Den nye Netflix-serie introducerer en hverdagshelt, arketypen på den loyale medarbejder, der har fulgt reglerne hele sit liv. Kim Nak-soo (spillet af Ryu Seung-ryong) er en mand, der omhyggeligt har opbygget det liv, samfundet definerer som succesfuldt, kun for at se hele sin verden smuldre på et øjeblik. Den officielle synopsis følger “en midaldrende mand, der, efter at have opnået succes som virksomhedsleder, begiver sig ud på en rejse for at genfinde sig selv efter et brat fald – og genlærer, hvad der bringer ham ægte glæde.” Dette sætter scenen for en historie, der ikke handler om jagten på succes, men om at genfinde dens betydning, efter man har mistet alt.
Fortællingen rammer en udbredt, moderne angst, især mærkbar i middelklassen, hvor succes føles skrøbelig, og identiteten, der ofte er knyttet til en karriere, kan blive taget fra en uden varsel. Synopsis’en bruger gentagne gange udtryk som “mister alt, hvad han engang værdsatte, på et øjeblik” og “et brat fald”, hvilket understreger den pludselige karakter af hovedpersonens krise. Hans fald er endnu mere chokerende, fordi det sker efter 25 års loyalitet og konstante forfremmelser, hvilket antyder, at hans ulykke er ufortjent. På denne måde udfordrer serien ideen om en social kontrakt, der lover stabilitet i bytte for hårdt arbejde – en pagt, der føles stadig mere brudt i mange moderne økonomier. Hr. Kims rejse bliver et spejl for publikums bekymringer om stabilitet og selvværd. I sin kerne stiller serien et eksistentielt spørgsmål, som skuespilleren Ryu Seung-ryong selv formulerede: “Garanterer det at bo i sit eget hjem i Seoul og have en lederstilling i en stor virksomhed lykke? Hvis man mister det hele, betyder det så ulykke?”
Portræt af en mand på stram line: Handling og hovedperson
Før sit fald er Kim Nak-soo indbegrebet af den koreanske succesdrøm. Han er afdelingsleder med 25 års erfaring i en stor virksomhed, kendt for sine exceptionelle salgsevner og for aldrig at have misset en forfremmelse. Han ejer en førsteklasses lejlighed i Seoul og forsørger en familie med en “klog kone og en intelligent søn”, hvilket gør ham til et “ikon for succes”. Men denne balance brydes, da “tingene begynder at falde fra hinanden, både på arbejdet og derhjemme”, og han begynder at “miste fodfæstet” på begge fronter. Det er ikke en enkelt katastrofal begivenhed, men en gradvis og derfor mere realistisk nedbrydning af hans verden.
Kernen i handlingen er hans efterfølgende rejse for at genfinde sig selv, beskrevet som “hjertevarm og humoristisk” – en søgen efter “modstandskraft og overlevelse”, der fremkalder “både tårer og latter”. Det endelige mål er, at han finder sit “sande jeg, ikke længere defineret af sit job”. Et afgørende træk, der tilføjer kompleksitet til karakteren, er hans arketype som en kkondae, et koreansk udtryk for en gammeldags, anmassende voksen. Dette stive verdenssyn er sandsynligvis en medvirkende årsag til hans fald og en stor forhindring på hans vej mod fornyelse. Ryu Seung-ryong beskriver sin fortolkning af denne arketype som en “klovn: sjov, men ikke hadefuld”, en mand, der forsøger at finde værdi i ubetydelige ting på en måde, der er “både sjov og trist”.
Handlingsstrukturen – 25 års succes efterfulgt af et pludseligt fald – fungerer som en bevidst kritik af en virksomhedskultur, der værdsætter en medarbejders nytteværdi over deres menneskelighed. Kim Nak-soos identitet er så sammenflettet med hans jobtitel, at tabet af den udløser en total eksistentiel krise. Serien antyder, at det “drømmeliv”, som virksomhedssucces tilbyder, er et forgyldt bur, der forhindrer ægte selvopdagelse. Fortællingen antyder, at hr. Kim i 25 år ikke levede sit eget liv, men det liv, som hans firma og samfundet havde foreskrevet. Hans “fald” er derfor ikke kun en tragedie, men en smertefuld, men nødvendig, frigørelse, der positionerer serien som en advarsel om farerne ved at lade ens profession blive hele ens identitet.
Ryu Seung-ryong: Titanens tilbagevenden til tv-skærmen
Serien markerer en stor tv-begivenhed: Ryu Seung-ryongs tilbagevenden til kabel-tv efter 15 års fravær, hvor han cementerede sin status som en filmstjerne. Hans filmografi inkluderer blockbustere som Miracle in Cell No. 7, The Admiral: Roaring Currents og især Extreme Job, den næstmest indtjenende film i Sydkoreas historie. Han er den første koreanske skuespiller, der har medvirket i fire film, som hver har tiltrukket over 10 millioner seere, hvilket cementerer hans stjernestatus og understreger betydningen af hans tilbagevenden til den lille skærm.
Ryus tilbagevenden er ikke et skridt tilbage, men en afspejling af paradigmeskiftet i den globale underholdningsindustri. Højbudget-serier med fokus på karakterudvikling på globale platforme som Netflix tilbyder nu den prestige, kreative dybde og internationale rækkevidde, der engang var forbeholdt biograffilm. Hans medvirken løfter serien og signalerer, at de mest overbevisende historier og præstationer i stigende grad findes på “den lille skærm”, hvilket validerer K-dramaer som en kunstform i verdensklasse.
Ryu tilbyder et nuanceret perspektiv på sin karakter, Kim Nak-soo, som han beskriver som en figur af “tragikomedie, både latterlig og sympatisk”. Han insisterer på, at selvom karakteren er en kkondae, er han “en, man ikke kan hade”, fordi han besidder en “sund ansvarsfølelse”, der forklarer hans opførsel. Denne nuance er nøglen til karakterens tiltrækningskraft. Skuespilleren indrømmer også, at rollen fik ham til at reflektere over sin egen position som en af de ældste skuespillere på settet og vanskeligheden ved at balancere generøsitet og kreativitet uden selv at blive opfattet som en kkondae.
Den kreative vision: At udfordre betydningen af lykke
I spidsen for serien står instruktør Jo Hyun-tak, hvis anerkendte filmografi inkluderer hits som SKY Castle, en produktion, der også er kendt for sin skarpe sociale satire. Denne tidligere erfaring gør ham velegnet til at håndtere komplekse og socialt relevante temaer. Et centralt mål for instruktøren er at udforske og bygge bro over Koreas generationskløft. Jo Hyun-tak udtaler: “Der er en fornemmelse af, at generationerne er afkoblede. Jeg ønskede at skabe en historie, der hjælper med at bygge bro over den kløft.” Ryu Seung-ryong deler denne opfattelse og håber, at værket “naturligt kan udvide den gensidige forståelse mellem generationer.” Instruktøren roste Ryus fortolkning af karakteren og udtalte, at hans præstation var “så fuldendt, at det var svært at skelne ham fra karakteren.”
The Dream Life of Mr. Kim kan tolkes som en tematisk efterfølger til Jo Hyun-taks tidligere store hit, SKY Castle. Mens SKY Castle satiriserede elitens hensynsløse ambitioner om at få deres børn ind på topuniversiteter, undersøger denne nye serie livet, der kommer efter at have opnået denne “succes” – tomheden og presset for at opretholde status i midalderen. Det er en langsgående kritik af det samme sociale værdisystem, set fra et andet livsstadie. Jo Hyun-tak fortsætter således sin undersøgelse af presset i det moderne koreanske samfund, idet han flytter sit fokus fra kampen for at nå frem til presset for at blive der og stiller spørgsmålstegn ved, om målet var rejsen værd.
Instruktørens filosofi er, at ved at dykke dybt ned i et “særligt tilfælde” – hr. Kims – kan serien “repræsentere alle”. Historien handler ikke kun om en leder i 50’erne, men præsenteres som en fortælling, der spænder over generationer, hvor seerne kan se “deres egen fremtid eller fortid”. Skabernes fælles vision er at bruge historien til at få publikum til at reflektere over deres egne værdier. Ryus udtalelser om at miste alt for at finde “ægte lykke” og reflektere over, “hvad vi tager for givet”, er centrale her. Serien er designet til at starte en samtale om, hvad det virkelig vil sige at “leve godt”.
Fra web-fænomen til global skærm: Oprindelse og autenticitet
Serien er baseret på en succesfuld webtegneserie med titlen Seoul Jagae Daekieob Danineun Kim Bujang Yiyaki. Dens tidligere popularitet er bemærkelsesværdig: den opnåede 10 millioner visninger på Naver-fællesskabet og solgte 300.000 eksemplarer. Denne eksisterende succes indikerer en historie med dokumenteret genklang. En vigtig detalje, der tilføjer autenticitet, er, at den oprindelige forfatter, Song Hee-gu, trak på sine egne erfaringer fra at arbejde i en stor virksomhed, hvilket forankrer historien i realisme. Instruktør Jo Hyun-tak bemærkede, at forfatteren deltog aktivt i produktionen, bidrog med ideer og var til stede på settet.
Beslutningen om at beholde den lange, beskrivende originaltitel er et bevidst kunstnerisk valg, der fungerer som en form for metakommentar. Den bogstavelige titel, “Historien om leder Kim, der ejer sit hjem og arbejder for en stor virksomhed i Seoul”, præsenterer hovedpersonens liv som et CV af sociale præstationer, hvilket straks inviterer publikum til at sætte spørgsmålstegn ved substansen bag etiketterne. Det er en smart undergravning af de ofte poetiske titler i K-dramaer, der bruger et bureaukratisk sprog til at kritisere et bureaukratisk liv. Instruktør Jo Hyun-tak anerkender, at titlen kan virke “akavet”, men forklarer, at “selve titlen vækker nysgerrighed og spørgsmål” om, hvad succes egentlig betyder. Den fungerer som hele seriens tese: titlen er det problem, som handlingen forsøger at løse.
Familiedynamikken og generationsspejlet
Familiedynamikken er central for handlingen, ikke kun en baggrund. Historien handler ikke kun om en mands krise, men om hvordan en hel familie reagerer, når dens fundament rystes. Karakteren Park Ha-jin, hustruen spillet af Myung Se-bin, er ikke en passiv figur. Efter 25 år med at støtte sin mand beslutter hun sig for at forfølge sine egne drømme og bliver ejendomsmægler, netop som hendes mands position bliver usikker. Hendes forvandlingsrejse tilbyder “inspiration og genkendelige indsigter”. Imens fungerer sønnen, Kim Su-gyeom, spillet af Cha Kang-yoon, som den yngre generations stemme, der observerer sine forældre navigere i krisen og fremhæver generationsforskelle i værdier og kommunikation. Skuespillerinden Myung Se-bin bemærkede, at hun som den fiktive mor fokuserede på at “lette spændingerne mellem far og søn og åbne op for kommunikation”. Instruktøren nævnte også, at dramaet behandler “11 nærdødsoplevelser, som familien står over for”, hvilket antyder en række eskalerende udfordringer, der vil teste deres bånd.
Denne familiemæssige sidehistorie er afgørende, fordi den dekonstruerer den traditionelle rolle som den mandlige patriark som den eneste forsørger. I takt med at hr. Kims professionelle identitet smuldrer, vokser hans kones. Denne rolleombytning er en kommentar til de skiftende familiedynamikker og kønsroller i det moderne Korea. Hans krise bliver katalysatoren for hendes empowerment. Serien argumenterer derfor for, at det “drømmeliv”, der er bygget på en enkelt forsørger, er i sagens natur ustabilt. Ægte stabilitet kommer fra en mere moderne, ligeværdig familiestruktur, hvor de enkelte medlemmer har deres egne kilder til opfyldelse og værdi.
En invitation til latter og eftertanke
I sidste ende præsenterer The Dream Life of Mr. Kim sig selv som en unik blanding af “humor og rå følelser” og en kombination af “satire, varme og familieindsigt”. Målet er at få publikum til at “le det ene øjeblik og blive rørt til tårer det næste”. Skabernes endelige mål er at tilbyde mere end blot en serie; det er et “varmt og ærligt kig på, hvad det vil sige at være menneske”. Serien er positioneret som et værk, der vil “tilbyde trøst til dem på deres personlige rejser” og fremkalde meningsfuld refleksion. Ved at følge hr. Kims vej til selvopdagelse stiller serien publikum et uundgåeligt spørgsmål: “Hvordan ser mit drømmeliv ud?”. Med sine universelle temaer og nuancerede tilgang er The Dream Life of Mr. Kim klar til at ramme et globalt publikum, der kæmper med lignende spørgsmål om succes, lykke og den sande betydning af et godt levet liv.
