I den velplejede ro i en eksklusiv argentinsk country club knuste en forbrydelse af ubeskrivelig brutalitet illusionen om sikkerhed og udløste en national skandale, der har ulmet i næsten to årtier. Offeret var Nora Dalmasso, og hendes død i november 2006 blev epicentret for et mediejordskælv. Nu giver en ny tredelt Netflix-dokumentar, De mange mord på Nora Dalmasso, den hidtil mest definitive gennemgang af sagen. Serien dekonstruerer omhyggeligt, hvordan efterforskningen af et kvindedrab udviklede sig til det, som instruktøren, Jamie Crawford, kalder “en saftig cocktail af sex, klasse, magt og fordomme”. Den skildrer en historie vævet af mangelfuldt politiarbejde, juridiske fejltrin og en nådesløs presse, der satte offeret selv på anklagebænken og i sidste ende undlod at skabe retfærdighed for en forbrydelse, der stadig er et åbent sår i nationens psyke.
Titlen, De mange mord på Nora Dalmasso, er et bevidst valg, der signalerer dokumentarens centrale tese. Den argumenterer for, at Dalmasso blev dræbt mere end én gang. Først af sin morders hænder, og derefter gentagne gange af en nådesløs offentlig fortælling, der systematisk nedbrød hendes omdømme. Serien afslører, hvordan et kvindehadsk og klassedrevet vanvid fyldte tomrummet i mangel på fakta. Sensationelle og ubegrundede rygter om hendes privatliv blev ikke kun hvisket, men udsendt, hvilket skabte en giftig tåge, der tilslørede jagten på sandheden. Denne offentlige karaktermord var så dybtgående, at det kulminerede i produktionen af T-shirts, der dæmoniserede Dalmasso og på grotesk vis gav hende skylden for sit eget mord. Dokumentaren positionerer sig som en korrektion af denne historiske uretfærdighed, en undersøgelse af den symbolske vold, der opslugte en kvindes identitet og efterlod en familie til at navigere i et ufatteligt offentligt helvede.
Et menneskeligt perspektiv midt i et medieinferno
Det, der adskiller denne dokumentar, er dens instruktør, Jamie Crawfords, unikke “insider-outsider”-perspektiv. Som en britisk filmskaber kendt for Netflix-hits som Trainwreck: Woodstock ’99, er Crawford ikke fremmed for at dissekere kulturelle stormvejr. Hans forbindelse til denne historie er dog dybt personlig; han boede i Río Cuarto i 1990’erne og skabte et varigt bånd til lokalsamfundet. “Vores mål var ikke at efterforske forbrydelsen,” udtaler Crawford, “Vi ønskede at fortælle historien om historien.” Denne empatiske tilgang, født af en ægte forbindelse snarere end en udnyttende true crime-turisme, var nøglen til at låse op for dokumentarens mest vitale komponent: stemmerne fra Dalmasso-Macarrón-familien.
For første gang taler Noras enkemand, Marcelo Macarrón, og deres børn, Facundo og Valentina, udførligt og tilbyder en rå og intim beretning om deres prøvelser. I årevis blev deres sorg overskygget, da de blev forvandlet til karakterer i en national sæbeopera, hvor deres ord blev filtreret gennem en fjendtlig presse og et mistænksomt retsvæsen. Deres deltagelse er et vidnesbyrd om den tillid, de har vist filmskaberne til endelig at fortælle deres side af historien uden forvrængning. Executive Producer Tom Keeling fra Pulse Films tilskriver Crawfords “ekstraordinære forbindelse” som projektets drivkraft. Ved at flette familiens vidnesbyrd sammen med interviews fra journalister, efterforskere og venner og supplere det med upubliceret arkivmateriale, bevæger serien sig ud over overskrifterne for at konstruere et dybt menneskeligt portræt af en familie fanget i en perfekt storm af tragedie og uretfærdighed.
Forbrydelsen, der forbliver et åbent sår
Serien rekonstruerer begivenhederne i november 2006 med isnende klarhed. Nora Dalmasso, 51, blev fundet død i sin datters soveværelse i sit hjem i det angiveligt sikre Villa del Golf country club. Dødsårsagen var kvælning ved strangulering. Våbnet var stofbæltet fra hendes egen badekåbe, bundet i en stram dobbeltknude om hendes hals – en intim detalje, der antydede en morder, der følte sig tryg i hjemmet. Denne mistanke blev forstærket af en afgørende kendsgerning: der var ingen tegn på indbrud. Døre og vinduer var låst, hvilket førte til den umiddelbare antagelse, at Nora enten havde lukket sin morder ind, eller at gerningsmanden allerede havde adgang.
Dette forvirrende sæt af kendsgerninger skabte et narrativt tomrum, der hurtigt blev fyldt med spekulationer. Den nærmeste familie havde skudsikre alibier: hendes mand, Marcelo Macarrón, en respekteret læge, deltog i en golfturnering i Uruguay; hendes søn, Facundo, var i en anden by; og hendes datter, Valentina, var på et udvekslingsophold i USA. Uden en oplagt ekstern mistænkt vendte efterforskningen og medierne deres fokus indad og dissekerede Noras liv med en retsmedicinsk og ofte slibrig intensitet. Tvetydigheden på gerningsstedet tillod projektionen af utallige teorier – et seksuelt møde, der gik galt, en iscenesættelse for at dække over noget, konspirationer, der involverede elskere eller forretningsaftaler. Denne indledende rammesætning, gennemsyret af kvindehadsk fordømmelse, sendte efterforskningen ad et fejlslagent spor, som den ikke skulle komme sig over i næsten to årtier.
En labyrint af fejlslagen retfærdighed
Det, der fulgte, var en pinefuld juridisk saga, en labyrint af falske starter og ødelæggende anklager. Dokumentaren skildrer, hvordan efterforskningen blev en svingdør af mistænkte. Et tidligt offer var Gastón Zárate, en lokal maler, der blev gjort til syndebuk af systemet og nedsættende kaldt “el perejil” (persillen), hvis anholdelse var så grundløs, at hans naboer marcherede i protest. Men anklagemyndighedens fokus vendte konsekvent tilbage til ofrets egen familie.
Efterforskningens lavpunkt kom med den formelle anklage mod Noras søn, Facundo Macarrón, for mordet på sin mor – en udvikling, som instruktøren simpelthen beskriver som “brutal”. Anklagen påførte en ung mand, der sørgede over et enormt tab, et dybt og varigt traume. Efter at Facundo til sidst blev frikendt, vendte staten sin opmærksomhed mod hans far. I 2022, seksten år efter mordet, blev Marcelo Macarrón endelig stillet for retten, anklaget for at have hyret en lejemorder til at dræbe sin kone. Retssagen var et mediespektakel, den formodede kulmination på hele efterforskningen. Den endte ikke med en domfældelse, men med en forbløffende frifindelse, som anklagemyndigheden selv anmodede om på grund af manglende beviser. Dommen efterlod officielt forbrydelsen impune – ustraffet. Dette var mere end blot en frifindelse; det var det juridiske og offentlige sammenbrud af statens samlede 16-årige fortælling, som var blevet bygget på præmissen om familiens skyld. Endelig befriet fra byrden af at være anklagede, kunne Macarrón-familien blive sagsøgere og kræve, at retssystemet fandt den rigtige morder.
Livet imiterer kunsten, da en ny mistænkt dukker op
I en forbløffende drejning, der validerer dokumentarens kritik af efterforskningen, lander serien midt i eksplosive udviklinger i den virkelige verden. En genoplivet efterforskning, tvunget til at “starte fra bunden”, har identificeret en ny og eneste mistænkt: Roberto Bárzola, en parketgulvlægger, der var ansat i Dalmasso-hjemmet på tidspunktet for mordet. Beviserne er knusende. I slutningen af 2024 matchede en avanceret DNA-analyse hans genetiske profil med prøver fra to afgørende bevisstykker: badekåbebæltet, der blev brugt som mordvåben, og et pubeshår fundet på Noras krop. Bárzola er blevet sigtet for “seksuelt misbrug med døden til følge”.
Dette gennembrud omformulerer hele sagaen fra et mysterium til en skandale af episk inkompetence. Utroligt nok var Bárzola ikke et nyt navn. Det er blevet rapporteret, at FBI, der assisterede i sagen for år tilbage, havde anbefalet at inkludere ham på listen over mistænkte, der skulle testes mod DNA fra gerningsstedet. Af årsager, der forbliver uforklarlige, nægtede de tre anklagere, der ledede sagen i næsten to årtier, angiveligt at følge denne anbefaling og holdt i stedet deres fokus fast på Macarrón-familien. De beviser, der potentielt kunne have opklaret sagen og sparet en familie for års lidelser, var tilsyneladende til stede hele tiden, men blev aldrig forfulgt. Det 18-årige “mysterium” ser ud til at være det direkte resultat af et katastrofalt svigt i grundlæggende politiarbejde.
Den sidste kamp: Sandhed mod retfærdighed
Identificeringen af en mistænkt har ikke banet vejen for retfærdighed; den har skabt en ny og formidabel forhindring: tiden. Bárzolas forsvar har anmodet om, at sagen afvises, idet de hævder, at forældelsesfristen (prescripción) er udløbet efter næsten 19 år. Dette har kastet sagen ud i en kompleks juridisk kamp. En dommer afviste i en afgørelse, der blev beskrevet som “modstridende”, forældelsen, men beordrede en “retssag for historisk sandhed” (juicio por la verdad histórica) i stedet for en fuld straffesag.
En “retssag for sandhed” kan officielt fastslå skyld, men medfører ingen straf. Bárzola kunne blive erklæret morder, men han ville gå fri. Dette resultat er uacceptabelt for Macarrón-familien og den nye anklager, som har appelleret afgørelsen og kræver en straffesag med mulighed for fængselsstraf. Deres argument er lige så stærkt, som det er nyt: de hævder, at forældelsesfristen burde have været sat på pause i de år, hvor de selv blev uretmæssigt anklaget af staten, en periode, hvor de var juridisk forhindret i at fremme efterforskningen som sagsøgere. I en sidste, bitter ironi er familiens sidste kamp for retfærdighed mod selve det system, hvis tidligere fejl skabte den nuværende fastlåste situation.
En uopklaret sag, en endegyldig beretning
De mange mord på Nora Dalmasso ankommer i et øjeblik med dyb juridisk og følelsesmæssig spænding. Det er et mesterligt, flerlaget værk, der fungerer som en families historie om modstandskraft, en sønderlemmende kritik af mediernes fejltrin, en obduktion af retsvæsenets svigt og en presserende, realtidsledsager til et juridisk drama, hvis sidste akt stadig skrives. Serien bevæger sig ud over skandalen for at tilbyde, hvad der til dato er den mest omfattende og dybt menneskelige beretning om et kvindedrab, der ikke kun tog et liv, men også efterlod et uudsletteligt ar på en familie, et samfund og det argentinske retssystem selv.
Dokumentarserien i tre dele, De mange mord på Nora Dalmasso, er tilgængelig på Netflix verden over fra den 19. juni.
