Miniserien i otte afsnit, Black Rabbit, har haft premiere på streamingplatformen Netflix og præsenterer en karakterdrevet krimithriller, der udspiller sig i New Yorks højspændte natteliv. Fortællingen centrerer sig om det flygtige forhold mellem to brødre, Jake og Vince Friedken, spillet af henholdsvis Jude Law og Jason Bateman. Serien fungerer både som et fremadstormende familiedrama og en psykologisk undersøgelse af et broderbånd, der på én gang er ubrydeligt og dybt destruktivt. Den centrale konflikt etableres, da Jake Friedken, den karismatiske og tilsyneladende succesfulde ejer af en trendy restaurant og VIP-lounge på Manhattan ved navn ‘Black Rabbit’, ser sin omhyggeligt konstruerede verden blive kastet ud i kaos ved sin ældre brors, Vinces, uventede tilbagevenden. Vince, portrætteret som en plaget og kaotisk figur, ankommer med en række eskalerende farer, herunder lånehajer og genopblussen af gamle traumer, som samlet truer med at nedbryde alt, hvad Jake har bygget op. Serien er baseret på en original idé fra skaberne Zach Baylin og Kate Susman, hvor både Law og Bateman ikke kun fungerer som hovedrolleindehavere, men også som executive producere, hvilket signalerer en betydelig kreativ investering i projektet.
En fortælling om familiær forvikling og urban fare
Serien anvender en ikke-lineær fortællestruktur for at øge spændingen og uddybe sit centrale mysterium. Historien begynder in medias res med et voldeligt røveri, der udspiller sig på Black Rabbit, før diegesen springer en måned tilbage for omhyggeligt at spore krisens indviklede oprindelse. Denne rammefortælling etablerer øjeblikkeligt de høje indsatser i brødrenes situation. Fortællingens igangsættende hændelse er Vinces tilbagevenden til New York efter en turbulent periode i Reno, en tid der sluttede med, at han kørte en mand over, som forsøgte at stjæle en samling sjældne mønter, han solgte. Hans genopdukken i Jakes liv er fremskyndet af økonomisk desperation og gæld til farlige personer, en situation der uundgåeligt vikler den mere stabile Jake ind i sin brors farefulde affærer. Plottet følger Jakes stadig mere desperate forsøg på at håndtere følgerne af Vinces tilstedeværelse, samtidig med at han navigerer i de professionelle pres for at løfte sin restaurant til Michelin-stjernestatus. Fortællingen opretholder en ubønhørligt anspændt atmosfære, karakteriseret ved en række eskalerende kriser, der gentagne gange presser brødrene til randen af ruin, kun for at tilbyde flygtige øjeblikke af løsning, før den næste katastrofe opstår. Denne struktur er dog blevet bemærket for at blive repetitiv, mens manuskriptet er blevet beskrevet som et mere konventionelt “bliv-rig-hurtigt-plot”, der ikke genopfinder sin genre. Kritisk analyse har peget på en fortælling, der bliver indviklet med talrige sidehandlinger, hvilket fører til en forhastet konklusion og underudviklede bipersoner, der mangler indre liv. Dette forværres yderligere af dialog, der kan føles generisk og forklarende. Fortællingen er således konstrueret til at undergrave publikums indledende opfattelser og gradvist afsløre den latente korruption hos den tilsyneladende succesfulde Jake og den resterende anstændighed hos den tilsyneladende mislykkede Vince, og udforsker, hvordan succes og fiasko ikke er faste tilstande, men flydende roller inden for et dybt sammenfiltret familiesystem. Baggrundshistorien positionerer Friedken-brødrene som indfødte newyorkere fra et arbejderklassemiljø på Coney Island, der undslap et kaotisk hjem for at opnå en vis berømmelse under rockrevivalen i Y2K-æraen med deres band, der også hed The Black Rabbits. Denne fælles historie om traume og kunstnerisk succes danner det psykologiske grundlag for deres komplekse og medafhængige forhold. Sammenstillingen af deres tidligere kreative partnerskab med deres nuværende desperation fungerer som en central tematisk motor, der systematisk dekonstruerer arketyperne af det “plagede geni”, personificeret af Vince, og den “svedige stræber”, personificeret af Jake. Beslutningen om at navngive restauranten efter deres tidligere band er et stærkt symbol på en fortid, de hverken kan undslippe eller genfinde, hvilket gør selve hovedscenen til et monument over deres hæmmede udvikling.
Den centrale duo: karakterdynamik og præstationer
I hjertet af Black Rabbit ligger den komplekse dynamik mellem de to hovedpersoner, hvilket bredt anses for at være seriens primære styrke, der løfter de mere konventionelle aspekter af manuskriptet. Jude Law portrætterer Jake Friedken som en selvsikker og karismatisk figur, det offentlige ansigt for en succesfuld virksomhed, der navigerer sin verden med øvet lethed. Men under denne polerede facade gemmer der sig en mand, der er økonomisk overbelastet og følelsesmæssigt slidt, og som indrømmer, at han holder fast “med det yderste af neglene”. Hans dybe, næsten patologiske loyalitet over for Vince udgør hans kritiske sårbarhed. Laws præstation udforsker karakterens betydelige fejl og dykker ned i en “uhyggelig charme”, der komplicerer hans portrættering som en plaget helt. Omvendt personificerer Jason Bateman Vince Friedken, den kaotiske og selvdestruktive ældre bror, hvis liv styres af afhængighed af spil, alkohol og stoffer. Bateman gennemgik en bemærkelsesværdig fysisk forvandling for rollen, idet han anlagde sig langt hår og skæg for at projicere en “usselryg-æstetik” i tråd med karakterens omstændigheder. Denne casting repræsenterer et bevidst træk mod Batemans etablerede skærmpersona, en beslutning der angiveligt er inspireret af hans anspændte, mindre sete præstation i den politiske thriller State of Play fra 2009. Valget har været et punkt for kritisk diskussion; nogle finder Bateman upålidelig som en “underlødig type” og argumenterer for, at hans signatur-sarkastiske, “stramt opspændte” energi er i modstrid med karakterens tilsigtede hensynsløshed. Andre fortolker dette som en mere kompleks lagdeling, der antyder, at Vince er en intelligent, ængstelig mand, der spiller hensynsløs, et valg der udnytter publikums kendskab til skuespillerens persona til at undergrave arketypen og afsløre en kerne af “hårdt prøvet anstændighed”. Kemien på skærmen mellem Law og Bateman er en primær styrke i serien, der skildrer et medafhængigt forhold, hvor Jake beskrives som “afhængig af Vince”. Skuespillerne udviklede, trods forskellige forberedelsesmetoder, en dynamik, som Law karakteriserede som at “spille en sport”, hvor hver især pressede den anden til at løfte deres respektive præstationer på en samarbejdende, snarere end konkurrerende, måde. Serien er befolket af en stor ensemblebesætning på 18 bekræftede skuespillere, der danner brødrenes kreds. Bemærkelsesværdige biroller inkluderer Oscar-vinderen Troy Kotsur som Joe Mancuso, en lokalkriminel bookmaker, hvis tavse præstation er integreret i fortællingen gennem brug af tegnsprog; hans præstation er blevet fremhævet med ros, selvom nogle kritikere bemærker, at hans karakter er underudnyttet. Besætningen inkluderer også Cleopatra Coleman som Estelle, en højt profileret indretningsarkitekt; Amaka Okafor som Roxie, en ambitiøs kok; Ṣọpẹ́ Dìrísù som Wes, en anerkendt musiker og iværksætter; Abbey Lee som Anna, en formidabel bartender; Odessa Young som Gen, en tatovør fra East Village; og Robin de Jesús som Tony, en talentfuld kok, der arbejder på restauranten.
Autentisk vision og produktionshåndværk
Seriens æstetik er resultatet af en omhyggeligt kurateret produktionsstrategi, der anvender flere instruktører til at lede blokke af afsnit. Jason Bateman instruerer de to første afsnit og etablerer seriens indledende tone, som er kendetegnet ved en pulp-inspireret stil og et ubønhørligt anspændt tempo. Han efterfølges af Laura Linney, i en genforening fra deres arbejde på Ozark, som instruerer det tredje og fjerde afsnit med et erklæret fokus på at sikre, at skuespillet og fotograferingen forblev dybt forbundet med “historiens uudtalte territorium” i manuskripterne. Ben Semanoff, kendt for sit arbejde på Yellowjackets, instruerer det femte og sjette afsnit. De sidste to afsnit er instrueret af Justin Kurzel, som tidligere samarbejdede med Jude Law på filmen The Order. Kurzels instruktion er kendt for sin skuespillerfokuserede intensitet og for at komponere stemningsfulde, Michael Mann-lignende billeder, der bringer historien til sit følelsesmæssige crescendo. Seriens distinkte filmsprog er en central del af dens identitet. Fotograferingen, krediteret til Peter Konczal og Igor Martinovic, blev udført med Sony VENICE 2-kamerasystemet med et 2.00:1 billedformat, hvilket bidrager til dens filmiske kvalitet. Den visuelle stil refererer kraftigt til æstetikken hos filmskaberne Josh og Benny Safdie, idet den anvender filmkorn og langdistancefotografering for at skabe en voyeuristisk, teleskopisk effekt, der distancerer seeren fra handlingen på skærmen. Denne teknik tjente også en praktisk funktion, idet den tillod produktionen at fange den autentiske energi i New York ved at filme på aktive gader uden offentlighedens bevidsthed. Mise-en-scène er forankret i produktionsdesignet af Alex DiGerlando, hvis tidligere arbejde inkluderer True Detective. Designet af restauranten Black Rabbit, en blanding af “shabby chic og bohemeagtig løssluppenhed”, fungerer som en fysisk manifestation af seriens tematiske spænding mellem glamour og forfald. Lydbilledet er lige så afgørende, med en original score komponeret af Danny Bensi og Saunder Jurriaans, som også scorede Ozark. Deres atmosfæriske musik er med på et fuldt soundtrackalbum med titler som “Toast and Bullets” og “No One Gets Away”, der hentyder til fortællingens krimielementer. Lyddesignet er også af høj teknisk kaliber og håndterer effektivt den omgivende støj fra udfordrende optagelser på location. Produktionen udviser en bevidst kreativ syntese, der fusionerer den gennemprøvede kommercielle formel fra Batemans Ozark-kreative team med den rå, auteur-æstetik fra uafhængig New York-film. Denne hybride tilgang er blevet identificeret som en central spænding, der skaber en uoverensstemmelse mellem dens visuelle flair og dens narrative upræcision. Kritikere har bemærket, at selvom den ligner en Safdie-brødre-film, føles dens plot som Ozark, med en ubønhørlig intensitet, der er konstant, hvilket kan udflade virkningen af centrale begivenheder og bidrage til oppustede spilletider.
Udvikling og seriens kontekst
Serien opstod som en idé fra skaberne Zach Baylin og Kate Susman fra Youngblood Pictures, som udviklede konceptet i samarbejde med Jude Law, mens de arbejdede med ham på filmen The Order fra 2024. Law, der anerkendte autenticiteten af det New York-miljø, de ønskede at portrættere, sluttede sig til projektet som executive producer gennem sit produktionsselskab, Riff Raff Entertainment. Projektet var under udvikling så tidligt som i oktober 2022, med hovedfotografering i New York fra april til september 2024 under produktionsaliaset “Gary the Dog”. Black Rabbit markerer Jason Batemans første ledende tv-rolle siden afslutningen på Ozark i 2022 og repræsenterer en fortsættelse af hans kreative forhold til Netflix. Hans involvering var fundamental og strakte sig ud over hans præstation på skærmen til hans roller som executive producer via sit selskab Aggregate Films og som instruktør af de første to afsnit, som var afgørende for at sætte seriens tone. Før sin globale streaming-udgivelse havde serien verdenspremiere på Toronto International Film Festival, en strategisk beslutning designet til at generere kritisk opmærksomhed og positionere serien som et seriøst, filmisk værk.
Konklusion og udgivelsesinformation
Black Rabbit fremstår som en krimithriller, hvis kritiske modtagelse er defineret af styrken i dens centrale præstationer og dens ambitiøse produktionshåndværk, som ofte løfter en mere konventionel narrativ ramme. Det er grundlæggende et studie i broderlig medafhængighed, sat i den flygtige og glamourøse verden af New Yorks elite-natteliv. Serien udmærker sig ved en produktion, der bevidst blander de narrative følsomheder fra prestigefyldt tv med den rå visuelle æstetik fra moderne uafhængig film. Denne stilistiske ambition skaber dog en bemærkelsesværdig spænding med en plotstruktur, der er blevet beskrevet som formel og upræcis. I sidste ende hviler dens succes på den intense, nuancerede undersøgelse af et flygtigt søskendeforhold, bragt til live af Jude Law og Jason Bateman og fanget med en teknisk udførelse, der understreger atmosfære og psykologisk spænding.
Miniserien i otte afsnit, Black Rabbit, blev udgivet globalt på Netflix-platformen den 18. september 2025.
