Nu kommer “Ren” på Netflix, et chilensk drama om de komplekse dynamikker mellem magt, afhængighed og hengivenhed. En film drevet af sine karakterer, sin instruktion og frem for alt af skuespillet.
En intim og foruroligende verden: Fortællingen i “Ren”
Filmens præmis bygger på det intense forhold mellem de to hovedpersoner: Estela, en husholderske fra det sydlige Chile, og Julia, den seksårige pige, hun passer dag og nat hos en velhavende, men følelsesmæssigt distanceret familie. Fortællingen dykker ned i det bånd, de skaber – et særligt univers, der både isolerer og forener dem mod omgivelsernes ligegyldighed.
Dette fælles univers næres af intime ritualer, som at synge gamle sange eller gå tur i nabolaget med en herreløs hund – øjeblikke, der cementerer en medskyldighed, som rækker ud over arbejdsforholdet. Filmen bruger denne interpersonelle dynamik som et mikrokosmos til at undersøge større sociale spændinger, der er typiske for det chilenske og, i forlængelse heraf, det latinamerikanske samfund.
Flere artikler
Handlingen adresserer eksplicit Estelas følelser af at være “usynlig og frustreret” og Julias oplevelse af “dybt svigt” fra sin familie. Dermed bliver filmen en social kommentar til hierarkier, usynliggørelsen af husligt arbejde og konsekvenserne af følelsesmæssig forsømmelse. De dramatiske elementer er forankret i hovedpersonernes følelsesliv, mens thrillerens spænding næres af de psykologiske konsekvenser af deres isolation og afhængighed. Denne balance brydes af en “tragisk hændelse”, der ødelægger deres bånd og ændrer deres liv for altid, hvilket fremskynder historiens uundgåelige afslutning.
Fra bog til lærred: Det litterære fundament
Den tematiske og narrative styrke i “Ren” stammer fra et anmelderrost litterært værk. Filmen er en filmatisering af romanen af samme navn af den chilenske forfatter Alia Trabucco Zerán, hvilket fremhæves i alt promotionmateriale for filmen. Langtfra at være et mindre værk er romanen en prisvindende bestseller, der har opnået betydelig international anerkendelse. Det mest prestigefyldte vidnesbyrd om dette er tildelingen af Prix Femina for bedste udenlandske roman i 2024, en af Frankrigs vigtigste litterære priser.
Den oprindelige roman er skrevet i traditionen “dirty realism” og er struktureret som en tilståelse eller et forhør. Fortællingen begynder med en uomgængelig kendsgerning: pigen er død, og Estela, hovedpersonen, fortæller sin historie fra en tilsyneladende anholdelse, hvilket gør hende til en upålidelig fortæller, hvis version af begivenhederne er lige så fascinerende, som den er tvetydig. Denne førstepersonsberetning udforsker hendes daglige rutine, indtil den forvandles til et “gentagende og til sidst voldeligt mareridt”, der afslører magtforholdene i hjemmet.
Ud over det hjemlige drama er romanen dybt forankret i Chiles nyere historie. Handlingen udspiller sig med de “sociale uroligheder” i 2019 som bagtæppe – en række massive protester mod ulighed, der rystede landet. Denne kontekst gør spændingerne i huset til et symbol på den klasseundertrykkelse og sociale utilfredshed, der fandt sted udenfor, og forvandler en hjemlig thriller til en stærk politisk erklæring. Historiens dramatiske kraft var allerede blevet afprøvet i et andet medie før dens ankomst til filmen. I 2024 blev romanen opsat som teaterstykke af den anerkendte chilenske skuespiller og instruktør Alfredo Castro. Historiens rejse gennem tre forskellige platforme – litteratur, teater og nu film – vidner om universaliteten og holdbarheden af dens centrale temaer.
Et portræt af instruktøren Dominga Sotomayor
Instruktionen af “Ren” varetages af Dominga Sotomayor (Santiago, 1985), en af de mest fremtrædende og etablerede skikkelser i moderne chilensk film. Hendes karriere som instruktør, manuskriptforfatter og producer er præget af vedvarende anerkendelse på den internationale festivalscene. Med en solid akademisk baggrund, der omfatter en bachelor i audiovisuel instruktion fra Pontificia Universidad Católica de Chile og en master i filminstruktion fra ESCAC i Catalonien, Spanien, har Sotomayor udviklet en sammenhængende og moden filmisk stemme.
Hendes karriere nåede et historisk vendepunkt i 2018, da hun blev den første kvinde i historien til at modtage Leoparden for Bedste Instruktør på den prestigefyldte Locarno Film Festival for sin spillefilm Too Late to Die Young. Denne milepæl cementerede ikke kun hendes status som en filmskaber i verdensklasse, men positionerede hende også som en pioner i en historisk mandsdomineret branche.
Sotomayor har udtalt, at hun foretrækker at tale om “adoption” frem for “adaptering”, når hun refererer til sit forhold til Trabucco Zeráns roman. Dette semantiske valg afslører en tilegnelse af tekstens ånd for at overføre den til sit personlige univers, snarere end en simpel gengivelse. Ifølge hendes egne udtalelser accepterede hun ikke projektet med det samme; hendes beslutning afhang af en dybdegående læsning for at afgøre, om hun kunne gøre det til sit eget – en proces, der viser et velovervejet kunstnerisk engagement. Instruktøren har erkendt, at de projekter, der udfordrer hende, er dem, der driver hende kreativt, og udfordringerne ved denne film – at arbejde med en andens værk og for en stor platform – ser ud til at have skærpet hendes observationsevne. Tematisk viser hendes filmografi en tilbagevendende fascination af overgangsperioder i børns og unges liv, ofte placeret i kontekster af bredere sociale eller historiske forandringer. Dette fokus på ungdommen som et barometer for større transformationer skaber en klar præcedens for “Ren”, hvilket gør den til en logisk og stærk forlængelse af hendes kunstneriske stemme.
Den kreative kraft
Bag “Ren” står et af Latinamerikas mest indflydelsesrige og succesfulde produktionsselskaber: Fabula, grundlagt af brødrene Juan de Dios og Pablo Larraín. Ved deres side er Rocío Jadue en central producer på projektet. Fabulas medvirken er ikke en mindre detalje; den fungerer som et kvalitetsstempel og en garanti for kunstnerisk ambition og global rækkevidde.
Fabulas omdømme er ubestrideligt. Selskabet opnåede international berømmelse ved at vinde en Oscar for Bedste Ikke-engelsksprogede Film i 2018 for En fantastisk kvinde. Deres prestige er blevet bekræftet med to Oscar-nomineringer i 2024 for El Conde (Bedste Fotografering) og Den evige erindring (Bedste Dokumentarfilm), ud over en lang række priser på festivaler som Venedig, Berlin og Sundance. Deres involvering løfter “Ren” fra at være en lokal produktion til en spillefilm, der fra starten er tiltænkt det internationale marked.
Derudover har Fabula opbygget en solid erfaring med at producere indhold til de store streamingplatforme. Deres forhold til Netflix er veletableret og strategisk, idet de har produceret serier som Baby Bandito og dokumentaren Antares de la Luz: Lysets sekt for streaminggiganten. I nogle af rulleteksterne til “Ren” figurerer Netflix endda som en produktionsenhed side om side med Fabula, hvilket antyder et dybere partnerskab end blot en distributionsaftale.
Rollelisten anføres af skuespillerinden María Paz Grandjean i rollen som Estela, mens den unge Rosa Puga Vittini spiller Julia. Hovedrollerne fuldendes af Ignacia Baeza (også krediteret som Ignacia Baeza Hidalgo), Benjamín Westfall og Rodrigo Palacios. Manuskriptet er skrevet i fællesskab af instruktør Dominga Sotomayor og Gabriela Larralde, hvilket sikrer en sammenhængende vision fra skrivning til instruktion. Det kreative team er beriget med talentet fra den anerkendte filmfotograf Bárbara Álvarez og komponisten Carlos Cabezas, hvis tidligere værker lover en omhyggeligt udformet visuel og lydmæssig æstetik.
Rejsen mod et globalt publikum
Rejsen begyndte med en verdenspremiere på en scene i topklasse: den 73. udgave af San Sebastián Internationale Filmfestival. Filmen havde æren af at åbne den prestigefyldte sektion Horizontes Latinos, et konkurrenceprogram dedikeret til at fremhæve det bedste fra regionens film. Til premieren deltog nøglepersoner fra projektet, herunder instruktør Dominga Sotomayor, hovedrolleindehaver María Paz Grandjean og producenterne Juan de Dios Larraín og Rocío Jadue, hvilket understregede begivenhedens betydning.
Efter sin anmelderroste internationale debut havde filmen en begrænset biografpremiere i udvalgte biografer i sit hjemland, Chile. Dette lokale visningsvindue gav det chilenske publikum mulighed for at opleve værket på det store lærred før den massive distribution. Biografvisningerne i Chile begyndte den 25. september. Endelig forbereder filmen, der blev omdøbt til “Swim to Me” for det globale marked, sig på sin verdensomspændende lancering på Netflix. Denne distribution sikrer, at historien vil nå et massivt publikum i flere territorier samtidigt. Den globale premieredato på Netflix er sat til i morgen, den 10. oktober.
