I foråret 2026 slår Tate Britain dørene op for den første store soloudstilling med den britiske kunstner Hurvin Anderson. Med omkring 80 værker vil udstillingen spænde over hele kunstnerens karriere, fra de formative tidlige studier til et rum dedikeret til aldrig før viste malerier. Udstillingen sætter Hurvin Andersons virke i perspektiv som en af sin generations væsentligste samtidemalere og fremhæver hans dybe engagement i den britiske landskabstradition samt hans atmosfæriske brug af komposition til at undersøge identitetsmarkører.
Centralt i retrospektivet står Andersons tematiske vævning mellem Storbritannien og Caribien; en refleksion over hans egne oplevelser af tilhørsforhold og diaspora. Anderson er født i Birmingham af forældre fra Windrush-generationen – hans far emigrerede fra Jamaica i 1961 – og var det første medlem af sin familie, der blev født i England. Hans oeuvre fremkalder ofte en følelse af dislokation, eller hvad kunstneren beskriver som tilstanden af “at være ét sted, men tænke på et andet”. Udstillingens struktur afspejler denne flydende tilstand ved at bevæge sig frem og tilbage gennem hans trediveårige praksis frem for at følge en streng lineær kronologi.
De tidlige værker i præsentationen undersøger hukommelse og familiestrukturer gennem sammenblandingen af fortid og nutid. Ved at bruge familiefotografier til at rekonstruere “flygtige minder” skaber Anderson forestillede støttesystemer i malerier som Bev (1995), et dobbeltportræt der skildrer hans søster som både barn og kvinde på samme tid, og Hollywood Boulevard (1997), der viser kunstneren som dreng stående ved siden af sin far.
En betydelig del af udstillingen undersøger udviklingen af Andersons visuelle sprog gennem serien Ball Watching (1997-2003). Disse værker, der er afledt af et fotografi af venner i Handsworth Park i Birmingham, lægger en tropisk æstetik ned over et genkendeligt engelsk miljø og adresserer dermed hukommelsens upålidelighed og spændingen omkring kulturel arv. For at give en historisk kontekst til Andersons ungdom i 1970’erne og 80’erne vil Black Audio Film Collectives filmessay Handsworth Songs fra 1986 blive vist uden for udstillingsrummet.
Andersons gentænkning af offentlige rum med specifik kulturel betydning har en fremtrædende plads i retrospektivet. Hans Barbershop-serie (2006-2023) og Peter’s-serie (2007-9) refererer til de interimistiske frisørsaloner, som caribiske immigranter etablerede i private hjem i 1950’erne og 60’erne, og som fungerede som vitale steder for socialt samvær og økonomisk foretagsomhed. Blandt hovedværkerne er Peter’s Sitters II (2009), tidlige kompositioner som Jersey (2008) samt nyere værker, herunder Skiffle og Shear Cut (begge 2023).
Udstillingen undersøger også temaer om adskillelse og blikket. Efter et ophold i Trinidad i 2002 producerede Anderson serien Welcome, der skildrer caribiske barer set gennem sikkerhedsgitre, hvilket gennemtvinger en fysisk og følelsesmæssig distance. Denne udforskning af eksklusion fortsætter i Country Club: Chicken Wire (2008), hvor et sekskantet hegn adskiller beskueren fra scenen og hentyder til en arv af racemæssig og social segregation. I et skift mod en mere direkte politisk undersøgelse indeholder maleriet Is It OK To Be Black? (2015-6) semi-abstrakte billeder af figurer som Martin Luther King Jr. og Malcolm X, hvorved beskuerens rolle undergraves ved at placere dem i den position, som den portrætterede normalt indtager.
En væsentlig inklusion i udstillingen er den britiske debut af det monumentale værk Passenger Opportunity (2024-5). Inspireret af Carl Abrahams’ vægmalerier fra 1985 i Norman Manley International Airport på Jamaica, er dette værk på 24 paneler blevet gentænkt for at afspejle nye historiske fortællinger om emigrationen fra Jamaica til Storbritannien mellem 1940’erne og 1970’erne. Galleriet vil også præsentere værker fra kunstnerens serie om jamaicanske hoteller, herunder Grace Jones (2020) og Ashanti Blood (2021), der skildrer forladte turiststeder, som naturen har taget tilbage.
Udstillingen kan opleves fra 26. marts til 23. august 2026.
