Delirium, den nye miniserie i otte afsnit fra Netflix, bringer et af de mest anerkendte værker i moderne colombiansk litteratur til skærmen. Serien er en filmatisering af Laura Restrepos prisvindende roman Delirio fra 2004, og det psykologiske drama er produceret af TIS Productions. Historien centrerer sig om Fernando Aguilar, en universitetsprofessor, der vender hjem fra en kort rejse og finder sin kone, Agustina Londoño, uforklarligt fortabt i en tilstand af dybt mentalt sammenbrud. Hans søgen efter årsagen til hendes tilstand driver fortællingen og tvinger ham til at dykke ned i en mørk fortid, han aldrig kendte til. Seriens ankomst er en betydningsfuld begivenhed i latinamerikansk tv og følger i kølvandet på Netflix’ prestigefyldte filmatisering af Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed. 1 Dette træk cementerer en klar indholdsstrategi fra streamingplatformen: at investere i de kulturelle kronjuveler i colombiansk litteratur for at producere lokalt relevant, prestigefyldt indhold til et globalt publikum.
Et dyk ned i et splittet sind og en nations fortid
Serien udspiller sig over to tidslinjer, en narrativ struktur, der afspejler det centrale tema om psykologisk fragmentering. I nutiden følger historien Aguilars desperate efterforskning af de begivenheder, der førte til hans kones sammenbrud. Dette flettes sammen med en anden tidslinje, der udforsker Agustinas fortid og afslører en turbulent opvækst i en velhavende Bogotá-familie, præget af dybtliggende traumer. Denne ikke-lineære tilgang er et bevidst kreativt valg, designet til at fordybe seeren i den desorienterende oplevelse af det titulære delirium. Publikum, ligesom Aguilar, tvinges til at samle et puslespil af spredte hukommelsesfragmenter, hvilket skaber en foruroligende og medrivende seeroplevelse. Efterhånden som Aguilar graver dybere, afdækker han et net af begravede familiehemmeligheder, den kvælende hykleri i Bogotás sociale elite og direkte forbindelser til den narkotikahandel, der definerede Colombia i 1980’erne. Selvom strukturen er tematisk stærk, efterlader det intense fokus på Agustinas historie til tider nutidens efterforskning som sekundær, hvor nogle af Aguilars handlinger virker usammenhængende eller underudviklede.
Et net af hemmeligheder og plagede sjæle
I hjertet af mysteriet er Agustina Londoño, portrætteret af Estefania Piñeres. Hun er historiens gådefulde centrum, en kvinde fra en privilegeret baggrund, hvis pludselige vanvid er det voldsomme udbrud af et helt livs ignorerede traumer. Hendes tilstand fungerer som et spejl, der reflekterer alt, hvad hendes familie og samfund har valgt at undertrykke. Juan Pablo Raba spiller hendes mand, Fernando Aguilar, en ældre akademiker, der fungerer som publikums stedfortræder. Han er den rationelle outsider, hvis kærlighed til sin kone tvinger ham til at navigere i den irrationelle og hemmelighedsfulde verden hos Londoño-familien. En nøglefigur fra Agustinas fortid er Fredy “El Midas” McAlister, spillet af Juan Pablo Urrego. Han er en farlig og mystisk karakter, der repræsenterer den uundgåelige indflydelse fra den kriminelle underverden og den forstyrrende kraft fra narkokapitalismen. Londoño-familien er i sig selv et kvælende økosystem af hemmeligheder. Paola Turbay spiller Eugenia Portulinus, Agustinas strenge mor fra det bedre borgerskab, der håndterer alle problemer ved at skjule dem. Salvador del Solar portrætterer Carlos Vicente Londoño, en central figur i familiens mørke historie, mens Cristina Campuzano spiller Sofía Portulinus, Agustinas tante, der personificerer tradition og den skrøbelige facade af fornuft midt i kaosset. Disse karakterer fungerer som mere end individer; de er arketyper, der repræsenterer et samfund i krise – fra den medskyldige matriark, der opretholder social anstændighed, til den magtesløse intellektuelle observatør.
Fra side til skærm: Udfordringen med at filmatisere ‘Delirio’
At bringe romanens komplekse fortælling til skærmen var en opgave, der blev påtaget af instruktørerne Julio Jorquera og Rafael Martínez Moreno, med manuskriptet tilpasset af forfatterne og de udøvende producenter Andrés Burgos og Verónica Triana. Produktionen var en intens kreativ og udfordrende bestræbelse. Skuespillerne har beskrevet vanskeligheden ved at finde projektets unikke tone, som de karakteriserede som “flydende” og “sjælden”, hvilket afspejler ambitionen om at oversætte romanens indviklede psykologiske tilstand til et visuelt medie. De første uger af optagelserne var særligt krævende, da skuespillerne arbejdede på at legemliggøre karakterer, der kæmpede med alvorlig følelsesmæssig nød, mens projektets overordnede stemning stadig var ved at blive fundet. Seriens visuelle sprog er en nøglekomponent i dens historiefortælling. Fotograferingen anvender lagdelt symbolik for at eksternalisere Agustinas indre tilstand. Intime scener bruges med bevidst omhu, ikke for unødig effekt, men som et narrativt værktøj til at udforske og understrege kompleksiteten i karakterernes forhold og magtdynamikker.
Et portræt af en æra: Genskabelse af 1980’ernes Bogotá
Serien foregår ikke blot i 1980’ernes Bogotá; selve æraen er en central karakter. Baggrunden af et Colombia, der kæmper med narkokartellernes enorme magt og en gennemgribende social spænding, er afgørende for at forstå både Londoño-familiens velstandskilde og dens dybt rodfæstede paranoia. Familiens dysfunktion – dens skjulte vold, dens besættelse af klasse og udseende, og dens omhyggeligt bevogtede hemmeligheder – fungerer som et stærkt mikrokosmos for det kollektive delirium i en nation, der gennemgår en dybtgående og voldelig omvæltning. Delirium er derfor både en stram psykologisk thriller og en dyster refleksion over en smertefuld periode i colombiansk historie, der undersøger den porøse grænse mellem et individs fornuft og kaosset i det samfund, de bebor. Miniserien blev udgivet globalt på Netflix den 18. juli 2025.
