Lynne Drexlers lyriske abstraktioner udstilles på Galleri Berry Campbell i New York

Galleriet Berry Campbell i New York har annonceret en udstilling, der fokuserer på et afgørende, men mindre kendt, kapitel i den abstrakte ekspressionistiske maler Lynne Drexlers karriere. Udstillingen med titlen Lynne Drexler: A Painted Aria, vil udforske en periode i midten af 1970’erne, hvor hendes dybe hengivenhed for musik blev uadskillelig fra hendes kunst, hvilket resulterede i en kraftfuld serie lærreder drevet af hendes passion for opera.

En symfoni af farver og lyd

I midten af 1970’erne fordybede Lynne Drexler sig i operaens verden og overværede forestillinger på Metropolitan Opera op til tre gange om ugen. Dybt berørt af Wagners storslåede kompositioner og Beethovens følelsesmæssige kraft, begyndte hun at omdanne lyd direkte til kunst. Drexler sad ofte og tegnede ved et skrivebord i operahuset, mens musikken udfoldede sig omkring hende, og fangede det, hun beskrev som “det storslåede, musikkens herlighed”.

Hendes værker fra denne periode pulserer med en tydelig rytme og bevægelse, da hun omsatte musikkens drama og intensitet til levende farver og former. Denne tilgang, som kunsthistorikeren Gail Levin identificerer som skabelsen af “musikalske analogier i maleriet”, har rødder i Drexlers tidlige uddannelse hos den indflydelsesrige kunstner Hans Hofmann. Lærrederne fremkalder ofte en fornemmelse af synæstesi, hvor farve og form synes at vibrere som reaktion på lyd, en kvalitet, der forbinder hende med kunstnere, hun beundrede, som Wassily Kandinsky og Vincent Van Gogh.

Denne intense periode af kunstnerisk skabelse blev også formet af personlig modgang. En seks måneder lang episode med farveblindhed i slutningen af 1969 tvang Drexler til at genoverveje sin praksis, hvilket inspirerede et skift mod tonale kompositioner, der redefinerede strukturen og bevægelsen i hendes malerier. For Drexler var opera ikke blot en æstetisk inspiration, men en “følelsesmæssig redningskrans”. Musikkens storhed gav hende et triumferende kunstnerisk sprog, hvorigennem hun kunne bearbejde personlige udfordringer. Som Levin bemærker i udstillingskataloget, står disse malerier som “et vidnesbyrd om hendes stærke vilje til at udtrykke sig og overvinde de katastrofale begivenheder, der næsten afsporede hendes rejse”.

Kunstnerens rejse

Lynne Drexler blev født i 1928 nær Newport News, Virginia, og studerede oprindeligt drama, hvorfra hun dimitterede fra Richmond Professional Institute i 1949. Efter en sygdomsperiode fulgte hun kunstkurser på College of William & Mary, hvor mentorer opfordrede hende til at flytte til New York. Det gjorde hun i 1956, hvor hun begyndte at studere hos Hans Hofmann. Senere studerede hun på Hunter College under Robert Motherwell, som styrkede hendes tro på, at hun kunne forfølge en karriere som professionel kunstner.

I slutningen af 1950’erne udstillede Drexler allerede sine værker og havde etableret sin signaturstil: tætte klynger af farveprøve-lignende penselstrøg i levende, kontrasterende nuancer, der skabte en dynamik, som lod farven triumfere over geometrien. Hun var et aktivt medlem af kunstscenen i Greenwich Village og kom ofte på Cedar Tavern og til arrangementer i 8th Street Artist Club. Hendes første soloudstilling fandt sted i februar 1961 på Tanager Gallery, et kunstnerdrevet galleri medstiftet af personligheder som Lois Dodd og Alex Katz.

I 1962 giftede Drexler sig med kunstnerkollegaen John Hultberg og tilbragte sin bryllupsrejse på Monhegan Island, Maine, et sted, der skulle få stor betydning for hendes liv og kunst. Hun begyndte at indarbejde øens barske former og farver i sine malerier og arbejdede ud fra hukommelsen om vinteren i sit atelier i New York. Da kunstscenen i New York bevægede sig mod popkunst, følte Drexler sig i stigende grad fremmedgjort og udstillede kun sporadisk i årtierne efter sin første udstilling. Hun og Hultberg endte med at købe huset på Monhegan, og i begyndelsen af 1980’erne boede Drexler der på fuld tid. I de sidste to årtier af sit liv blev hendes kunst mere figurativ og skildrede hendes kystnære omgivelser, stilleben og serier med dukker og masker. Drexler døde af kræft i 1999.

Udstillingens kontekst og galleriet

Denne udstilling bygger videre på Berry Campbells præsentation fra 2022, Lynne Drexler: The First Decade, som undersøgte hendes arbejde fra 1959 til 1969. A Painted Aria flytter nu fokus til det efterfølgende og transformative kapitel i hendes karriere.

Galleriet blev åbnet i 2013 af Christine Berry og Martha Campbell og har et fokuseret program, der repræsenterer amerikansk efterkrigsmaleri, med særlig vægt på at skabe anerkendelse for underrepræsenterede kunstnere, især kvinderne inden for den abstrakte ekspressionisme. Galleriet er kendt for sin forskningsbaserede tilgang til at fremhæve kunstnere, der er blevet overset på grund af alder, race, køn eller geografi.

Udstillingen Lynne Drexler: A Painted Aria kan ses fra 9. oktober til 15. november 2025. Der afholdes fernisering torsdag den 9. oktober 2025, fra kl. 18.00 til 20.00. Udstillingen vil omfatte cirka tyve værker fra 1970’erne, herunder seks store lærreder.

Udstillingen vil blive ledsaget af et katalog med et essay af Dr. Gail Levin. I forbindelse med udstillingen vil Berry Campbell også være vært for Metropolitan Opera for en aften med optrædener i galleriet; yderligere detaljer vil blive annonceret snarest.

Galleriet ligger på 524 W 26th Street, New York, NY 10001. Åbningstiderne er tirsdag til lørdag fra kl. 10.00 til 18.00 samt efter aftale. For yderligere information, besøg galleriets hjemmeside på www.berrycampbell.com.