest konfliktfyldte.

Udnævnelsen af denne serie som Netflix’ “første svenske historiske drama” er en hensigtserklæring. Mens platformens nordiske produktioner har opnået betydelig international succes med moderne thrillere og ungdomsdramaer, signalerer dette projekt en diversificering mod et område med større historisk og kulturel prestige. Ved at tage fat på en historie af social betydning i et tidstypisk format sigter Netflix ikke kun mod at fange et nyt publikum, men også mod at konkurrere inden for produktioner, der udforsker og genfortolker afgørende historiske øjeblikke, og dermed styrke sin rolle som producent af ambitiøst globalt indhold.

Handlingen: Den interne kamp i Stockholms farligste distrikt

Handlingen i “Skiftet” kaster sine hovedpersoner ind i politidistriktet Klara, et miljø beskrevet som det mest kriminalitetsplagede i Sverige i slutningen af 1950’erne. Denne ramme etablerer fra starten en atmosfære af ekstremt professionelt pres. Den officielle synopsis afslører dog hurtigt, at seriens primære konflikt underminerer politigenrens konventioner. Den sande antagonist er ikke den kriminelle underverden, de patruljerer, men det dybt rodfæstede patriarkalske system, der afviser dem.

Seriens dramatiske kerne centrerer sig om den systematiske modstand, disse pionerer møder. Beskrivelsen af deres kamp er visceral og mangesidet: de bliver latterliggjort af offentligheden, nedgjort af medierne og foragtet af deres kolleger. Handlingen bevæger sig væk fra et “ugens sag”-format for at udforske en dybere og mere vedholdende konflikt: kampen for legitimitet og respekt i en professionel verden designet af og for mænd.

En særligt afslørende detalje fra synopsisen krystalliserer denne kamp i en fysisk og personlig metafor: “de nederdele, de er tvunget til at bære, gnaver mod deres lår som sandpapir.” Dette billede fremkalder ikke kun fysisk ubehag, men også den konstante og smertefulde friktion mod de sociale og professionelle normer, der definerer deres hverdag. Klara-distriktet fungerer som et mikrokosmos af tidens bredere sociale spændinger og forvandler historien til et socialt drama med en politimæssig efterforskning som bagtæppe. Det centrale spørgsmål, der driver fortællingen, er ikke, hvem der har begået en forbrydelse, men om disse kvinder kan overleve og få succes i mødet med den overvældende fjendtlighed fra et samfund, der endnu ikke er parat til at se dem som autoritetsfigurer. De virkelige forbrydelser, der efterforskes i “Skiftet”, er fordomme, kvindehad og institutionaliseret diskrimination.

Det kreative hold: Talentet bag «Skiftet»

Visionen bag “Skiftet” ligger i hænderne på et kreativt hold med en dokumenteret historik for at skabe autentiske og karakterdrevne dramaer. Serien er skabt af Patrik Ehrnst og Rojda Sekersöz, som har samlet en gruppe talenter, hvis tidligere erfaringer stemmer direkte overens med projektets tematiske ambitioner.

Patrik Ehrnst indtager rollen som hovedforfatter og leder et team, der inkluderer forfatterne Elin Randin og Antonia Pyk. Randins professionelle biografi fremhæver hendes passion for at udvikle “følelsesmæssigt autentiske karakterer, der udfordrer forventningerne”, en tilgang, der er afgørende for en historie om kvinder, der bryder barrierer.

Instruktionen varetages af en duo, der deler en sammenhængende vision. Rojda Sekersöz, krediteret som “konceptuel instruktør”, instruerer de første tre afsnit og lægger dermed seriens stilistiske og narrative grundlag. Hendes medvirken er særligt betydningsfuld; Sekersöz er internationalt anerkendt for at have instrueret den succesfulde Netflix-originalserie “Young Royals”. Derudover vandt hendes debutspillefilm, “Beyond Dreams”, adskillige priser, herunder den prestigefyldte Guldbagge-pris for Årets Nykommer, den højeste anerkendelse i svensk film.

Instruktionen af afsnit 4 til 6 varetages af Julia Lindström, hvis tidligere arbejde også omfatter instruktion på “Young Royals”, hvilket sikrer en visuel og tematisk kontinuitet. Serien er produceret af det Stockholmsbaserede selskab Art & Bob.

En rolleliste med kendte og nye ansigter

“Skiftet” er forankret i en rolleliste, der kombinerer etableret svensk talent med internationalt anerkendte skuespillerinder, en castingstrategi, der sigter mod at tiltrække både et lokalt og et globalt publikum. Gruppen af banebrydende kvinder ledes af en trio af skuespillerinder med bemærkelsesværdige karrierer.

Josefin Asplund står i spidsen for rollelisten, en skuespillerinde med en betydelig tilstedeværelse uden for Sverige. Det internationale publikum vil genkende hende fra hendes rolle som Astrid i den anerkendte History-serie “Vikings” og som Pernilla Blomkvist i David Finchers filmatisering af “The Girl with the Dragon Tattoo”. Hendes arbejde i den svenske krimiserie “Top Dog” har også styrket hendes profil.

Ved hendes side ses Agnes Rase (også krediteret som Agnes Westerlund Rase), kendt for sin medvirken i Ari Asters kult-gyserfilm “Midsommar” og senest i fantasyserien “Ronja Røverdatter”.

Trioen fuldendes af Malin Persson, en skuespillerinde med en omfattende og respekteret karriere inden for svensk film og tv, med roller i serier som “Vores tid er nu” og “Riding in Darkness”. Af særlig interesse er hendes tidligere samarbejde med instruktør Rojda Sekersöz på den prisvindende film “Beyond Dreams”.

Rollelisten suppleres af et bredt og erfarent ensemble af birolleskuespillere, herunder Christopher Wagelin, Hannes Fohlin, Rasmus Luthander, Jimmy Lindström og Cilla Thorell, hvilket indikerer en rig og befolket fortælleverden.

Den historiske kontekst: Virkeligheden for pionererne fra 1958

Påstanden om, at “Skiftet” er “inspireret af virkelige hændelser”, er baseret på et specifikt og dokumenteret øjeblik i svensk historie. Året 1958 blev bevidst valgt, fordi det markerede dimissionen for de første uniformerede kvindelige politibetjente i Sverige, en milepæl, der blev mødt med betydelig kontrovers.

Det er afgørende at skelne denne begivenhed fra den tidligere historie om kvinder i det svenske politi. Selvom de første kvinder, såsom Agda Hallin, Maria Andersson og Erica Ström, blev ansat af den svenske politimyndighed allerede i 1908, var deres roller meget anderledes. De var ofte uddannede sygeplejersker, tildelt sociale velfærdsopgaver som at tage sig af kvinder og børn, og de bar hverken uniform eller havde samme autoritet som deres mandlige kolleger.

“Skiftet” i 1958 repræsenterede en radikal forandring: den synlige integration af kvinder i patruljepolitiets rækker. Arkiver bekræfter, at en af de første kvindelige betjente, der dimitterede i 1958, Monika Kvarngard, blev tildelt “Stockholms værste distrikt, Klarakvarteren”, den samme højtryksscene, som præsenteres i serien. Ligeledes er omtalen i synopsisen af de obligatoriske nederdele historisk korrekt; de første uniformerede kvinder bar en påklædning, der adskilte sig fra mændenes, hvilket forstærkede deres status som “anderledes” inden for styrken.

«Skiftet»: Originaltitlens betydning og dens tematiske relevans

Mens de internationale titler “The New Force” og “La nueva brigada” er direkte og stemningsfulde, tilbyder den svenske originaltitel, “Skiftet”, et lag af tematisk dybde, der fungerer som en nøgle til at forstå seriens kerne. Ordet “Skiftet” kan oversættes til dansk som “skiftet”, “forandringen” eller “overgangen”. Dets brug på svensk spænder fra store forandringer, som et “regeringsskifte” eller “århundredeskifte”, til det mere dagligdags koncept om en “arbejdsvagt”.

Titlen indkapsler på glimrende vis de forskellige lag af transformation, som fortællingen udforsker. På det bredeste niveau repræsenterer “Skiftet” den monumentale sociale forandring, det var, da kvinder trådte ind i et af de mest traditionelt mandlige erhverv. På institutionelt niveau henviser det til forandringen inden for selve politistyrken. På et personligt plan hentyder det til den dybe forvandling, hovedpersonerne gennemgår. Endelig, i sin mest bogstavelige forstand, refererer “Skiftet” til den daglige arbejdsvagt for en politibetjent, hvilket forankrer de store sociale temaer i den opslidende hverdag i politiarbejdet.

Premiere og tilgængelighed

Serien vil blive lanceret globalt, hvilket sikrer, at denne svenske historie når ud til et verdensomspændende publikum via streamingplatformen Netflix. Serien “Skiftet” har premiere på Netflix den 3. oktober 2025.

Del denne artikel
Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *