Anden sæson af den polske satiriske komedie 1670 er nu tilgængelig for streaming på Netflix og fortsætter fortællingen om adelsfamilien Adamczewski i Den polsk-litauiske realunion. Serien vender tilbage til den fiktive landsby Adamczycha, hvor patriarken, Jan Paweł Adamczewski, en lavadelig eller szlachcic, stædigt forfølger sin donquijotiske drøm om at blive den mest berømte Jan Paweł i Polens historie. Den første sæson etablerede seriens unikke genreidentitet som en historisk farce i mockumentary-stil og høstede betydelig anerkendelse fra anmelderne, især i Polen. Succesen blev tilskrevet dens sofistikerede vid, stærke ensemblepræstationer og en utraditionel tilgang, der bruger det 17. århundredes rammer som et redskab til en dobbelt kritik af både den historiske polske adel og det absurde i det moderne samfund. Serien skilte sig ud med en kombination af tør humor, bevidste anakronismer og høje produktionsværdier, hvilket skabte en distinkt og kulturelt specifik, men alligevel universelt genkendelig komedie.
Anden sæsons narrative udvikling
Den nye sæson bygger direkte videre på de uafklarede handlingslinjer fra forgængeren og uddyber det indviklede net af konflikter i Adamczewski-husholdningen. Den centrale familiedynamik, som fungerede som den primære motor for både komedie og drama, fortsætter med at udvikle sig under nye pres. Det hemmelige romantiske forhold mellem den udadtil fromme matriark, Zofia Adamczewska, og Rozalia, som tidligere var forlovet med hendes søn, udvikler sig yderligere i det skjulte og udforsker temaer som forbudt begær og moralsk hykleri inden for de stive sociale rammer. Samtidig bevæger den socialt grænseoverskridende romance mellem familiens progressive datter, Aniela, og den litauiske bonde Maciej sig ind i en ny fase. Deres bånd, som kulminerede i et kys i slutningen af første sæson, efter at Maciej opgav sine planer om at flygte fra landsbyen, fortsætter med at udfordre tidens ubøjelige klassestrukturer. Imens forbliver den yngre søn, præsten Jakub, en central figur præget af kynisk ambition, idet han fortsætter sine intriger for at sikre familiens formue ved at manipulere de igangværende skandaler til egen vinding. Hans karakterudvikling fungerer fortsat som en satirisk kommentar til kirkelig opportunisme. Fortællingen tager også højde for den ældste søn, Stanisław, som flygtede efter en brudt forlovelse, hvilket efterlader hans historie åben for fremtidig udvikling. Den mest betydningsfulde narrative drivkraft for anden sæson er ankomsten af en magtfuld magnats søn. Introduktionen af denne karakter markerer en bevidst strukturel eskalering af seriens centrale konflikt. Hvor første sæsons primære ydre spænding var den horisontale rivalisering mellem Jan Paweł og hans nabo Andrzej – en konflikt, der blev løst, da Jan Paweł købte Andrzejs halvdel af landsbyen – introducerer den nye karakter en vertikal konflikt. Dette placerer Adamczewski-familien i opposition til en figur fra et langt højere socialt lag, en magtdynamik, som Jan Pawełs typiske smålige planer ikke kan overvinde. Dette narrative skift tvinger karaktererne til at konfrontere deres relative ubetydelighed inden for Realunionens bredere magtstruktur og uddyber dermed satiren fra en kritik af individuel dårskab til en af systemisk socialt hierarki.
Produktionsskala og nye horisonter
En bemærkelsesværdig udvikling i anden sæson er udvidelsen af seriens produktionsskala og geografiske omfang. Mens landsbyen Adamczycha forbliver fortællingens centrale omdrejningspunkt, bevæger handlingen sig nu ud over sine etablerede grænser til fremmed territorium. Produktionen af den nye sæson inkluderede optagelser på den kroatiske ø Vir, som fungerer som en naturskøn erstatning for Det Osmanniske Riges kystregioner. Inden for seriens satiriske ramme bliver denne region fremstillet som et populært turistmål i det 17. århundrede. Denne udvidelse er ikke blot en kosmetisk ændring for visuel variation, men fungerer som et vigtigt tematisk greb. Ved at flytte en del af fortællingen til et fremmed land kan serien flytte sit satiriske fokus fra mikrokosmosset i den polske landsby til makrokosmosset af det 17. århundredes geopolitik og kulturelle stereotyper. Dette sceneskift giver et nyt lærred til at udforske temaer som polsk fremmedhad, national identitet og karakterernes provinsielle verdenssyn, når de konfronteres med en ukendt kultur. Den primære optagelseslokation for landsbyen Adamczycha forbliver dog frilandsmuseet for folkekultur i Kolbuszowa, som leverede den hyperautentiske arkitektoniske og atmosfæriske baggrund, der var afgørende for første sæsons æstetik.
Tilbagevendende ensemble og kreativ vision
Kontinuiteten i skuespil og kreativ retning opretholdes gennem tilbagevenden af hovedrolleindehaverne og det centrale produktionsteam. Ensemblet fra første sæson gentager deres roller, hvilket sikrer en konsekvent portrættering af de centrale karakterer. Bartłomiej Topa vender tilbage som patriarken Jan Paweł Adamczewski, sammen med Katarzyna Herman som hans kone, Zofia. Martyna Byczkowska fortsætter i sin rolle som den progressive datter, Aniela, og Michał Sikorski vender tilbage som den intrigante præst, Jakub. Rollelisten afrundes af Kirył Pietruczuk som bonden Maciej og Dobromir Dymecki som Zofias bror, husaren Bogdan. De kreative nøglepersoner, der er ansvarlige for seriens distinkte tone og æstetik, er også vendt tilbage. Sæsonen er skrevet af Jakub Rużyłło, med instruktion af Maciej Buchwald og Kordian Kądziela. Nils Croné gentager sin rolle som filmfotograf, en position, der er afgørende for seriens unikke visuelle identitet. Produktionen varetages igen af Akson Studio, med producenterne Ivo Krankowski og Jan Kwieciński, der overvåger projektet. Denne kontinuitet foran og bag kameraet sikrer, at anden sæson bygger videre på den etablerede kunstneriske vision fra den første.
Tematisk og stilistisk ramme
Serien fortsætter med at operere inden for mockumentary-genrens konventioner, en form, der anvender dokumentarfilmens stilistiske virkemidler til satiriske formål. Et primært narrativt greb er den direkte henvendelse til kameraet, eller bruddet på den fjerde væg, som giver karaktererne mulighed for at tilbyde deres ufiltrerede og ofte dybt partiske perspektiver på begivenhederne. Dog udvikler den visuelle stil i 1670 sig bevidst ud over den typiske mockumentary-æstetik. Mens de indledende koncepter hældede mod en mere konventionel, observerende stil med et reaktivt, håndholdt kamera, udviklede det kreative team et mere subjektivt og filmisk visuelt sprog. Den resulterende cinematografi er tættere på en episk historisk film, kendetegnet ved omhyggeligt komponerede billeder og en rig visuel tekstur, men med det ekstra stilistiske lag, at karaktererne kan henvende sig til publikum efter forgodtbefindende. Denne hybride tilgang lader blikkene mod kameraet fungere, ikke som en anerkendelse af et filmholds tilstedeværelse, men som et bevidst narrativt valg fra karakterernes side om at betro sig til, konspirere med eller søge validering fra seeren. Denne specifikke visuelle strategi er central for seriens satiriske mekanisme. Ved at indramme szlachta‘ens smålige, absurde og ofte inkompetente handlinger med det storslåede, fejende sprog fra et historisk epos, skaber cinematografien en konstant tilstand af ironisk spænding. Den visuelle stil validerer karakterernes oppustede selvopfattelse og giver dem en falsk følelse af historisk betydning, mens fortællingen og dialogen samtidig arbejder på at underminere denne storhed og afsløre deres dybe hykleri. Serien fastholder også sit dobbeltlagede satiriske fokus. På ét niveau retter den sig specifikt mod de historiske realiteter for den polske szlachta, en unikt stor og magtfuld adelsklasse, hvis medlemmer i princippet alle var lige. Serien latterliggør deres politiske privilegier, deres evne til lovgivningsmæssig obstruktion, som det ses i parodien på liberum veto, og deres dybt rodfæstede forfængelighed – træk, der historisk bidrog til Realunionens fald. På et andet niveau, gennem den udbredte brug af anakronismer, fungerer serien som en skarp kommentar til det moderne polske samfund og universelle menneskelige fejl. Sidehandlinger, der involverer moderne koncepter som Anielas klimaaktivisme eller Jan Pawełs tro på “trickle-down”-økonomi, tjener som klare allegorier for aktuelle sociale og politiske debatter.
Konklusion og premieredetaljer
Anden sæson af 1670 repræsenterer en bevidst og ambitiøs udvidelse af de narrative, tematiske og stilistiske fundamenter, der blev etableret af dens anmelderroste forgænger. Den fortsætter de indviklede familiesagaer, der udgør kernen i dens drama, samtidig med at den hæver de narrative indsatser betydeligt gennem introduktionen af ydre pres fra et højere socialt lag og en udvidet geografisk verden. Med tilbagevenden af hovedrolleindehaverne og det centrale kreative team fastholder sæsonen den unikke kunstneriske vision, der definerede serien – en sofistikeret hybrid af filmisk historisk drama og mockumentary-satire, der effektivt kritiserer både en specifik historisk epoke og det moderne samfunds vedvarende dårskaber. Anden sæson af 1670 med otte afsnit blev udgivet globalt på Netflix den 17. september 2025.
