Netflix’s House of Guinness: Succession møder Peaky Blinders i en saga smedet i stout og ambition

Et nyt historisk drama fra skaberen Steven Knight, House of Guinness præsenterer en vidtstrakt fortælling centreret om et af Europas mest berømte og vedholdende dynastier. Serien, et drama i otte dele, foregår i en periode med enorme industrielle og sociale forandringer, og handlingen udspiller sig i Dublin og New York. Fortællingen udløses af familiens patriarks, Sir Benjamin Guinness’, død – manden, der var ansvarlig for bryggeriets ekstraordinære globale succes. Dramaets drivkraft er den vidtrækkende virkning af hans komplekse og snedige testamente på skæbnen for hans fire voksne børn: Arthur, Edward, Anne og Ben. Serien positionerer sig som en kompleks familiesaga, der udforsker temaer som rigdom, fattigdom, magt og tragedie, indrammet som en historie om arvefølge, hvor arvingerne ikke kun har til opgave at bevare en enorm arv, men også at udvide den. Denne præmis afspejler bevidst moderne fortællinger om virksomhedsarv og overfører en nutidig sensibilitet for magtens brutale mekanismer og den psykologiske byrde af arv til et historisk lærred.

Narrativ arkitektur og tematiske anliggender

Seriens narrative omdrejningspunkt er oplæsningen af Benjamin Guinness’ testamente. Denne begivenhed tjener som mere end blot et simpelt plot-element; det er en handling af posthum manipulation, et strategisk skaktræk fra hinsides graven. Testamentet er konstrueret til bevidst at binde arvingerne sammen, især de to ældste sønner, og lænke dem i et fælles ansvar, der bestemmer deres fremtidige veje. Dette etablerer den centrale konflikt ikke blot som en virksomhedsoverdragelse, men som et komplekst psykologisk spil orkestreret af en afdød far, hvor personlige ønsker kolliderer med dynastisk pligt. Serien udspiller sig på tværs af to adskilte, men forbundne geografiske og sociale landskaber: Dublin og New York. Dette dobbelte fokus er ikke kun for episk omfang, men fungerer som en tematisk dialektik. Dublin er sædet for familiens magt, det historiske hjerte af deres imperium og stedet for deres komplekse, ofte modsætningsfyldte, forhold til det irske samfund. Det er en by med skarpe kontraster, hvor navnet Guinness betyder både enorm rigdom og dybdegående borgerlig filantropi. New York repræsenterer derimod den barske virkelighed for den irske immigrantoplevelse, hvor nyankomne mødte fjendtlighed og ofte blev beskyldt for de uhygiejniske forhold, de blev tvunget til at leve under. Det er en verden af global ekspansion og muligheder, men også en verden af elendige lejekaserner og en brutal kamp for overlevelse, hvor sygdom og skader var udbredte. Denne transatlantiske struktur giver fortællingen mulighed for at udforske de to sider af den irske oplevelse i denne æra: den forfinede verden af det anglo-irske overherredømme og diasporaens desperate situation. Akkumuleringen af rigdom og magt i Dublin holdes således i konstant spænding med deres landsmænds kamp i den nye verden, hvilket rejser kritiske spørgsmål om kapital, national identitet og socialt ansvar.

Ensemble og karakterdynamik

Serien er bygget op omkring de fire Guinness-arvinger, hver en arketype, der repræsenterer en forskellig vej for familiens arv. Anthony Boyle portrætterer Arthur, den ældste søn, der er tynget af forventninger og har til opgave at balancere forretningssans med familieloyalitet. Historisk set en politisk figur, blev Arthur valgt som konservativt parlamentsmedlem for Dublin i 1868, men valget blev erklæret ugyldigt på grund af hans agents forseelse, hvilket tvang ham til at træde tilbage. Han står over for sin bror Edward, spillet af Louis Partridge. Edward fremstilles som den mere hensynsløse, selvsikre og ambitiøse søskende, en joker i arvefølgeplanen, hvis “livslyst” repræsenterer en moderne, ekspansionistisk drivkraft. Historisk set var det Edward, der i sidste ende ville opnå enekontrol over bryggeriet ved at købe sin brors andel ud og blive den rigeste mand i Irland, da han trak sig tilbage i en alder af 40. Dynamikken mellem disse to brødre, bevidst lænket sammen af deres fars testamente, er positioneret som seriens hjerte.

Emily Fairn spiller Anne, den eneste datter, hvis fortælling udforsker kvinders begrænsede, men potente rolle i et patriarkalsk dynasti. Ude af stand til at arve virksomheden direkte, må hendes indflydelse udøves gennem ægteskab, sociale forbindelser og filantropi, hvilket afspejler de indirekte magtkanaler, der var tilgængelige for kvinder i hendes klasse. I virkeligheden blev Anne kendt for sit omfattende velgørenhedsarbejde, hvor hun hjalp med at etablere St. Patrick’s Nursing Home og uddannelsesinstitutioner som Irish Clergy Daughters’ School. Den yngste søskende, Benjamin, portrætteret af Fionn O’Shea, repræsenterer søgen efter en identitet ud over arven. Hans historie udforsker udfordringen ved at skabe et personligt rum i skyggen af et monumentalt familienavn. Det øvrige ensemble befolker denne verden med figurer, der udfordrer og reflekterer Guinness-dynastiet. James Norton spiller Sean Rafferty, en outsider, hvis forhold til den protestantiske elitefamilie Guinness er designet til at afsløre tidens dybtliggende klasse- og religionsspændinger. Jack Gleeson optræder som Byron Hedges, en figur fra den aristokratiske verden, som Guinness-familien navigerer i. Niamh McCormacks Ellen Cochrane er en arbejderklassekarakter, der forankrer det aristokratiske drama i virkeligheden for de dublinere, hvis levebrød afhænger af bryggeriet. Dervla Kirwan portrætterer tante Agnes Guinness, en ældre i familien, der fungerer som traditionens vogter og hemmelighedsholder. Den bredere rollebesætning inkluderer etablerede talenter som David Wilmot, Michael McElhatton, Danielle Galligan og Hilda Fay, der hver især repræsenterer forskellige facetter af seriens stratificerede verden.

Kreativt ophav og instruktørvision

Som eneste forfatter og skaber er Steven Knights forfattermæssige signatur præget på serien. Hans værk, herunder Peaky Blinders og SAS: Rogue Heroes, demonstrerer en optagethed af historisk råhed, moralsk tvetydige antihelte og de komplekse magtdynamikker inden for mandsdominerede familievirksomheder. Knight drages af historier om intelligente individer, der er født ind i omstændigheder, som ikke kræver deres intelligens, hvilket tvinger dem til at finde utraditionelle veje til magt. Knights forkærlighed for at skrive hvert afsnit selv sikrer en enestående, konsekvent vision, der adskiller sig fra den samarbejdsmodel med forfatterrum, der er almindelig i moderne tv. Denne forfatterkontrol suppleres af en strategisk tilgang med to instruktører, der former seriens otte afsnit i to adskilte bevægelser.

Tom Shankland, en instruktør kendt for at opbygge atmosfærisk spænding i dramaer som The Missing og Ripper Street, instruerer de første fem afsnit. Hans etablerede færdigheder i at navigere i plot-tunge, genre-prægede fortællinger bruges til omhyggeligt at etablere verden, reglerne for arvefølgespillet og de ydre pres, som arvingerne står over for. Shanklands stil fokuserer ofte på at finde den følelsesmæssige rigdom inden for stramme genreregler og skabe empati for karakterer i dysfunktionelle landskaber. Denne første blok fungerer som åbningsakten, der sætter scenen og flytter brikkerne. De sidste tre afsnit er instrueret af Mounia Akl, en libanesisk filmskaber, hvis arbejde udmærker sig ved en mere poetisk, karakterfokuseret sensibilitet, der ofte udforsker den menneskelige reaktion på kriser. Akls film undersøger ofte, hvordan ydre samfundskriser skaber indre pres, der kan kvæle en familie indefra. Denne instruktørskifte signalerer et bevidst narrativt skift, der flytter den dramatiske undersøgelse fra de strategiske manøvrer i magtkampen til dens psykologiske og følelsesmæssige omkostninger. Strukturen antyder et klimaks, der fokuserer mindre på, hvem der vinder imperiet, og mere på, hvad der uigenkaldeligt går tabt i processen, og lover en karakterdrevet, følelsesmæssigt kompleks afslutning.

Mise-en-scène og periode-rekonstruktion

Den visuelle verden i House of Guinness er en kritisk komponent i dens historiefortælling, designet til at eksternalisere seriens centrale sociale konflikter. Produktionsdesigner Richard Bullock, en hyppig samarbejdspartner med Knight på projekter som Peaky Blinders og SAS: Rogue Heroes, kontrasterer de overdådige interiører i Guinness-dynastiet med de barske realiteter i verden uden for deres porte. Æstetikken af ” overdådig polstring, stående kraver og lysekroner” fungerer som en visuel manifestation af familiens enorme rigdom og deres isolation fra den by, de både dominerer og støtter. Kostumedesignet, overvåget af et erfarent team, herunder associeret designer Nadine Clifford-Davern, afspejler den skarpe, stilfulde æstetik, der ses i Knights andre produktioner. Tøjet fungerer som en form for rustning, der forstærker social status og visuelt adskiller familien fra befolkningen. Cinematografien af Joe Saade, guidet af instruktører kendt for deres atmosfæriske og stiliserede tilgange, bruger lys og skygge til at skabe stemning og understrege de tematiske dikotomier mellem rigdom og fattigdom, magt og magtesløshed. Produktionen, der primært er filmet i det nordlige England med lokationer i Liverpool og Manchester, der står for periodens Dublin og New York, forvandler sine omgivelser og design fra blot at være historisk udsmykning til et aktivt narrativt værktøj, der konstant forstærker den sociale kløft, der driver dramaet.

Historisk autenticitet og samfundsmæssig kontekst

Serien er forankret i den historiske virkelighed for Guinness-familien og det socioøkonomiske landskab på deres tid. Det narrative udgangspunkt – Sir Benjamin Lee Guinness’ død – er historisk funderet. Benjamin var barnebarn af bryggeriets grundlægger og arkitekten bag dets transformation til en global magtfaktor. En anerkendt filantrop, han tjente også som overborgmester i Dublin og medlem af parlamentet. Serien bruger de faktiske livsforløb for hans fire børn som grundlag for sin dramatiske fortolkning. Det Dublin, de bebor, er en by med dybe modsætninger. I 1911 havde den de værste boligforhold af alle byer i Storbritannien, hvor store georgianske huse på tidligere fashionable gader var forfaldet til slum. Næsten 26.000 familier boede i lejekaserner i byens centrum, og 20.000 af dem var stuvet sammen i enkeltværelseslejligheder, hvilket førte til en dødelighed, der var betydeligt højere end i London. Parallelt hermed var New York på den tid en smeltedigel for irske immigranter, et sted med muligheder, der var overskygget af intens modgang, diskrimination og udnyttelse.

På denne baggrund var Guinness-bryggeriet en bemærkelsesværdig anomali. Det var et symbol på enorm kapitalistisk magt i en forarmet by, men det var også en unikt progressiv arbejdsgiver. Guinness-lønningerne var konsekvent 10 til 20 procent over gennemsnittet i Dublin, og virksomheden tilbød fordele, der var hidtil usete for tiden, herunder pensioner, gratis sundhedspleje for ansatte og deres familier, betalt ferie og subsidierede måltider. Denne centrale modsætning er seriens mest frugtbare tematiske grund. Guinness-familien var samtidig agenter for en magtstruktur fra kolonitiden og velgørende filantroper, der i høj grad formede Dublin til det bedre. Deres bidrag omfattede restaureringen af St. Patrick’s Cathedral for 150.000 pund, omdannelsen af St. Stephen’s Green til en offentlig park og oprettelsen af Iveagh Trust, som erstattede nogle af Europas værste slumkvarterer med moderne socialt boligbyggeri. Fortællingen er struktureret til at dramatisere netop denne konflikt og udforske det moralsk tvetydige rum, hvor enorm virksomhedssucces sameksisterer med ægte social samvittighed. Dramaet opstår ikke fra en simpel binær opdeling af godt og ondt, men fra det komplekse spørgsmål om, hvorvidt en sådan velgørenhed nogensinde kan adskilles fuldstændigt fra de magtsystemer, der gør den mulig.

Serien på otte afsnit House of Guinness havde global premiere på Netflix den 25. september 2025.