Mads Mikkelsen gravede pengene ned og tror nu, han er John Lennon i Den sidste viking

Et kup kræver tre ting: pengene, planen og en, der stadig husker, hvor det hele blev af. Den sidste viking, den nye film fra Anders Thomas Jensen, fjerner stilfærdigt det tredje. Udbyttet fra et gammelt bankrøveri ligger gravet ned et sted i den danske skov, og kun én mand kender stedet. Den mand tror ikke længere på, at han er sig selv.

Han hedder Manfred, spilles af Mads Mikkelsen, og det sammenbrud, der slugte hans hukommelse, har givet ham en ny identitet: han er nu overbevist om, at han er John Lennon. Hans bror Anker, netop løsladt efter årevis bag tremmer for røveriet, har brug for pengene og for, at Manfred er klar nok i hovedet til at finde dem. Det er hele filmens maskineri, og det kører på en eneste modsætning. Skattekortet er et menneske, og mennesket er blevet overskrevet.

Anbefalet læsningNetflix satser på den franske action-thriller ‘K.O.’ med MMA-stjernen Ciryl Gane i hovedrollen

At give Mikkelsen den knækkede bror frem for den fornuftige er filmens første rigtige valg, og det er det rigtige. Han har tilbragt en lang del af sin karriere som det mest beherskede ansigt i billedet: lejemorderen, skurken, manden der aldrig blinker. Her spiller han en mand uden nogen kontrol overhovedet, en der opfører en død rockstjerne, fordi forestillingen er lettere end sorgen nedenunder. Nikolaj Lie Kaas løfter som Anker den modsatte vægt: den klare bror, der skal styre en, han ikke længere kan nå, og som har brug for det syge sind til at hoste et kort op, før andre når frem først.

Jensen har lavet en version af denne film det meste af sit liv bag kameraet, og Den sidste viking hører tydeligt til i det værk. Hans film parrer groteske, næsten tegneserieagtige præmisser med mænd, der stille går i opløsning: slagteren, der serverer noget, han ikke burde, brødrene i Mænd & høns med en hemmelighed i kælderen, enkemanden i Retfærdighedens ryttere, der jagter et mønster i en togulykke. Han bygger dem op om det samme lille ensemble, med Mikkelsen og Lie Kaas i centrum, og lader grusomhed og slapstick dele billede, til de ikke længere føles adskilte. Vittighederne er sorte, og volden rammer, men filmene handler til sidst om skade og om det mærkelige maskineri, folk samler for at leve videre med den.

Beatles-påfundet er det klareste tegn på, hvad han er ude efter. For at ryste Manfreds hukommelse løs går brødrene i gang med at samle bandet igen, hverver fremmede, der vil svare til Paul og Ringo, og håber, at ritualet sætter noget på plads. Spillet på én måde er det ren farce; spillet, som traileren antyder, er det mere trist. Manfred kan kun nås gennem vrangforestillingen, aldrig udenom, og filmen synes at forstå, at John Lennon-rollen ikke er forhindringen for pengene. Den er muren, en sørgende mand byggede, så han slap for at være Manfred.

Jensen er ingen randfigur, der leger med genren. Han vandt tidligt en Oscar for en kortfilm og skrev nogle af de danske dramaer, der bar landets film ud i verden, og det får den bevidste lidenhed i hans egne instruktørarbejder til at ligne et valg snarere end en grænse. Den sidste viking kommer med den festivaltyngde, der lader en dansksproget kriminalkomedie rejse, og med en hovedrolleindehaver, hvis ansigt alene klarer paskontrollen i de fleste markeder.

Hvad filmen ikke kan love på forhånd, er, at vitsen ejer en anden akt. Næsten to timer er lang tid at køre på en præmis på én linje, og Jensens tonale blanding af kupfarce, psykisk sygdom og broderlig sorg er gået galt før i svagere hænder end hans. Traileren sælger gaget; det sværere spørgsmål er, om der dramatiseres en virkelig lidelse, eller blot et kostume, Mikkelsen får lov at tage på. En mand, der tror, han er John Lennon, er morsom præcis indtil filmen skal afgøre, om Manfred er et menneske eller en pointe.

Ved siden af Mikkelsen og Lie Kaas tæller ensemblet Sofie Gråbøl som Margrethe, Søren Malling som Werner og Bodil Jørgensen som Freja. Jensen har skrevet og instrueret og arbejder igen i det register af komedie, kriminalitet og drama foldet ind i hinanden, der har præget hele hans løbebane.

Den sidste viking varer 116 minutter og fik dansk biografpremiere i efteråret, hvorefter den er rullet ud over Europa hen over vinteren og foråret.

Flere som denne

Netflix’ “Fantasy-fodbold har ødelagt vores liv” forvandler Italiens fantasy-fodbold-mani til en sarkastisk farce om en forsvundet brudgom

Je m’appelle Agneta på Netflix: kun en mand med demens kan se hende

Corporate Retreat gør arbejdslivet til et klaustrofobisk mareridt

Train Dreams: Eller hvordan man overlever stilheden (og Netflix)

Endnu en Tjeneste, Endnu et Twist: Den Stilfulde Efterfølger ‘Another Simple Favor’ Får Premiere på Prime Video i Dag

Derfor er Netflix’ “I dine drømme” ikke (kun) en børnefilm