Netflix udgiver i dag “I vores tid”, et mexicansk science fiction-drama, der kombinerer elementer af romantik, komedie og tidsforskydning. Filmen introducerer Nora og Héctor, et ægtepar og collegeprofessorer i Mexico City i 1966. Deres liv ændrer sig, da de opdager et ormehul, der transporterer dem fra deres velkendte æra til det anderledes landskab i 2025. Denne rejse gennem tiden danner baggrund for en udforskning af personlig transformation, samfundsudvikling og kærlighedens kompleksitet. Filmens fortælling bruger sin tidsrejsepræmis som et middel til at undersøge menneskelige følelser og samfundsspørgsmål, idet den inddrager humor og karakterengagement. Premieren i dag, hvor karaktererne ankommer til en nær fremtid, der er vores nutid, giver en nutidig relevans til filmens historie og inviterer seerne til at overveje de ændringer, dens hovedpersoner møder.
Et spring gennem årtier: Den centrale konflikt i ‘I vores tid’
I centrum af “I vores tid” står Nora, spillet af Lucero, og Héctor, spillet af Benny Ibarra, begge videnskabsmænd i Mexico City i 1966. Deres intellektuelle nysgerrighed fører dem til en opdagelse: en metode til at rejse gennem tiden via et ormehul. Filmen præsenterer en teori om, at disse tidsportaler dannes hvert 30. år på grund af specifikke planetariske justeringer, hvilket muliggør rejser ved hjælp af tachyoner – hypotetiske partikler, der kan overstige lysets hastighed. Deres rejse lander dem i år 2025.
Engang i denne nye æra divergerer Noras og Hectors oplevelser. Nora føler sig valideret; hun er “overrasket over, hvor succesfulde kvinder er i 2025, især sammenlignet med 1966, og føler, at hun endelig har fundet sin plads”. Fremtiden er for hende et rige, der “premia su talento y empodera a las mujeres” (belønner hendes talent og styrker kvinder). Denne følelse gentages i Noras egen erkendelse: “Son mejores tiempos que los 60 para ser mujer y científica” (Det er bedre tider end 60’erne at være kvinde og videnskabsmand).
Omvendt er Héctor “faret vild i den nye version af verden” og “kæmper” for at tilpasse sig de samfundsmæssige normer og teknologiske fremskridt i 2025. Denne forskel i deres assimilation til fremtiden skaber spænding. Nora er følgelig “splittet mellem sin kærlighed til Héctor og denne nye, styrkende verden”, hvilket tvinger til en genovervejelse af deres bånd og “omkostningerne ved deres bestræbelse”. Fortællingen viser, hvordan deres forhold, formet af 1960’ernes samfundsmæssige forventninger, bliver sat på prøve, når disse forventninger bliver forældede. Noras succes i et miljø, der anerkender hendes værdi som kvinde og videnskabsmand, antyder en tidligere begrænsning, og Hectors uro kan stamme fra denne ændring i deres dynamik. Tidsrejser bliver mindre et spørgsmål om rejsens mekanik og mere om dens evne til at påvirke et langvarigt forhold. Mens deres oprindelige ambitioner var forankret i videnskabelig opdagelse – “Nora eres un genio esto va a cambiar la historia de la ciencia…” (Nora, du er et geni, dette vil ændre videnskabens historie…) – ser filmen ud til at fokusere på de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, der opstår, når intellektuelle sysler krydser den sociale udvikling.
Den vejledende vision: Instruktør Chava Cartas om tider i forandring
Instruktøren bag “I vores tid” er Chava Cartas. Cartas har udtrykt, at selvom hans film ofte “siempre tienen un discurso… que puede ser super profundo… de mucha polémica” (altid har en diskurs… der kan være super dyb… meget kontroversiel), bestræber han sig på at “aterrizarlo una realidad a una cosa mucho más honesta” (forankre den i virkeligheden, i noget meget mere ærligt). For “I vores tid” var hans erklærede hensigt at udforske samspillet mellem fortid og nutid, især med hensyn til udviklingen af samfundsmæssige normer som machismo, idet han anerkender, at ældre generationer blev “educaron de otra manera” (uddannet anderledes).
Et mål for Cartas er at dyrke “un diálogo entre todas estas generaciones que se entiendan” (en dialog mellem alle disse generationer, så de forstår hinanden), hvilket understreger ideen om, at “nadie está mal y nadie está bien o es una evolución natural de la sociedad” (ingen tager fejl, og ingen har ret, eller det er en naturlig udvikling af samfundet). Han sigtede mod at behandle det feministiske tema og ændringerne i kvinders samfundsmæssige roller siden 1960’erne med subtilitet, “tan sutil para no caer en un panfleto del feminismo ni del machismo” (så subtil for ikke at falde i en feministisk eller machistisk pamflet). Det budskab, Cartas sigter mod at formidle, er at omfavne samfundsudviklingen: “hay que seguir evolucionando… lo que sí está bien es la evolución… y el proceso de cambio” (vi skal fortsætte med at udvikle os… det, der er godt, er udviklingen… og forandringsprocessen). Denne instruktørmæssige tilgang til at behandle følsomme emner indlejrer filmens sociale kommentar i dens karakterers oplevelser og relationelle dynamikker. En sådan metode giver en engagerende oplevelse og får seerne til at overveje disse spørgsmål. Filmen, set gennem Cartas’ linse, positionerer sig ikke som en dom over tidligere epoker, men som en udforskning af selve forandringen, idet den bruger tidsrejsepræmissen som en metafor for generationsskift og skiftende perspektiver.
Ansigter fra fortid og fremtid: Introduktion til rollebesætningen i ‘I vores tid’
Filmen byder på præstationer fra dens hovedrolleindehavere. Lucero, skuespillerinde og sangerinde, spiller Nora. Hun portrætterer videnskabsmanden fra 1960’erne, der finder en følelse af tilhørsforhold og styrkelse i det 21. århundrede. Instruktør Chava Cartas beskriver Lucero som en “gran actriz” (stor skuespillerinde) og “muy versátil en su manera de pensar” (meget alsidig i sin måde at tænke på), kvaliteter han fandt afgørende for at bringe Noras rejse til live. Lucero har bemærket, at filmen opfordrer til eftertanke over den ideelle æra at leve i og udfordringen med at balancere personlige og professionelle ambitioner.
Over for hende spiller Benny Ibarra, skuespiller og musiker, der spiller Héctor. Ibarra portrætterer karakterens desorientering og kamp, mens han kæmper med de samfundsmæssige ændringer i 2025. “I vores tid” markerer det første filmiske samarbejde mellem Lucero og Benny Ibarra. Valget af disse to figurer bringer et lag af genkendelighed til karakterer, der gennemgår personlige omvæltninger.
Birollerne inkluderer:
- Ofelia Medina som Julia, en karakter Nora møder i 2025. Det er Julia, der udtaler: “Son mejores tiempos que los 60 para ser mujer y científica”. Medina er en skuespillerinde med en omfattende filmografi. Julias rolle ser ud til at være betydningsfuld og tjener som en stemme fra fremtiden, der validerer Noras oplevelser.
- Renata Vaca som Alondra.
- Claudia Lobo som Rebeca.
Ensemblet inkluderer også Lore Graniewicz som Blanca, Alejandro Ávila som Moncada, Ana Ortizharo som Rebequita, Enrique Singer som Carrasco, Berenice Jonguitud som Danae, Hugo Albores som Quijano, Carolina Villamil som ung Julia, Guadalupe Damián som Sandra og Marco Aurelio Nava som Cossío.
Fra 1966 til 2025: Skabelsen af to verdener i Mexico City
“I vores tid” blev filmet i Mexico, med Mexico City som den primære baggrund for dens fortælling. Hovedfotograferingen fandt angiveligt sted mellem april og maj 2024 med det formål at skabe distinkte visuelle identiteter for 1966 og 2025. Denne opmærksomhed på visuelle detaljer er relevant, da produktionsdesign, kostumer og kinematografi er afgørende for at formidle tidens gang og de tematiske forskelle mellem de to perioder.
Et vigtigt filmsted var Arkitektskolen ved Universidad Nacional Autónoma de México (UNAM). Denne institution fungerer som det college, hvor Nora og Héctor underviser i 1966, og tilbyder en visuel ramme, der blander “urbane og mexicanske elementer, der hjælper med at fremvise kulturen”. Valget af Mexico City som den eneste ramme for begge tidsperioder giver filmen mulighed for at bruge byens landskab som et lærred og understrege temaer om samfundsmæssig transformation og kulturel kontinuitet. Instruktør Chava Cartas delte sine oplevelser med filmholdet på sociale medier og fremhævede en samarbejdsånd på settet.
Ud over ormehullet: Udpakning af temaerne i ‘I vores tid’
“I vores tid” berører flere temaer. Et fremtrædende tema er kvindelig empowerment og skiftende kønsroller. Noras rejse fra 1966 til 2025 illustrerer fremskridt for kvinder, især inden for professionelle sfærer. Julias påstand om, at disse er “mejores tiempos que los 60 para ser mujer y científica”, artikulerer denne progression.
Filmen udforsker også udfordringen med at tilpasse sig samfundsudviklingen. Mens Nora omfavner fremtiden, belyser Hectors kamp de vanskeligheder, enkeltpersoner kan stå over for med hurtige forandringer, især når de forstyrrer indgroede normer – et punkt, der stemmer overens med instruktør Chava Cartas’ hensigt om at behandle machismo. At placere “fremtiden” i 2025 giver filmen mulighed for at afspejle nutidige diskussioner om ligestilling og traditionelle roller.
Derudover behandler “I vores tid” dialog og forståelse på tværs af generationer. Instruktør Cartas har understreget filmens mål om at fremme empati mellem generationer med forskellige samfundsmæssige kontekster. Fortællingen legemliggør ideen om, at “nadie está mal y nadie está bien o es una evolución natural de la sociedad”.
I sin kerne undersøger filmen kærlighed og forhold i forandring. Noras og Hectors divergerende oplevelser i 2025 belaster deres bånd og tvinger dem til at konfrontere, hvordan samfundsmæssige ændringer påvirker personlige ønsker og deres partnerskab. Noras situation – at være “splittet mellem kærlighed og en verden, der styrker kvinder” – præsenterer en fortælling, hvor personlig vækst kan nødvendiggøre en genovervejelse af eksisterende forhold.
Filmen opfordrer også til refleksion over fremskridtets natur og dets “omkostninger”. Den stiller spørgsmålstegn ved, hvad der udgør fremskridt, og anerkender, at samfundsmæssige ændringer kan medføre personlige udfordringer – “omkostningerne ved deres bestræbelse”. Lucero har nævnt, at filmen får en til at overveje, “cuándo habrá sido mejor vivir” (hvornår det ville have været bedre at leve). Endelig overvejer fortællingen videnskabelig ambition versus personlige konsekvenser, da Noras og Hectors intellektuelle stræben fører til transformationer i deres liv og forhold.
En historie for vores tid?: At provokere tanker og dialog
“I vores tid” sigter mod at provokere refleksion over, hvordan samfundsmæssige ændringer påvirker individuelle liv og forhold. Filmen inviterer seerne til at overveje deres holdninger til fremskridt, tradition og at navigere i en verden i forandring. Selvom den bruger en science fiction-præmis, stiller fortællingen spørgsmål om identitet, partnerskab og at finde sin plads i forskellige “tider”. Instruktør Chava Cartas håber, at publikum vil engagere sig i “un diálogo” (en dialog) og værdsætte udvikling som en kontinuerlig proces.
Mens Nora finder 2025 mere befordrende for hende som kvinde og videnskabsmand, tilbyder filmen ikke en forenklet skildring af fremtiden. Hectors kampe og Noras indre konflikt antyder et nuanceret perspektiv, der indikerer, at fremskridt, selvom det er vigtigt, er mangefacetteret og kan skabe nye dilemmaer. Historien demonstrerer, hvordan store samfundsmæssige ændringer har personlige konsekvenser og omformer identiteter og forhold.
Tilgængelighedsnote
“I vores tid” streames nu globalt på Netflix. Filmen blev udgivet den 11. juni 2025.
