Energinet kan låse for nye datacentre når AI-efterspørgslen sluger elnettet

Den statsejede netoperatør Energinet satte i marts alle nye netaftaler i bero efter at have modtaget ansøgninger på i alt 60 gigawatt. Danmarks spidsbelastning ligger omkring 7 gigawatt. Bunken af afventende ansøgninger svarer derfor til næsten ni gange den maksimale mængde strøm, landet nogensinde har trukket samtidig på sin travleste dag. Datacentre alene tegner sig for 14 gigawatt af de ansøgninger — omtrent dobbelt så meget som hele landet bruger i spidsbelastning.

Frysningen af netaftaler er det akutte problem. Det længere spørgsmål er, om et egentligt moratorium følger efter. Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industri-foreningen DDI, sagde til CNBC, at han ikke kan udelukke en forlængelse af frysen. “Det er ikke realistisk bare at skrive netaftaler på i øst og vest, for kapaciteten er ikke til stede,” sagde han. Pausen har skabt det, Hansen beskrev som en “fantasi”-kø — projekter på papir, som nettet aldrig kan levere på.

Effekten er ikke kun et indenrigsspørgsmål. AI-arbejdsbelastninger skal fysisk køre et sted. Hvis køen forbliver frosset og et formelt moratorium følger, flytter belastningerne. Pernille Hoffmann, administrerende direktør for Nordics hos Digital Realty, var skarp på konferencen Data Centers Denmark i København i sidste uge: “Hvis I ikke kan placere jeres AI-arbejdsbelastninger i Danmark, så flytter I dem bare et andet sted hen.” Googles Diana Hodnett fortalte CNBC, at når et moratorium ikke har en klar tidsplan, flytter investeringerne sig på få måneder. “Jeg er ikke sikker på, at regeringer og systemoperatører er klar over, hvor hurtigt det kan ske,” tilføjede hun.

Du vil måske også kunne lideIntelligensens nye fysik: Termodynamisk databehandling og enden på det digitale deterministiske paradigme

Danmark står ikke alene i den her kamp, blot som det mest offentlige udtryk for den. Kun to europæiske lande har nogensinde indført fulde moratorier på datacentre — Holland og Irland — og begge har siden lempet restriktionerne. I USA var Maine tæt på et totalt forbud, Pennsylvania står over for politisk modreaktion, der kan veje tungt ved kommende valg, og Virginia og Oklahoma vurderer deres egne frysninger. Mønstret er ikke tilfældigt. Den fysiske el-infrastruktur, det har taget årtier at bygge, kan ikke absorbere et tiår af efterspørgselsvækst på to-tre år.

Der er grunde til ikke at antage, at Danmark indfører et hårdt moratorium fra den ene dag til den anden. Landet er ved at danne ny regering efter et nyligt folketingsvalg, og klima-, energi- og forsyningsministeriet ønskede ikke at kommentere. Politikere arver beslutninger; de tager dem sjældent i deres første uge på posten. De samlede 60 GW indeholder også spekulative ansøgninger — virksomheder indsender ofte flere ansøgninger på forskellige lokaliteter og trækker stille en del af dem tilbage senere. Tallet er nærmere et mål for kommerciel hensigt end fysisk efterspørgsel. Før valget sagde den daværende klima- og energiminister Lars Aagaard, at han ville se på, om danske kunder kunne få fortrinsret til netadgang, og om datacentrene kunne rykkes bagest i køen — en blødere politisk håndtag end et moratorium, og det mest sandsynlige udfald.

Microsoft, Google og andre hyperscalere udgør omkring 60 procent af Danmarks eksisterende datacenter-kapacitet. Microsoft alene har forpligtet sig til tre milliarder dollar i dansk infrastrukturinvestering mellem 2023 og 2027. Den argumentation, selskaberne har brugt indtil nu — lokal datasuverænitet, EU-overholdelse, kundernes efterspørgsel — er nu i direkte modstrid med den fysiske virkelighed i nettets kapacitet. De samme danske kunder, der vil have deres data hostet lokalt, vil også have lys i stuen til vinter.

Den danske beslutning bliver ikke i Danmark. Landet er det første nordiske land, der tager spørgsmålet offentligt op, og analytikere ser København som en sandsynlig skabelon. Følger et formelt moratorium, kommer flere andre europæiske lande med tilsvarende net-pres til at stå over for aktionær- og vælgerpres til at handle. Datacenter-branchen har brugt fem år på at gå ud fra, at infrastrukturudbygning altid kan finde kapacitet. Danmark er stedet, hvor den antagelse for første gang testes i skala.

Flere som denne

Når skyen rammer jorden: AI’s energikrise og geografiens tilbagevenden

Farvel til silicium: Kina afslører ‘LightGen’ – lys-processoren der udfordrer Nvidia og bryder varmemuren

Paritet i hjemmearbejde dikterer banen for global kognitiv produktivitet

Intel-aktien springer 19 pct. efter kvartalsomsætning på over 13,58 mia. dollar

AI ændrer måden, vi tænker, skriver og får ting gjort

Advantech Lancerer Kraftfulde Industrielle AI-Løsninger med Snapdragon X Elite