Det kommer ikke længere som en overraskelse for nogen: Den koreanske underholdningsindustri er en global stormagt, delvist takket være sit partnerskab med streaminggiganten Netflix. Koreanske produktioner tør kaste sig over enhver genre, og denne gang er turen kommet til komedien, men med et makabert twist. Og selvom det er fjernt, er den inspireret af en virkelig hændelse.
En ny sydkoreansk produktion indtager den internationale scene med et dristigt forslag: at omdanne spændingen fra en flykapring til en skarp, sort komedie. “Good News” er en genreblanding, der fusionerer katastrofethrilleren med en bidende satire over bureaukratisk inkompetence og kompleksiteten i internationalt samarbejde. Filmen bevæger sig væk fra det konventionelle drama for at levere en vittig og “fuldstændig latterlig” kommentar til, hvordan institutioner reagerer, når hundredvis af menneskeliv hænger i en tynd tråd.
Fortællingen centrerer sig om et hemmeligt missionsteam, der er samlet for at lande et kapret fly sikkert ved at bruge enhver tænkelig taktik, som den kaotiske situation kræver. Filmens originalitet ligger ikke kun i dens præmis, men i hvordan den bruger sin tone som sit primære tematiske redskab. Genreblandingen er mere end blot et stilistisk valg; den er selve værktøjet til at kritisere institutionel ineffektivitet. Humoren opstår ikke fra isolerede jokes, men fra kløften mellem situationens alvor – et fly fyldt med gidsler – og myndighedernes absurde, egoistiske og uorganiserede reaktion. Handlingen følger efterretnings- og militærhold fra Sydkorea, Japan og USA, mens de anvender “vilde taktikker” og træffer “stadigt mere absurde” beslutninger i deres forsøg på at løse krisen.
Filmen udspiller sig i 1970’erne og bruger mørk humor og absurditet som et spejl for nutidens politiske virkelighed. Kapringen fungerer som et mikrokosmos, der satiriserer, hvordan nationale dagsordener og personlige egoer ofte spænder ben for løsningen af globale kriser.
Handlingen: En hemmelig mission mellem kaos og bureaukrati
Historien i “Good News” begynder få øjeblikke efter, at et japansk passagerfly, der netop er lettet fra Tokyo, bliver kapret af medlemmer af Den Røde Hær-Fraktion bevæbnet med knive og skydevåben. Deres krav er klart: De vil flyves til Pyongyang, Nordkoreas hovedstad. Den logistiske umulighed i deres oprindelige plan udløser dog hurtigt en international krise, der involverer adskillige regeringer og efterretningstjenester.
For at håndtere situationen aktiveres en hemmelig operation ledet af en umage trio. I centrum for operationen står tre nøglefigurer, som skal navigere i kaosset fra både jorden og luften:
- ‘Nobody’ (spillet af Sul Kyung-gu): En gådefuld “problemknuser” eller “fixer”, en skyggefigur, hvis identitet er ukendt, men hvis arbejde er berygtet for at være effektivt og virkningsfuldt. Han fungerer som missionens uofficielle hjerne og opererer fra skyggerne.
- Seo Go-myung (spillet af Hong Kyung): En elite-løjtnant i luftvåbnet. Han beskrives som den mest fornuftige karakter med de mest oprigtige reaktioner og bliver trukket ind i missionen med opgaven at udføre en “dobbeltkapring” af flyet fra jorden ved at manipulere radiosignaler for at genvinde kontrollen.
- Park Sang-hyeon (spillet af Ryoo Seung-bum): Direktøren for den koreanske efterretningstjeneste (KCIA), som officielt leder operationen. Hans karakter repræsenterer den bureaukratiske magt og de politiske kompleksiteter i missionen.
Filmens hovedkonflikt er ikke begrænset til konfrontationen mellem kaprerne og myndighederne. En lige så stor spænding opstår mellem de forskellige agenturer i Sydkorea, Japan og USA, hvis kaotiske og ofte modstridende taktikker komplicerer den i forvejen farlige redningsmission. Idéen om, at Hong Kyungs karakter “dobbeltkaprer flyet fra jorden”, fungerer som en stærk metafor for bureaukratisk kontrol. I deres forsøg på at løse krisen udøver myndighederne en form for kontrol over gidslerne, der er lige så restriktiv og farlig som den, de oprindelige terrorister udøver.
Kampen om kontrollen over flyet bliver et symbol på magtkampen mellem forskellige bureaukratiske fraktioner, hvilket antyder, at statslige institutioner med deres egne dagsordener og interne konflikter kan blive en sekundær trussel for de borgere, de er sat i verden for at beskytte. Passagererne er ikke kun fanget af kaprerne, men også af det geopolitiske spil, der udspiller sig på deres bekostning.
Den virkelige hændelse: Kapringen af Japan Airlines’ fly 351
Selvom den er satirisk, er handlingen i “Good News” inspireret af en virkelig historisk begivenhed, der chokerede Japan og verden: kapringen af Japan Airlines’ fly 351, kendt som “Yodogo-kapringen”. Hændelsen fandt sted den 31. marts 1970, da ni medlemmer af Den Japanske Kommunistiske Ligas Røde Hær-Fraktion, bevæbnet med katana-sværd og en hjemmelavet bombe, overtog kontrollen med et Boeing 727-fly på vej fra Tokyo til Fukuoka. Om bord var 129 personer (122 passagerer og 7 besætningsmedlemmer), som blev taget som gidsler.
Deres kampråb, “Vi er Ashita no Joe!”, var en reference til en populær manga om en arbejderklassebokser, hvilket understregede deres revolutionære identitet. Selvom deres oprindelige krav var at flyve til Cuba, førte logistiske problemer dem til at kræve at blive fløjet til Pyongyang i Nordkorea. Krisen indeholdt et mislykket forsøg på vildledning fra de sydkoreanske myndigheders side, som forklædte Seouls Gimpo-lufthavn, så den lignede en nordkoreansk lufthavn. Den anspændte situation blev til sidst løst uden omkomne, da kaprerne frigav alle gidsler i bytte for en enkelt frivillig: Japans vice-transportminister, Shinjirō Yamamura, som tilbød sig selv som garanti for passagerernes sikkerhed.
Kaprerne historie sluttede ikke ved deres ankomst til Nordkorea. Selvom de oprindeligt blev modtaget som revolutionære helte, blev deres eksil en form for fængsel i et forarmet land. Årtier senere udtrykte flere af dem et ønske om at vende tilbage til Japan og stå til ansvar for deres handlinger, idet de beskrev kapringen som en “egoistisk og indbildsk” gerning. Den nordkoreanske leder Kim Jong-il brugte endda gruppen som en forhandlingsbrik for at opnå økonomisk bistand fra Japan. Denne ironiske skæbnevending, hvor den ideologiske “frihed”, de søgte, blev til et bur, tilføjer et lag af tragedie og kompleksitet til virkelighedens antagonister.
Byun Sung-hyuns satiriske vision
Bag “Good News” står Byun Sung-hyun, der betragtes som en af de mest markante stemmer i moderne sydkoreansk film. Hans filmografi, som omfatter anerkendte titler som krimithrilleren The Merciless (2017), det politiske drama Kingmaker (2022) og den stilfulde actionfilm Kill Boksoon (2023), viser et bemærkelsesværdigt talent for visuel stilisering og dristig genreblanding. Et tilbagevendende tema i hans arbejde er analysen af komplekse menneskelige relationer, ofte mellem mænd, som han selv beskriver som en måde at “optrevle historier” på – og han har endda udtalt, at han opfattede The Merciless som en “kærlighedsfilm”.
For “Good News” gør Byun det klart, at hans hensigt ikke er at skabe en historisk dokumentar. Selvom filmen foregår i 1970’erne, er hans mål at reflektere over “de absurditeter, der fortsat giver genlyd gennem årtierne” og ind i nutiden. For at opnå dette har han valgt en “nyfortolket” atmosfære fra perioden og anvendt fortælleteknikker som at bryde den fjerde væg – et greb, der giver publikum mulighed for at observere kaosset “på afstand” og analysere det med et kritisk blik.
Denne film markerer det fjerde samarbejde i træk mellem Byun Sung-hyun og skuespilleren Sul Kyung-gu, et instruktør-muse-forhold, der har nået et punkt af selvbevidsthed og kunstnerisk udfordring. Instruktøren har selv indrømmet at føle “kunstnerisk pres” og at være lidt “træt af” det image af Sul i jakkesæt, som han selv var med til at popularisere siden The Merciless. Med målet om at “fremkalde en anden side af ham” studerede Byun skuespillerens tidlige værker for at skabe karakteren ‘Nobody’ og forsøgte at fange hans “naturlige charme”. Sul accepterede på sin side rollen næsten instinktivt og viste absolut tillid til sin faste samarbejdspartners vision. Denne dynamik antyder, at deres arbejde sammen på “Good News” ikke blot er en gentagelse af en succesfuld formel, men en aktiv udvikling – en langsigtet kreativ dialog, hvor instruktøren dekonstruerer sin faste skuespiller for at finde en ny sandhed i hans præstation.
Rollebesætningen
Filmens sande hjerte ligger i dens hovedtrio, en velovervejet kombination, der samler en legendarisk veteran, en fremadstormende stjerne og en karakterskuespiller kendt for sin uforudsigelighed.
- Sul Kyung-gu som ‘Nobody’: Sul Kyung-gu betragtes som en af Sydkoreas mest respekterede skuespillere og er kendt for sin utrolige alsidighed og ikoniske roller i epokegørende film som Peppermint Candy (1999), Oasis (2002), Public Enemy-sagaen og Silmido (2003). Han er berømt for sin evne til at transformere sig fysisk til sine roller, hvilket har givet ham tilnavnet “Mr. Svingende Vægt”. I “Good News” spiller han den gådefulde “fixer”, en rolle designet af instruktøren for at vise en mere naturlig side, langt fra hans seneste jakkesætklædte karakterer.
- Hong Kyung som Seo Go-myung: Hong Kyung har etableret sig som en af de mest lovende unge stjerner i sin generation. Hans anmelderroste præstation som en ung mand med autisme i Innocence (2020) indbragte ham en prestigefyldt Baeksang Arts Award, og han har fortsat med at opnå succes med serier som Weak Hero Class 1 og Revenant. I filmen fungerer hans rolle som løjtnant Seo Go-myung som historiens moralske og rationelle anker, der giver publikum et identifikationspunkt midt i det bureaukratiske kaos.
- Ryoo Seung-bum som Park Sang-hyeon: Kendt for sine eklektiske og ofte excentriske roller har Ryoo Seung-bum opbygget en karriere med mindeværdige karakterer i film som Crying Fist (2005), The Unjust (2010) og The Berlin File (2013), mange af dem instrueret af hans storebror, Ryoo Seung-wan. I “Good News” spiller han direktøren for KCIA, en rolle, der giver ham mulighed for at legemliggøre bureaukratisk autoritet, sandsynligvis med det uforudsigelige twist, der kendetegner hans skuespilstil.
Valget af disse tre skuespillere virker bevidst, da deres respektive karrierer afspejler de magtarketyper, de repræsenterer. Sul Kyung-gu er “etablissementet” i koreansk film; Hong Kyung er den nye generation, der repræsenterer fremtiden; og Ryoo Seung-bum er kaosagenten, “outsideren”. Filmen sætter disse tre arketyper over for hinanden og skaber en dynamik, der afspejler den virkelige verdens spænding mellem gamle magtstrukturer, idealistiske reformatorer og uforudsigelige aktører, der spiller efter deres egne regler.
Rollelisten suppleres af en betydelig tilstedeværelse af japanske skuespillere, herunder Takayuki Yamada, Kippei Shiina, Sho Kasamatsu og Nairu Yamamoto, hvilket understreger historiens og produktionens internationale karakter.
En historisk krise vækkes til live
Produktionen af “Good News” blev officielt annonceret af Netflix i september 2024, med optagelser, der sigtede mod en høj grad af autenticitet for at genskabe 1970’ernes atmosfære. Produktionsholdet byggede detaljerede kulisser i byen Gunsan og importerede endda et rigtigt fly for at sikre realismen i scenerne om bord.
Allerede inden sin globale udgivelse har filmen skabt betydelig opmærksomhed på den internationale festivalscene. Dens officielle udvælgelse til to af verdens mest prestigefyldte filmfestivaler understreger dens kunstneriske ambitioner. Den havde verdenspremiere i “Special Presentation”-sektionen på den 50. Toronto International Film Festival (TIFF) og sin koreanske premiere i “Gala Presentation”-sektionen på den 30. Busan International Film Festival (BIFF).
Denne lanceringsstrategi er en markant udmelding fra Netflix. Ved at positionere filmen på platforme, der traditionelt er forbeholdt arthouse-film og prisvindere, løfter selskabet “Good News” op over sit enorme katalog af streamingindhold. Det søger kritisk anerkendelse for at legitimere den som et prestigefyldt filmværk, hvilket signalerer, at det er en af deres store satsninger for året, og tiltrækker et globalt, filmelskende publikum.
Filmen lover at være en anspændt og energisk satire, der bruger en historisk begivenhed som bagtæppe til at udforske temaer som bureaukrati, inkompetence og de absurde kompleksiteter i international politik, der forbliver lige så relevante i dag, som de var for fem årtier siden.
“Good News” har premiere på Netflix den 17. oktober.
