I den nye tyske film Brick vågner et par op og opdager, at deres etageejendom på uforklarlig vis er blevet indkapslet natten over af en mystisk, uigennemtrængelig mur. Denne højtravende præmis, der minder om klassiske “puzzle box”-historier, danner grundlaget for en science fiction-thriller, der har haft premiere på Netflix. Med Matthias Schweighöfer og Ruby O. Fee i hovedrollerne bruger filmen sin klaustrofobiske setting til at udforske et forhold under ekstremt pres.
Den følelsesmæssige kerne under belejring
Kernen i fortællingen er den anspændte dynamik mellem Tim (Schweighöfer), en arbejdsnarkoman spiludvikler, og hans kæreste Olivia (Fee), en arkitekt. Deres liv er overskygget af tabet af et barn, et traume, der har drevet dem fra hinanden. Tim har trukket sig ind i sit arbejde, mens Olivia har gjort et desperat forsøg på en frisk start ved at sige sit job op og købe en autocamper til en flugt, de måske aldrig vil tage på. Den pludselige tilsynekomst af den fysiske mur fungerer som en skarp metafor for de følelsesmæssige barrierer, de har bygget mellem sig. Filmens mest gribende øjeblikke findes i dette menneskelige drama, forstærket af det faktum, at Schweighöfer og Fee er partnere i det virkelige liv. Deres autentiske kemi forankrer historien og giver en håndgribelig realisme til deres karakterers interaktioner, især i en eksplosiv skænderiscene, der er bemærket for sin autenticitet.
Et ensemble af fanger
Historien udvider sig ud over det centrale par, da de smadrer sig gennem vægge og gulve, møder deres naboer og danner et modvilligt fællesskab af overlevende. Ensemblet repræsenterer et spektrum af reaktioner på krisen. Frederick Lau og Salber Lee Williams portrætterer et par, der sørger for komiske indslag, mens de fra deres skrigende, neonoplyste lejlighed teoretiserer, at de er i et “sindssygt escape room”. Et mere forsigtigt perspektiv kommer fra en bevæbnet, ældre mand (Axel Werner), der er fanget sammen med sit barnebarn (Sira-Anna Faal). Gruppen afrundes af en konspirationsteoretisk politibetjent (Murathan Muslu), der argumenterer for, at muren ikke er et fængsel, men en form for beskyttelse mod en større katastrofe, der udspiller sig udenfor.
En film i splid med sig selv
Brick er den enestående vision af Philip Koch, der fungerer som forfatter, instruktør og producer. Denne samlede kreative kontrol har resulteret i en film, der har delt anmelderne skarpt, primært fordi den kæmper med at forene sine to forskellige halvdele: det intime relationsdrama og det overordnede sci-fi-mysterium. Mens de dramatiske elementer centreret om Tim og Olivia ofte bliver rost som filmens styrke, har thriller-komponenterne trukket kritik. Mange anmeldelser peger på et underudviklet mysterium med usammenhængende karakter-motivationer og en forhastet, utilfredsstillende konklusion. Tempoet har været et særligt stridspunkt, beskrevet af nogle som raskt og underholdende i stil med en klassisk katastrofefilm, og af andre som smerteligt kedeligt og trægt. Resultatet er en film, der føles rodet og prioriterer parrets følelsesmæssige rejse på bekostning af den spændingsfyldte præmis, der omgiver den. Nogle vurderinger bemærker også, at den engelsksprogede eftersynkronisering kan forringe naturalismen i de originale tyske præstationer.
Produktion og udgivelse
Brick er en tysk produktion fra Leonine Studios, Nocturna Productions og W&B Television. Filmens fotografering er af Alexander Fischerkoesen, med musik komponeret af Anna Drubich.
Filmen blev udgivet den 10. juli 2025.
