En blæksprutte fandt skjult mad ved hjælp af et spejl, første gang hos et hvirvelløst dyr

Vis en blæksprutte en krabbe i et spejl, og det viser sig, at den kan regne ud, hvor den rigtige krabbe må være, og styre lige mod den, selv når byttet slet ikke er i dens direkte synsfelt. Det er en evne, som biologer kun havde dokumenteret hos en håndfuld hvirveldyr, og at finde den hos et dyr, hvis nervesystem er koblet efter en helt anden tegning, flytter en velkendt grænse i studiet af sind.

Pointen er ikke, at blæksprutten genkendte sig selv, sådan som en chimpanse eller en skade gør foran et spejl. Det er noget måske mærkeligere. Dyret behandlede spejlbilledet som information om rummet, sluttede sig til en belønnings skjulte placering ud fra det og handlede derefter. At bruge et spejl som redskab til at finde ting, man ikke ser direkte, er et andet kognitivt træk end selvgenkendelse, og det er det, der vises her.

I forsøgene fik blæksprutterne vist en krabbe som spejlbillede, mens den rigtige præmie lå, hvor de ikke kunne se den forfra. For at få belønningen måtte dyret vende sig væk fra det fristende billede i glasset og bevæge sig hen til det sted, spejlbilledet pegede på. Blæksprutterne ramte rigtigt omkring 73 procent af gangene, klart over hvad en tilfældig søgning ville give.

En sådan træfprocent inviterer til et nyt kig, og forskerne er forsigtige med, hvad den betyder og ikke betyder. Arbejdet hviler på tre dyr, en lille stikprøve efter ethvert mål, og adfærden var indlært, ikke spontan. At læse et spejl for at finde bytte beviser heller ikke et indre mentalt kort i menneskelig forstand; det viser, at blæksprutten kan bruge spejlet information til at styre bevægelse, en i sig selv stærk påstand uden at puste den op til noget større.

Alligevel er konsekvensen svær at vifte væk. Blæksprutter delte sidst en forfader med hvirveldyrene for mere end en halv milliard år siden, før der fandtes hjerner, som vi kender dem. Deres nerveceller sidder i høj grad i armene frem for i en central kommandocentral. At et så anderledes bygget væsen løser et rumligt puslespil, som vi forbinder med menneskeaber og delfiner, antyder, at denne form for fleksibel problemløsning kan opstå mere end én gang og efter mere end én tegning.

Studiet blev udført i et laboratorium særligt indrettet til blæksprutter og brugte den californiske toplettede blæksprutte, en art, der ofte holdes til forskning, med en levende krabbe som motiverende belønning. Førsteforfatteren har fremlagt resultatet som det første bevis på, at et hvirvelløst dyr kan bruge et spejl til at forstå sine omgivelser og finde bytte.

Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Holdet vil nu vide, hvor langt evnen rækker, om blæksprutter kan anvende det samme trick med spejlet information på problemer, de aldrig er trænet i, og hvad et dyr med hjernen spredt ud i armene egentlig gør, når det løser et.