En kommende udstilling på Tate St Ives vil præsentere værker af den litauiske kunstner og filmskaber Emilija Škarnulytė. Udstillingen vil undersøge Škarnulytės praksis, som forener dokumentariske metoder med spekulative fortællinger for at udforske dyb tid, usynlige magtstrukturer og kollisionen mellem mytologi og teknologi.
Škarnulytės arbejde anskues ofte fra perspektivet af en “fremtidsarkæolog”, der gennemsøger resterne af Antropocæn. Hendes film og installationer giver adgang til steder, der typisk er skjult for offentligheden, såsom militærbaser fra Den Kolde Krig, nedlagte atomkraftværker og datalagringsenheder på dybt vand. Disse steder fremstilles som relikvier fra en menneskelig kultur, hvis teknologiske fremskridt har efterladt en arv af miljøskader og menneskelige tab. I disse udforskninger optræder kunstneren undertiden som en mytologisk hybrid — halvt sirene, halvt kimære — der navigerer gennem disse betydningsladede rum.
Udstillingen vil omfatte værker, der forbinder det personlige med det geopolitiske. I filmen Aldona (2013) dokumenterer Škarnulytė sin bedstemor, hvis synstab tilskrives atomkatastrofen i Tjernobyl. Filmen følger hende, mens hun interagerer med en samling kasserede statuer fra sovjettiden i Litauen og dermed tegner konturerne af en omstridt fortid. Dette værk forankrer kunstnerens bredere tematiske bekymringer i en intim og familiær kontekst.
Et andet fremtrædende værk, Æqualia (2023), eksemplificerer hendes engagement i økologisk kritik og myteskabelse. Filmen, der er en del af en nylig trilogi, skildrer kunstneren som et posthumant væsen, der svømmer i Amazonasbassinet. Ved at filme ved sammenløbet af Rio Solimões og Rio Negro — et sted, der både er et naturvidunder og et område for industriel udvinding — adresserer Škarnulytė kapitalens destruktive kraft på regionens økologi, samtidig med at hun fremmaner samspillet mellem myte, tid og virkelighed.
En ny 16mm-film med titlen Telstar (2025), produceret under et kunstnerophold på Porthmeor Studios i St Ives, vil også blive præsenteret. Til dette værk undersøgte Škarnulytė en række steder i Cornwall, fra neolitiske bautasten og dysser til Goonhilly Satellite Earth Station. Filmen sidestiller oldtidshistorie med rumalderens teknologiske optimisme og lader dermed store tidsperioder kollidere inden for et enkelt geografisk område.
Installationen på Tate St Ives vil blive konfigureret som en række store, immersive miljøer. Arkitektoniske strukturer vil blive anvendt til at tilbyde forskellige perspektiver på filmene, suppleret med glasskulpturer og lyskasser. Udstillingen er kurateret af Anne Barlow, direktør for Tate St Ives, og Dara McElligott, assisterende kurator. Den er planlagt til at løbe fra 6. december 2025 til 12. april 2026.
