Forestil dig, at du har bænket dig foran skærmen, klar til at dykke ned i din yndlingsserie, blot for at opdage, at den er forsvundet sporløst fra streamingtjenesten. Eller at du spændt har ventet på næste sæson af en anmelderrost serie, kun for at læse, at den brat er blevet droppet efter få afsnit. Dette er ikke enkeltstående tilfælde, men symptomer på en dybdegående omvæltning, der ryster den digitale underholdningsverden i sin grundvold. Fænomenet, hvor elsket indhold fordufter ud i den digitale æter, mens abonnementspriserne stiger, og reklamebaserede abonnementer vinder frem, er kernen i det, brancheanalytikere kalder “Den Store Streaming-Korrektion”. Streamingtjenesternes oprindelige løfte var et endeløst bibliotek af indhold til en lav pris og uden reklamer. Denne “guldfeber”-æra skabte en forventning hos forbrugerne om, at modellen var kommet for at blive. Den nuværende “korrektion” signalerer et dramatisk brud med fortiden. Tjenesterne trækker nu deres løfter tilbage – de fjerner indhold, hæver priserne og indfører reklamer i en benhård kamp for økonomisk overlevelse. Dette er mere end en justering; det er en fundamental nulstilling af vores forventninger til, hvad streaming reelt koster og indebærer. Vi bevæger os væk fra et kunstigt oppustet værditilbud, der viste sig uholdbart. Denne artikel dykker ned i de komplekse årsager til forandringerne, deres betydning for de serier, du elsker, og hvordan korrektionen former fremtidens tv-forbrug.
Fra boom til fald: En analyse af “Den Store Streaming-Korrektion”
Begrebet “Den Store Streaming-Korrektion” dækker over en smertefuld, men nødvendig, genopretningsfase for en branche, der stadig er mærket af efterdønningerne fra “streamingkrigenes” aggressive ekspansion. I årevis var mantraet ubarmhjertig abonnentvækst, forfulgt næsten for enhver pris. Mediegiganter og teknologivirksomheder investerede milliarder af dollars i originalt indhold og global udbredelse. Resultatet var ofte skrinlagte planer, eksploderende omkostninger, udskudt rentabilitet og i sidste ende enorme økonomiske tab. Æraen var præget af hyppige udskiftninger på ledelsesgangene hos giganter som Disney og Warner Bros. Discovery, hvilket afspejlede den intense ustabilitet. Men Wall Streets tålmodighed med uendelige tab i vækstens navn er opbrugt. Det strategiske fokus er nu dramatisk skiftet fra jagten på abonnenter til et krav om reel rentabilitet og bæredygtige forretningsmodeller. De traditionelle mediehuse er under et enormt pres for at gøre deres streamingplatforme rentable. Nogle begynder nu at fremvise kvartalsvise overskud eller i det mindste reducere deres tab. Dette skifte er ikke blot en midlertidig opbremsning; det er en fundamental gentænkning af streamingøkonomien. Hypoteser om markedsandele er erstattet af en benhård kamp for overlevelse, hvor de bedste strategier nu krystalliserer sig og bliver branchestandard.
Centrale symptomer: Skriften på væggen
Tegnene på denne korrektion er talrige og tydelige. Efter et massivt boom i abonnementstal under COVID-19-pandemien er den globale vækst aftaget markant. Mere alarmerende er det, at antallet af opsigelser – den såkaldte “kundeafgang” – er eksploderet. I 2022 nåede den gennemsnitlige månedlige kundeafgang i branchen op på 5,15 %, næsten en fordobling i forhold til 2019, hvor tallet var 3,04 %. Konsekvensen er, at den gennemsnitlige tid, en kunde bliver på en tjeneste, er styrtdykket fra 33 til kun 19,3 måneder. Det giver streamingtjenesterne langt mindre tid til at tjene deres massive investeringer i indhold og markedsføring hjem. I 2022 tegnede amerikanske husstande 180 millioner nye abonnementer, men opsagde samtidig 100 millioner – en stigning på 27 millioner opsigelser i forhold til året før. Dette reducerede netto-tilvæksten fra 90 millioner i 2021 til 81 millioner i 2022. En voksende andel af disse nye abonnenter er urentable, især hvis man ser bort fra markedslederen Netflix, som har en lavere kundeafgang. Den økonomiske byrde forstærkes af en udbredt “streaming-træthed”. Forbrugerne føler sig overvældede af det enorme udbud – en jungle af tjenester, der er både svær og dyr at navigere i. En nylig undersøgelse viser, at 27,8 % af amerikanerne lider af denne træthed, og mange reagerer negativt på de konstante prisstigninger og nye restriktioner, såsom opgøret med kontodeling. Denne “korrektion” er mere end en økonomisk justering; den er et symptom på et modent marked, der rammer et naturligt mætningspunkt. Den foregående æra var kendetegnet ved en undervurdering af indhold i jagten på markedsandele. De nuværende økonomiske smerter er en direkte konsekvens af, at de reelle omkostninger ved at skabe og distribuere indhold ikke blev afspejlet i prisen. Markedet tvinger nu en mere realistisk prissætning igennem, væk fra de kunstigt lave introduktionstilbud, der definerede “streamingkrigene”.
Indholdsudrensningen: Derfor forsvinder dine yndlingsserier
En af de mest synlige og kontroversielle konsekvenser af Den Store Streaming-Korrektion er den såkaldte “indholdsudrensning”. Serier og film, herunder anmelderroste originalproduktioner, bliver systematisk fjernet fra streamingbibliotekerne, ofte uden varsel. Drivkraften er rent økonomisk. Med et stigende pres for at opnå rentabilitet gennemgår tjenesterne deres budgetter med en tættekam, og indhold, der ikke leverer, ryger på huggeblokken. Ved at fjerne underpræsterende indhold kan virksomhederne opnå betydelige besparelser. Det sker blandt andet gennem skattemæssige nedskrivninger og justeringer i afskrivningsplaner. Hvis et studie vurderer, at et stykke indhold genererer færre indtægter (fra nye abonnementer, fastholdelse eller reklamer), end det koster at have liggende (i form af royalties, licenser og datalagring), kan det bedre betale sig at fjerne det. Herefter kan virksomheden nedskrive den resterende værdi som et tab og dermed reducere sin skattepligtige indkomst. Disney har for eksempel meddelt, at de forventer en nedskrivning på 1,5 milliarder dollars som følge af fjernet indhold, og har varslet yderligere udrensninger. Ligeledes gennemførte Warner Bros. Discovery en massiv indholdsudrensning efter sin fusion, angiveligt for at spare på vederlag og potentielt udnytte særlige skattefordele. For at forstå en af de finansielle mekanismer, kan man se på afskrivning af indhold. Når en tjeneste producerer eller køber licens til en serie, er det en stor startomkostning, der bogføres som et aktiv. I stedet for at trække hele beløbet fra med det samme, fordeles omkostningen over indholdets forventede levetid. Denne proces kaldes afskrivning. Det meste indhold afskrives accelereret, hvilket betyder, at størstedelen af omkostningerne bogføres i de første år. I gennemsnit afskrives over 90 % af værdien inden for fire år. Hvis en serie fjernes før tid og ikke forventes at kunne generere yderligere indtægter, kan den resterende, ikke-afskrevne værdi nedskrives som et tab, hvilket kan give skattemæssige fordele.
Royalty-faktoren: Et hårdt slag for de kreative
Ud over de direkte økonomiske fordele har fjernelsen af serier en dyb og øjeblikkelig konsekvens for skaberne – forfattere, skuespillere og instruktører. En vigtig del af deres løn er ofte royalty-betalinger, som udbetales for den fortsatte brug af deres værk. I streaming-æraen er disse betalinger ofte mindre og anderledes struktureret end i traditionelt tv, hvor genudsendelser kunne sikre en stabil indkomst i årevis. For streaming-indhold modtager en forfatter typisk et fast årligt beløb, så længe indholdet er tilgængeligt. Når en serie fjernes, stopper disse betalinger brat. Dette devaluerer ikke kun det kreative arbejde, men skaber også store økonomiske problemer for mange i branchen. De mister en forventet indkomst, og i nogle tilfælde kan det endda påvirke deres adgang til fagforeningernes sundhedsforsikring, som er afhængig af en minimumsindtjening. Faldet i royalties og fjernelsen af indhold har været centrale stridspunkter i de seneste overenskomstforhandlinger og strejker i Hollywood. Selvom strategien med at udrense indhold giver kortsigtede økonomiske fordele, risikerer streamingtjenesterne at påføre deres brands langvarig skade. Hver fjernelse underminerer forbrugernes tillid og knuser forestillingen om, at de digitale biblioteker er permanente. Hvis abonnenterne ikke kan stole på, at platformen bevarer det indhold, de holder af, svækkes hele værdien af abonnementet. Det kan utilsigtet sende forbrugerne tilbage til fysiske medier eller endda piratkopiering for at sikre permanent adgang til deres yndlingsværker. Holdningen om, at “fysiske medier er den bedste løsning,” vinder allerede frem og antyder, at de kortsigtede gevinster kan føre til et langsigtet tab af loyalitet.
Seernes modreaktion: Frustration, træthed og knust tillid
Eksplosionen af streamingtjenester har skabt en jungle, som mange forbrugere finder overvældende og dyr at navigere i. Dette fænomen, kendt som “streaming-træthed”, er præget af følelsen af at drukne i apps og et konstant pres for at jonglere med flere abonnementer. Ifølge en undersøgelse fra Deloitte føler næsten halvdelen (47 %) af forbrugerne, at de betaler for meget for deres streamingtjenester, og 41 % mener, at indholdet ikke er prisen værd – en stigning i utilfredsheden på 5 procentpoint siden 2024. Den voksende utilfredshed forstærkes af konstante prisstigninger og kontroversielle indgreb mod kontodeling – strategier, der skal øge omsætningen, men som af brugerne opfattes som en forringelse af værdien. En prisstigning på blot 5 dollars ville få 60 % af forbrugerne til at overveje at opsige deres yndlingstjeneste.
Illusionen om ejerskab er bristet
Et centralt psykologisk slag for mange seere er den smertelige erkendelse af, at et månedligt abonnement ikke giver nogen form for permanent adgang eller ejerskab. Når platforme fjerner serier og film efter forgodtbefindende – ofte af uigennemskuelige økonomiske årsager – brister den “illusion om ejerskab”, mange forbandt med de digitale biblioteker. Denne uforudsigelighed betyder, at seerne ikke længere kan stole på, at deres foretrukne platforme fungerer som stabile arkiver. Resultatet er en følelse af svigt, frustration og usikkerhed omkring den langsigtede værdi af deres abonnement.
Dansen med at opsige og gen-abonnere: Kynismen breder sig
Som reaktion på stigende omkostninger og ustabilt indhold er forbrugerne blevet mere strategiske – og kyniske. Fænomenet “churn and return” – hvor man abonnerer for at se en bestemt serie, opsiger straks efter og vender tilbage senere – er i kraftig vækst. Inden for de seneste seks måneder har 39 % af forbrugerne opsagt mindst én betalt streamingtjeneste. For Gen Z og millennials er tallet over 50 %. Af disse har 24 % af alle forbrugere (og henholdsvis 40 % af Gen Z og 35 % af millennials) praktiseret “churn and return”. Dette adfærdsskifte, kombineret med et fald på 23 % i den gennemsnitlige amerikaners streaming-udgifter i 2024 sammenlignet med 2023, signalerer et opgør med loyale, faste abonnementer til fordel for en mere taktisk og omkostningsbevidst tilgang. Selvom denne adfærd hjælper forbrugerne med at styre deres udgifter, er den en enorm udfordring for streamingtjenesterne. Den destabiliserer abonnements- og omsætningsprognoser, hvilket gør det mere risikabelt at investere i dyre, langvarige originalproduktioner. Hvis en platform ikke kan forudsige sin indtægt, bliver det en usikker satsning at forpligte sig til store budgetter. Paradoksalt nok kan det føre til endnu mere konservative indholdsstrategier med fokus på billigere produktioner og licenseret indhold, hvilket yderligere kan forringe den opfattede værdi.
Bekymringer om censur: Hvem bestemmer over vores digitale kulturarv?
Streamingtjenesternes magt til ensidigt at fjerne indhold – herunder børneprogrammer, dokumentarer og kulturelt betydningsfulde værker – vækker alvorlig bekymring for en ny, virksomhedsdrevet censur. Når en direktør kan gøre medier offentligt utilgængelige, ofte uden gennemsigtighed, risikerer vigtige værker at blive “tabte medier”, slettet fra vores fælles kulturarv. Dette er særligt problematisk for indhold, der udforsker kontroversielle emner, præsenterer anderledes synspunkter eller giver stemme til marginaliserede grupper. Kontrollen over vores fælles medier flyttes fra en distribueret sfære med fysisk ejerskab til nogle få magtfulde selskaber, hvilket potentielt kvæler den kreative frihed og mangfoldighed.
Skaberkrisen: Når dit værk forsvinder ud i den blå luft
For de kreative kræfter bag film og tv er det ofte en dybt personlig og professionel fornærmelse at se deres arbejde blive fjernet fra streamingplatformene. Brigitte Muñoz-Liebowitz, showrunner på serien “Gordita Chronicles”, der blev fjernet fra HBO Max, udtrykte smerten ved at føle sig “flov”, og at fjernelsen “fik det til at fremstå, som om det ikke var godt nok til at have sin plads”. Denne følelse af devaluering giver genlyd i hele Hollywood. Matt Belloni fra Puck News bemærkede, at det kreative miljø var efterladt “fuldstændig forbløffet”, da løftet om et digitalt efterliv for deres værker pludselig blev brudt. John Bickerstaff, forfatter på Disneys “Willow”, som også blev fjernet, beklagede på sociale medier, at branchen var blevet “absolut grusom”. Anerkendte filmskabere som Rian Johnson har kaldt praksissen “forfærdende”.
Det økonomiske slag: Forsvundne royalties og en usikker fremtid
Ud over den følelsesmæssige belastning rammer fjernelsen af serier skaberne hårdt på pengepungen, da deres royalty-betalinger stopper. Royalties, betaling for den løbende visning af deres arbejde, er en afgørende del af indkomsten i en projektbaseret branche. Selvom streaming-royalties ofte er mindre end ved traditionelt tv, udgør de stadig en vital indtægtskilde. Writers Guild of America (WGA) anslog, at deres medlemmer tjente omkring 27 millioner dollars på streaming-royalties i 2021. Når serier fjernes, forsvinder denne indtægt fra den ene dag til den anden, hvilket forværrer den økonomiske usikkerhed og bidrager til de spændinger, der har udløst strejker og arbejdskonflikter. For nogle skuespillere er disse betalinger afgørende for at opretholde deres adgang til fagforeningens sundhedsforsikring.
Kampen for bevarelse: Kunst og kulturarv er truet
Indholdsudrensningen handler om mere end blot økonomi og følelser. Den vækker bekymring for bevarelsen af kunst og integriteten af vores fælles kulturarv. Hvis film og tv-serier kan blive “slettet fra hukommelsen” – et udtryk brugt af The Hollywood Reporter – af rent forretningsmæssige årsager, risikerer vi at miste værdifulde værker for altid. Det er især bekymrende for projekter, der fremmer marginaliserede stemmer eller har en unik kunstnerisk vision, da de kan blive anset for kommercielt risikable. Denne praksis forvandler streamingplatforme fra digitale arkiver til flygtige udstillingsvinduer, hvor profit prioriteres over bevarelse. Den stigende forgængelighed og devaluering af kreativt arbejde kan have en afkølende effekt på risikovillighed og originalitet. Hvis skabere og studier forventer, at deres arbejde hurtigt kan forsvinde uden økonomisk afkast, er der et stærkt incitament til at satse på sikre, formelprægede projekter med bred appel. Det kan utilsigtet føre til en homogenisering af indhold, hvor unik og udfordrende historiefortælling må vige pladsen. Som en iagttager bemærkede, vil det at undgå risici i dag gøre det sværere at tage dem i morgen, hvilket kan føre til en “kreativ dødsspiral”.
Fremtiden for din serieliste: Tilpasning til den nye streaming-virkelighed
De benhårde økonomiske realiteter former direkte de tjenester, vi tilbydes, og de strategier, platformene bruger for at overleve. Et kig på de store streaming-giganters resultater i starten af 2025 afslører et blandet billede af abonnentvækst, nye indtægtskilder og et universelt pres for at skabe overskud.
Reklamernes indtog: Betal med din tid
Da væksten i abonnementsindtægter flader ud, er reklamer hurtigt blevet en afgørende indtægtskilde. De fleste store platforme, herunder Netflix og Disney+, har lanceret billigere, reklamefinansierede abonnementer, og forbrugerne har taget dem til sig. Hele 71 % af alle nye streaming-abonnementer i USA mellem første kvartal 2023 og første kvartal 2025 var med reklamer. I marts 2025 var næsten halvdelen (46 %) af alle streaming-abonnementer i USA reklamefinansierede. Selvom disse abonnementer giver en billigere adgang til premium-indhold, markerer de en klar tilbagevenden til den reklamebaserede model, mange oprindeligt flygtede fra. Og afhængigheden af annoncekroner vil kun vokse: Peacock forventer, at 84 % af deres seere vil være på reklame-planer i 2025, og analytikere forudser, at Netflix’ annonceindtægter kan blive mere end fordoblet i samme år.
FAST-vækst: Tillokkelsen ved “gratis”
Parallelt med de reklamefinansierede abonnementer oplever gratis, reklamebaserede streamingkanaler (FAST) en eksplosiv vækst. Platforme som Pluto TV, Tubi og The Roku Channel, der tilbyder en blanding af tv-lignende kanaler og on-demand indhold uden abonnement, vinder hurtigt frem. Det globale FAST-marked forventes at nå en omsætning på 11,68 milliarder dollars i 2025 og en global brugerbase på 1,1 milliarder i 2029. Væksten er drevet af et ønske om billig underholdning og et voksende indholdsbibliotek, der udfordrer fordommen om, at FAST-tjenester kun viser gamle genudsendelser. Over 70 % af indholdet på FAST-platforme er produceret efter 2010, og mere end halvdelen af alle seere forventer at bruge mere tid på FAST-kanaler i fremtiden.
Pakkeløsninger er tilbage: Er streaming det nye kabel-tv?
I et forsøg på at bekæmpe kundeafgang og tilbyde mere værdi, vender pakkeløsninger stærkt tilbage. Tendensen ses både hos teleselskaber, der inkluderer streamingtjenester i deres pakker, og hos streamingudbyderne selv, der tilbyder rabatter på f.eks. en samlet pakke med Disney+, Hulu og Max. Disse “pakketilbud” er i stigende grad den primære årsag til nye tilmeldinger og overskygger i nogle tilfælde endda eksklusivt indhold. Andelen af forbrugere, der betaler for tre eller flere store streamingtjenester, faldt fra 61 % i 2024 til 52 % i 2025, i takt med at brugerne bliver mere selektive. Ironisk nok får udbredelsen af pakkeløsninger streaminglandskabet til at ligne de komplekse kabel-tv-pakker, som mange oprindeligt flygtede fra. Aggregator-platforme som Amazon Prime Video Channels vinder også frem ved at lade brugerne administrere flere abonnementer i én grænseflade. Den samtidige fremgang for gratis FAST-kanaler og premium-pakker tyder på en todeling af markedet. Forbrugerne ser ud til at bevæge sig mod to poler: enten helt gratis, reklamefinansieret underholdning eller samlede pakker med premium-indhold. Dette efterlader enkeltstående tjenester i en sårbar position. Hvis man ikke er “must-have” nok til at indgå i en pakke eller ikke har et stærkt gratis tilbud, risikerer man at miste abonnenter i et stadig mere prisbevidst marked.
Er binge-watching på vippen? Udgivelsesmodellen i forandring
Binge-watching, som blev allemandseje med Netflix’ lancering af hele første sæson af “House of Cards” i 2013, definerede streaming-æraen. Modellen, der frigiver en hel sæson på én gang, mødte et voksende ønske om øjeblikkelig tilfredsstillelse og kontrol. COVID-19-pandemien cementerede yderligere binge-watching som den dominerende måde at se serier på.
Ugentlige afsnit vender tilbage: Nu skal vi tale sammen igen
Men vinden er ved at vende. I 2025 har vi set et markant strategisk skift, hvor mange tjenester genindfører den traditionelle, ugentlige udgivelsesmodel for deres største serier, såsom “Severance”, “The White Lotus” og “The Last of Us”. Denne bevidste tilbagevenden er drevet af flere faktorer. Ugentlige afsnit fastholder seernes engagement over længere tid, skaber rum for diskussion og opbygger forventning. Det forlænger en series kulturelle “holdbarhed” og skaber de “vandkøler”-samtaler, der opbygger en dedikeret fanbase og holder en serie relevant i uger eller måneder.
Hybridmodeller og jagten på vedvarende buzz
Selv Netflix, binge-modellens forkæmper, eksperimenterer nu. Store serier som “Stranger Things” er blevet delt i to, hvor seerne må vente på de sidste afsnit. Denne hybrid-tilgang forsøger at finde en balance: Den tilfredsstiller det umiddelbare behov for at binge, men bruger pausen til at forlænge engagementet og skabe fornyet debat. Diskussionen fortsætter i branchen: Hvad er bedst? Øjeblikkelig tilfredsstillelse eller den fælles, ugentlige rejse, der skaber en dybere forbindelse? Skiftet væk fra den rene binge-model er også en kalkuleret manøvre for at bekæmpe kundeafgang. Binge-modellen gør det nemt at se en hel sæson hurtigt og derefter opsige abonnementet. Ugentlige udgivelser skaber derimod en løbende kalender af nyt indhold. Der er altid “noget at vende tilbage til i næste uge”, hvilket gør abonnementet mere uundværligt over tid. Ved at sprede deres mest værdifulde indhold ud, sigter tjenesterne mod at gøre sig selv mere “klæbrige” og dermed modvirke den kundeafgang, som binge-modellen utilsigtet har fremmet.
Krystalkuglen: Analytikernes spådomme for streamingens næste akt
Mens streamingindustrien omstiller sig, holder analytikere øje med de tendenser, der vil definere det næste kapitel. Kunstig intelligens (AI) spås at revolutionere alt fra hyper-personaliserede anbefalinger til målrettet annoncering. Førstepartsdata bliver afgørende for at forstå publikums adfærd. Yderligere markedskonsolidering gennem fusioner og opkøb forventes, da skala er nødvendig for at konkurrere globalt. Bæredygtighed, både finansielt og miljømæssigt, bliver et centralt krav. Interaktivt indhold og gamification skal omdanne passiv visning til aktiv deltagelse. Endelig vil lovgivning om lokale indholdskvoter og databeskyttelse kræve tilpasning.
Dominansen fra Big Tech og sociale medier
Store teknologivirksomheders og sociale mediers indflydelse fortsætter med at vokse. YouTube er nu den dominerende spiller målt på samlet tv-tid og er af analytikere blevet udråbt til “Den Nye Konge af Alle Medier”, med en anslået værdi på op til 550 milliarder dollars. Sociale medier er ikke længere kun konkurrenter om vores tid; de er blevet de primære motorer for opdagelse af indhold, især for yngre generationer. En Deloitte-undersøgelse viser, at 56 % af Gen Z’ere får bedre anbefalinger fra sociale medier end fra traditionelle kanaler. Dette gør sociale platforme til afgørende knudepunkter for hype og opmærksomhed. Den øgede brug af AI til personalisering indebærer dog en risiko. Når algoritmer skræddersyr vores feeds, kan de skabe fragmenterede “filterbobler”. Det kan gøre det sværere at opdage noget uventet og nyt. Selvom AI løser problemet med “for mange valg”, sker det ofte ved at forstærke eksisterende adfærd frem for at udvide vores horisont. Det kan kvæle mangfoldigheden og gøre det sværere for unikke stemmer at bryde igennem.
At navigere i den nye streaming-virkelighed
Den Store Streaming-Korrektion er en turbulent transformation. Æraen med uhæmmet vækst er forbi, erstattet af en pragmatisk, ofte smertefuld, jagt på rentabilitet. For seerne betyder det en ny virkelighed: Serier forsvinder, priserne stiger, og reklamer er uundgåelige. Løftet om et simpelt, reklamefrit indholds-paradis er bristet, og markedet kræver nu mere af os som forbrugere. Også skaberne står over for en usikker fremtid, hvor værdien af deres arbejde er truet. For at navigere i denne nye virkelighed må vi som forbrugere være mere selektive. Mange vil omfavne reklame-abonnementer, FAST-kanaler eller pakkeløsninger for at styre omkostningerne. For dem, der værdsætter specifikt indhold, kan det betyde en genopdagelse af fysiske medier for at sikre permanent ejerskab. Binge-watching er ikke dødt, men det vil i stigende grad sameksistere med ugentlige udgivelser, der er designet til at fastholde os som abonnenter. Denne korrektion, selvom den er forstyrrende, kan fostre en mere kræsen og bevidst forbruger. Når “alt-hvad-du-kan-spise”-buffeten lukker, tvinges vi til at træffe mere velovervejede valg. Det kan på sigt skabe en større efterspørgsel efter ægte kvalitet og originalitet frem for ren kvantitet. I sidste ende, mens forretningsmodeller ændrer sig, og det økonomiske pres stiger, er det grundlæggende menneskelige ønske om gode historier uændret. Udfordringen for streamingindustrien er at finde bæredygtige modeller, der kan levere værdi uden at svigte seerne, der er dens livsblod, eller devaluere skaberne, der er dens sjæl. Det næste kapitel i streaming-dramaet er ved at blive skrevet, og det er tydeligt for enhver, at manuskriptet er fundamentalt og uigenkaldeligt ændret.
