Dokumentarserien i tre dele, “American Manhunt: Osama bin Laden”, har premiere på Netflix. Serien ankommer med betydelig forventning og lover seerne et udtømmende og indtrængende blik på den næsten et årti lange internationale jagt på al-Qaeda-lederen Osama bin Laden efter de ødelæggende terrorangreb i USA.
“American Manhunt: Osama bin Laden” er tredje del i Netflix’ etablerede franchise af true crime-dokumentarserier, “American Manhunt”. Denne serie følger tidligere kritikerroste undersøgelser af polariserende figurer som O.J. Simpson og betydningsfulde nationale traumer som Boston Marathon-bombningen.
Successen med tidligere dele har opbygget et loyalt publikum og en forventning om en bestemt efterforskningsstil. Dette indbyggede publikum giver et indledende løft, men betyder også,at serien vil blive bedømt strengt i forhold til sine forgængere og det generelle omdømme for “American Manhunt”-mærket. At tage fat på et emne af så enorm historisk betydning som Osama bin Laden hæver indsatsen yderligere for franchisen, hvilket indikerer Netflix’ tillid til deres fortælleevner vedrørende komplekse og afgørende historiske begivenheder.
Serien, instrueret af Mor Loushy og Daniel Sivan, har til formål at berette om den “episke jagt”, der fængslede og bekymrede verden. Den præsenterer prominent “eksklusive interviews fra den amerikanske regering, der involverer Central Intelligence Agency (CIA) og militærofficerer”.
Og den lover hidtil usete billeder og frem for alt nye sandheder, der vil komme for en dag.
En jagt, der varede et årti
Dokumentarserien kortlægger omhyggeligt forløbet af den næsten tiårige periode fra de umiddelbare og kaotiske efterdønninger af 9/11-angrebene til den hemmelige amerikanske militæroperation i Abbottabad, Pakistan, den 2. maj 2011, som resulterede i bin Ladens død. Den stræber efter at levere en “dybdegående analyse” af den globale mobilisering, der krævedes for at opspore en af verdens mest undvigende og eftersøgte personer.
Fortællingen forventes at gennemgå og dissekere nøglebegivenheder og kritiske milepæle i den langvarige jagt. Dette inkluderer den indledende stigning i efterretninger og de hektiske bestræbelser efter 9/11, samt den meget omdiskuterede “tabte mulighed” i Tora Bora i slutningen af 2001 – et tidspunkt, hvor mange mener, at bin Laden var trængt op i en krog, men formåede at undslippe. Serien udforsker også bin Ladens fortsatte evne til at udøve indflydelse og angiveligt inspirere eller dirigere yderligere angreb, såsom bombeattentaterne mod tog i Madrid i 2004 og angrebene på Londons undergrundsbane i 2005, selv mens han var dybt skjult.
En betydelig del af dokumentaren fokuserer på det omhyggelige, og ofte frustrerende, efterretningsarbejde, der til sidst førte til et gennembrud. Dette inkluderer den kritiske identifikation og sporing af bin Ladens betroede kurér, Abu Ahmed al-Kuwaiti. Et afgørende øjeblik kom i sommeren 2010, som beskrevet i et smugkig fra Time Magazine, da efterretningsofficerer opsnappede en af al-Kuwaitis telefonsamtaler, hvilket førte dem til et stort og usædvanligt sikkert kompleks i Abbottabad, Pakistan. Dokumentaren dykker ned i overvågningen af dette kompleks og fremhæver ejendommelige træk som en “to en halv meter høj mur på tredje sal” og den metodiske analyse af detaljer som højden på en uidentificeret mand, der blev set gå rundt på grunden, hvis skygge matchede bin Ladens højde.
Derudover kaster serien lys over de intense interne debatter inden for George W. Bushs og Barack Obamas administrationer vedrørende strategien for at finde bin Laden og den endelige, højrisikable beslutning om at iværksætte operationen. Det specifikke fokus på afgørende øjeblikke som Tora Bora og den detaljerede metode til at spore kuréren antyder en intention om at undersøge kritiske tidspunkter, hvor jagtens bane kunne have ændret sig, eller hvor bestemte efterretningsteknikker viste sig afgørende.
Produktionen er instrueret af Mor Loushy og Daniel Sivan, filmskabere hvis tidligere arbejde inkluderer “Camp Confidential: America’s Secret Nazis”, et projekt der også genbesøgte en kompleks historisk episode.
Nøgleinterviews og Perspektiver
“American Manhunt: Osama bin Laden” byder på eksklusive interviews fra den amerikanske regering, der involverer Central Intelligence Agency (CIA) og militærofficerer”.
Blandt de højtstående deltagere er Leon Panetta, der fungerede som direktør for CIA på tidspunktet for Abbottabad-operationen. Panetta optræder i serien og diskuterer den dybe betydning af bin Ladens død, idet han rammesætter det som et øjeblik, der “på mange måder… virkelig bragte retfærdighed til alle ofrene for 9/11”. Inkluderingen af sådanne vigtige personer, der var tæt involveret i beslutningsprocesserne under Bush- og Obama-administrationerne, er et centralt trækplaster.
Dokumentaren giver også perspektiver fra dem, der var direkte involveret i selve operationen. Time Magazines dækning nævner erindringer fra personer på jorden, herunder en beretning tilskrevet Navy SEAL Robert O’Neill (hvis offentlige påstande til tider har været genstand for debat, hvilket gør hans potentielle inkludering bemærkelsesværdig). Disse beretninger beskriver den håndgribelige spænding under missionen, øjeblikket hvor bin Laden blev identificeret, og den barske erkendelse blandt operatørerne, at de havde “accepteret døden på denne mission, men det er godt at leve”.
Ud over de strategiske og operationelle detaljer ser “American Manhunt: Osama bin Laden” ud til at være parat til at udforske den menneskelige dimension af denne langvarige jagt. Den berører de personlige ofre og det enorme pres, som de involverede i missionen stod overfor, samt de følelsesmæssige og psykologiske omkostninger ved en så højrisikabel og årtier lang indsats. Udvalget og indramningen af disse interviewpersoner former dokumentarens fortælling og dens overordnede budskab. Den markante vægt på amerikanske embedsmænd, CIA og militæret antyder en historie fortalt overvejende fra forfølgernes synspunkt.
Kontekstualisering af Fortællingen: Tidligere Jagter og Medier
“American Manhunt: Osama bin Laden” eksisterer ikke i et tomrum. Som den tredje del af Netflix’ “American Manhunt”-franchise bygger den videre på platformens voksende liste af true crime-dokumentarer. Den foregående serie, “American Manhunt: The Boston Marathon Bombing”, selvom den blev instrueret af en anden instruktør (Floyd Russ), delte nogle executive producere, herunder Kerstin Emhoff, Aaron L. Ginsburg, William Green og Tiller Russell. Den serie etablerede en præcedens for at undersøge komplekse, storstilede jagter, ofte med betydeligt samarbejde fra officielle kilder, hvilket sætter publikums forventninger til denne nye udgivelse.
Måske det mest betydningsfulde sammenligningspunkt er Greg Barkers Emmy-vindende HBO-dokumentar fra 2013, “Manhunt: Jagten på Bin Laden”. Denne kritikerroste film var baseret på journalist Peter Bergens udtømmende bog, “Manhunt: The Ten-Year Search for Bin Laden From 9/11 to Abbottabad”, og indeholdt omfattende interviews med adskillige CIA-analytikere, herunder gruppen af kvindelige analytikere, der berømt blev døbt “Søstrenes Bande”.
Da Netflix-serien ankommer mere end et årti efter HBO-produktionen, har den den potentielle fordel at kunne inkorporere mere nyligt afklassificeret information eller perspektiver fra personer, der måske ikke har haft frihed til at tale i 2013. Instruktørerne Loushy og Sivan kan også bringe en distinkt stilistisk eller tematisk tilgang til materialet sammenlignet med Barkers tidligere arbejde. Tidens gang giver mulighed for nye perspektiver og potentielt ny information, men introducerer også udfordringen med at genfortælle en historie, som mange føler, de allerede kender i betydelig detalje.
Den Besværlige Vej til Premieren: En Saga i Sig Selv
Vejen til dagens premiere på “American Manhunt: Osama bin Laden” var ikke uden sin egen andel af intriger og offentlig bestyrtelse. Dokumentarserien var oprindeligt planlagt til premiere den 10. marts 2025. Netflix annoncerede dog senere en ændring til den 14. maj 2025, med henvisning til “planlægningskonflikter”. Denne bratte udsættelse udløste betydelig “bestyrtelse” og i nogle kredse åbenlys “harme” blandt abonnenter, der spændt havde ventet på serien. Mange tyede til sociale medier for at udtrykke deres frustration, og nogle brugere truede angiveligt med at opsige deres Netflix-abonnementer i protest mod den uforklarlige forsinkelse.
Mens den officielle årsag fra Netflix var intetsigende, blev spekulationer om den egentlige årsag til forsinkelsen hurtigt udbredt. Teorier cirkulerede bredt online, lige fra at datoen den 10. marts faldt sammen med starten på Ramadan, den hellige islamiske måned, til det mere direkte sammenfald med at være Osama bin Ladens fødselsdag. Nogle postulerede endda, at der kunne have været pres fra regeringen for at revidere dokumentarens indhold, især i lyset af påstande om, at den indeholdt “hidtil uset efterretningsmateriale”. Netflix’ indledende svar på spørgsmål om forsinkelsen var angiveligt vage og erklærede blot, at serien var blevet omlagt til en “senere, uspecificeret dato”, hvilket yderligere pustede til spekulationerne, før datoen den 14. maj endelig blev bekræftet.
Hvor kan man se “American Manhunt: Osama bin Laden”
