Crooks sæson 2 på Netflix: derfor vender mønten altid tilbage, og hvad Charly aldrig kan betale

Der findes en kategori af genstande i kriminalfortællingen, der fungerer som langt mere end et narrativt greb. Kufferten i Pulp Fiction. Huset i Parasite. Pengene i No Country for Old Men. Disse genstande driver ikke historien fremad — de afslører den. De er den form, det egentlige argument antager, når det har brug for noget fysisk at tage skikkelse i. I Crooks er den genstand en mønt: en guldskive så tung og værdifuld, at den ikke kan sælges gennem nogen normal kanal, så berømt at alle Europas kriminelle strukturer vil have den på samme tid. I sæson 2 er mønten forsvundet igen. Charly og Joseph løber igen. Det er ikke mangel på fantasi — det er argumentets struktur.

Charly var pengeskabstyv. Han stoppede. Han blev låsesmed — det er seriens præciseste vittighed: en mand, der lærte at åbne ting ulovligt, gør det nu mod betaling, lovligt, fordi evnen er identisk og kun autorisationen har ændret sig. Den kriminelle økonomi lod ham ikke tage færdigheden med sig og efterlade konteksten. Den kom tilbage for begge dele.

Mønten, der i første sæson satte det hele i bevægelse, er inspireret af en virkelig hændelse: i marts 2017 brød en gruppe ind i Berlins Bode Museum inden solopgang og tog Big Maple Leaf, en canadisk guldmønt på hundrede kilo til en værdi af cirka fire millioner euro. Tyveriet tog under en time. Mønten er aldrig blevet fundet igen — sandsynligvis smeltet om, forvandlet fra sin specifikke form til anonym værdi. Crooks bruger denne virkelige genstand ikke som et simpelt plotanker, men som et billede på, hvad der sker med værdi, når den forlader det legitime system fuldstændigt: mønten kan ikke sælges, ikke udstilles, ikke bruges som betalingsmiddel i nogen almindelig forstand. Den er ren kriminel tyngdekraft — alle vil have den, fordi alle vil have den, i en uendelig regression af begær, der ikke længere har noget at gøre med genstandens faktiske værdi.

Du vil måske også kunne lideAnden sæson af Barracuda Queens lander på Netflix: Fra forstadstyverier til risikable kunsttyverier

Kren formulerede dette argument første gang med 4 Blocks, 2017-serien om en arabisk-tysk kriminel familie i Berlin, der vandt Grimme-Preis og omdefinerede den tysksprogede krimiserie. Crooks er noget andet: hurtigere, mere støjende, mere fysisk komisk og på visse måder mørkere, fordi det sociologiske stillads er pillet ned og kun den strukturelle logik er tilbage. Ingen lang baghistorie. To mænd der løber — og selve løbet bliver argumentet.

Den tradition, Kren påberåber sig — “Bud Spencer og Terence Hill i noir” — er mere præcis, end det lyder. Den italienske populærfilm fra 1970erne og 1980erne opererede med en specifik forståelse af fysisk komedie: kroppen som det eneste pålidelige instrument i en upålidelig verden. Duoens vold var korrigerende — den rettede uretfærdigheder, som institutionerne nægtede at tage fat på. Crooks arver denne ramme og vender den om. Charly og Josephs vold korrigerer ingenting. Den udskyder blot den næste konsekvens. Den fysiske komedie i serien opstår fra to mænd, der opererer ved den yderste grænse for deres kompetence — og det er ikke lettelse. Det er lyden af mennesker, der bruger humor, fordi de ikke har noget andet tilbage.

Den geografiske udvidelse i sæson 2 — Bangkok og Wien — er ikke et sceneskift for spektaklets skyld. Begge byer fungerer som poler i en specifik kriminel infrastruktur: Bangkok som transitknudepunkt for europæiske sorte penge, der der køber anonymitet og afstand; Wien som en by, hvis imperiale elegance i generationer har levet side om side med velorganiserede kriminelle netværk, der opererer under byens formelle overflade. Kren er født i Wien, har placeret flere af sine værker dér, og det wienske humorregister i Crooks — den tørre vittighed fra en by, der altid har vidst, hvad den rummede, og valgt at vise et andet ansigt — er en analytisk position, ikke dekoration. For et dansk publikum, der er vant til at læse institutionel dobbelttydighed i serier som Borgen og Arvingerne, er denne geografi af hykleri umiddelbart genkendelig.

Frederick Lau bærer Charly med den eneste kvalitet, rollen absolut kræver: han får kompetence til at ligne lidelse. Hver gang Charly lykkes med noget kriminelt — bryder et lås op, læser en situation korrekt, får sin familie ud af endnu et umuligt hjørne — ser han mere udmattet ud, ikke mere kapabel. Der er ingen ophobning af mesterskab, kun ophobning af omkostninger. Christoph Krutzlers Joseph er seriens formelle modpol: en mand, der har forsont sig med, hvad han er — hvilket gør ham samtidig til den komiske figur og den tragiske. Hans accept er ikke visdom. Det er erkendelsen af, at der aldrig fandtes en dør med hans navn, der pegede mod udgangen.

Den institution, Crooks sætter under lup, er ikke politiet, som strukturelt er næsten fraværende — hvilket i sig selv er argumentet. Det er den kriminelle økonomi selv som parallel social infrastruktur: et system, der leverer arbejde, identitet, loyalitet og tilhørsforhold til mænd, som den formelle økonomi besluttede sig for ikke at ville have. Det, denne økonomi deler med den formelle, er exitpolitikken. Organisationer glemmer ikke deres aktiver. De tilbagekalder dem. Charly troede, han havde skiftet system. Han havde blot forskudt den kontekst, hvori hans evner blev brugt. Den verden, der engang havde ansat ham, opbevarede stadig hans journal.

Det spørgsmål, Kren ikke kan løse — og som adskiller Crooks fra almindelig kriminalunderholdning — er det, serien stiller uden at kunne lukke det: fra hvilket punkt holder et menneske op med at være ansvarligt for, hvad verden har gjort af det? Krimigenren kan ikke besvare dette spørgsmål strukturelt. Den slutter med en skyldig. Crooks fortsætter med at producere skyldige ud fra de samme betingelser og spørger stille, om vi kigger på det rigtige niveau. Mønten forsvinder igen. Charly løber igen. Et sted i Bangkok foretages den samme beregning, som blev foretaget i Berlin: her er en mand, der ved, hvordan man åbner ting — og her er, hvad der sker, hvis han nægter. Han vil ikke nægte. Han kan ikke. Spørgsmålet er, om vi forstår, at når vi håber, han overlever, beder vi ikke om retfærdighed. Vi beder om den ubestemte fortsættelse af en aftale, som ingen har forudset en udgang fra.

Crooks sæson 2 er tilgængelig på Netflix. Frederick Lau og Christoph Krutzler vender tilbage som Charly og Joseph. Castet inkluderer Svenja Jung, Brigitte Kren, Jonathan Tittel, Lukas Watzl og Georg Friedrich. Marvin Kren er showrunner, instruktør og medforfatter til manuskriptet sammen med Benjamin Hessler og Georg Lippert. Sæsonen blev optaget i Bangkok og Wien.

Flere som denne

True crime-dokuserien “Missing: Dead or Alive?” vender tilbage til Netflix

«Stjålet: Alle tiders kup»: Netflix har premiere på dokumentar om det legendariske diamantkup i Antwerpen

At Home With The Furys på Netflix: hvorfor Tyson Fury ikke kan leve sit otium

En seniorspions bekendelser: Den anden sæson af “A Man on the Inside” kommer på Netflix

Knokke Off på Netflix ender præcis der, hvor det altid truede med: i identitetens kollaps

Alkhallat+: The Series på Netflix viser at dækhistorien altid er dyrere end forbrydelsen