Den brasilianske krimi-thriller, en genre defineret af sin urokkelige sociale realisme, får en markant ny tilføjelse med premieren på Pssica. Miniserien i fire afsnit er en stor Netflix-produktion, bemærkelsesværdig for at genforene det kreative kerneteam bag den skelsættende film City of God. Projektet ledes af instruktør Quico Meirelles, med hans far, Fernando Meirelles, som producer og instruktør på et afsnit. Ved deres side er hovedforfatter Bráulio Mantovani, hvis manuskript til klassikeren fra 2002 indbragte ham en Oscar-nominering. Denne genforening signalerer en klar fortsættelse af en distinkt filmisk tradition: en, der bruger en kinetisk, visceral stil til at konfrontere den systemiske vold og korruption i det moderne Brasilien. Serien foregår i flodsamfundene i Pará i det atlantiske Amazonas og dykker ned i en mørk verden af menneskehandel og endemisk kriminalitet, alt sammen i skyggen af en lokal forbandelse kendt som “pssica”. Den strategiske brug af en dobbelt titel — Pssica for national autenticitet og Rivers of Fate for international klarhed — understreger en sofistikeret global distributionsstrategi, der øjeblikkeligt formidler fortællingens centrale temaer om skæbne og dens unikke geografiske ramme.
Et narrativt triptykon om vold på vandvejene i Pará
Den narrative arkitektur i Pssica er et triptykon, der fletter tre forskellige, men sammenløbende historier sammen, som danner et lukket økosystem af vold. Hver handlingslinje følger en karakter, der er fanget i en forskellig rolle i regionens kriminelle underverden. Janalice (Domithila Cattete) er en teenager fra Belém, der bliver kidnappet af en international sexhandelring, som udnytter de labyrintiske floder mellem Brasilien og Fransk Guyana. Hendes historie giver offerets perspektiv, en rystende kamp for overlevelse. Preá (Lucas Galvino) er en ung mand, der tvinges til at overtage ledelsen af en bande “ratos d’água” (vandrotter), lokale pirater, der plyndrer flodhandlen, og han repræsenterer den cykliske natur af arvelig kriminalitet. Den tredje hovedperson, Mariangel (Marleyda Soto), er drevet af en søgen efter hævn efter mordet på sin familie, hvilket personificerer jagten på retfærdighed i et lovløst land. Seriens dramatiske spænding bygger på det uundgåelige sammenstød mellem disse tre skæbner. Denne struktur er ikke blot et narrativt greb; det er en tematisk erklæring. Den muliggør en mangesidet undersøgelse af en selvforstærkende cyklus, hvor en gerningsmands handlinger som Preás direkte skaber ofre som Janalice, hvis lidelse igen nærer den retfærdige vrede hos en hævner som Mariangel.
Kernen i deres forbundne kamp er begrebet “pssica”. Udtrykket, der stammer fra det amazoniske udtryk “Psica da Velha Chica”, oversættes til en forbandelse eller et ondt varsel. I serien fungerer det på både et bogstaveligt og et metaforisk plan. Folkloristisk er det en ægte overbevisning hos karaktererne, at deres ulykke er resultatet af en ond kraft. Metaforisk repræsenterer “pssica” de uundgåelige socioøkonomiske forhold — fattigdom, korruption og systemisk vold — der dikterer deres liv. Det er fatalisme gjort manifest, en psykologisk tilstand født af en virkelighed, hvor individuel handlekraft konstant knuses af strukturel undertrykkelse. Floderne selv fremstilles ikke som et naturparadis, men som arterierne i denne kriminelle økonomi, et omstridt og farligt territorium, der både opretholder og fanger karaktererne.
Fra ‘City of God’ til det atlantiske Amazonas: En metodisk kreativ vision
Serien er forankret i et kreativt team, hvis metode har bevist sit værd på den internationale scene. Den primære instruktørvision tilhører Quico Meirelles, hvis tidligere arbejde, som serien Pico da Neblina, viser en beherskelse af jordnær, socialt relevant historiefortælling. Hans tilgang suppleres af den etablerede æstetik hos hans far, Fernando Meirelles, der instruerer et afsnit og fungerer som producer. Den ældre Meirelles’ signaturstil — præget af kinetisk klipning, ikke-lineære tidslinjer og en blanding af dokumentarisk realisme med stiliserede billeder, som set i City of God og The Constant Gardener — er en klar indflydelse, her tilpasset fra spillefilmsformatet til den serielle struktur i moderne streaming. Manuskriptet, et samarbejde mellem skaberne Bráulio Mantovani, Fernando Garrido og Stephanie Degreas, viser den komplekse, flerkarakter-arkitektur, der definerede Mantovanis arbejde på City of God og Elite Squad.
Produktionen er en filmatisering af romanen Pssica fra 2015 af Pará-forfatteren Edyr Augusto, et værk af “noir”-fiktion, der hyldes for sin “nervøse”, “tørre” og “svimlende” prosa. Beslutningen om at filmatisere en roman af en regional forfatter er et bevidst metodisk valg, der gentager den succesfulde strategi fra City of God, som var baseret på det semi-selvbiografiske værk af Paulo Lins, en beboer i den favela, den skildrede. Denne tilgang sikrer, at fortællingen er rodfæstet i et autentisk lokalt perspektiv, hvilket giver den en journalistisk og antropologisk vægt, der løfter den ud over konventionel genrefilm til en potent undersøgelse af en specifik brasiliansk virkelighed.
Det formelle håndværk i en ækvatorial noir
Æstetikken i Pssica kan defineres som en “ækvatorial noir”, en undergenre, der overfører de tematiske bekymringer og den stilistiske grammatik fra klassisk film noir til det unikke miljømæssige og kulturelle landskab i Amazonas. Serien udskifter de regnvåde bygader fra sine filmiske forgængere med den fugtige, undertrykkende atmosfære i Belém og de labyrintiske vandveje i Pará. Filmet på location opnår produktionen en rå, dokumentarisk umiddelbarhed. Det visuelle sprog er råt og mørkt og anvender høj-kontrast belysning for at fremhæve de skygger, hvor korruption og vold trives. Klipningen er central for thrillerens ubarmhjertige spænding. Kilderomanens “maskingevær”-prosa oversættes til en kinetisk visuel rytme med hurtige klip og et fremadstormende momentum, der minder om Fernando Meirelles’ mest ikoniske arbejde. Brugen af parallelklipning, der krydsklipper mellem de tre hovedpersoners stadig mere desperate situationer, opbygger spænding, samtidig med at den formelt forstærker deres skæbners sammenhæng. Dette ubarmhjertige tempo er et bevidst valg, designet til at fordybe publikum i karakterernes kaotiske virkelighed og fremkalde den kvælende, åndeløse følelse af at være fanget af den “pssica”, der styrer deres verden.
En hyperlokal historie med global resonans
Pssica fungerer samtidigt som en thriller med høj indsats, et komplekst karakterdrama og et skarpt stykke social kommentar. Serien repræsenterer en moden fase i samarbejdet mellem globale streamingplatforme og lokale kreative markeder, der bevæger sig ud over simpel indholdsovertagelse til samskabelse af kulturelt specifikke originaler af høj produktionsværdi, designet til verdensomspændende distribution. Ved at investere i brasiliansk toptalent og hente sin fortælling fra en autentisk regional stemme, bringer produktionen en underrepræsenteret del af Brasilien ud på en global scene. Den tilbyder et nutidigt portræt af Amazonas, der undgår velkendte troper om eksotisme eller miljøforkæmpelse og i stedet fokuserer på de komplekse menneskelige kampe i en region, der er fanget i en cyklus af vold og udnyttelse.
Miniserien i fire dele, Pssica, har premiere den 20. august 2025.
