Film

Hayden Panettiere gav afkald på forældremyndigheden over Kaya for at beskytte hende – nettet takker ikke igen

Veronica Loop

Når en kendt person dør ung, holder maskinen, der dækkede dem, ikke pause; den skifter spor. Få timer efter Hayden Panettieres død havde internettets søgedrevne afkroge allerede fundet deres næste emne — ikke skuespilleren, men hendes datter. Hvem er Kaya? Hvor er hun nu? Forklaringsartiklerne skrev nærmest sig selv, som om et sørgende barn blot var den næste fane i sagen.

Der ligger en dyster ironi i det, for at holde sin datter ude af netop denne slags historie kan have været det mest bevidste, Panettiere nogensinde gjorde. Beslutningen, som omtalen altid har rubriceret som et nederlag — at hun “gav afkald på” sit barn — var ifølge hende selv en beskyttelseshandling. Hun forlod ikke en datter. Hun nægtede at lade en datter blive et offer i en offentlig krig.

Fakta, som igen er blevet lagt frem i ugens hyldester, er ikke dem, overskrifterne antyder. Panettiere overdrog den fulde forældremyndighed til pigens far, den tidligere sværvægtsmester Wladimir Klitschko, på et tidspunkt, hvor hun ifølge Fox News frygtede, at en offentlig kamp om forældremyndigheden ville “skade” barnet “permanent”. Hun kæmpede ikke for at få den omgjort. Senere kaldte hun tanken om at få forældremyndigheden tilbage urimelig og egoistisk og holdt relationen i live på afstand over FaceTime, mens hun beskrev båndet som intakt.

Grunden til, at det læses som svaghed i en kendisfortælling, er, at kendisfortællingen ikke har plads til selvbeherskelse. Panettiere tilbragte en stor del af sit voksenliv som råmateriale: barneskuespilleren fra Remember the Titans, den superkraftige cheerleader i Heroes, countrystjernen i Nashville og siden, mere lukrativt for tabloidpressen, kvinden, hvis fødselsdepression, alkoholforbrug og vej tilbage blev fortalt offentligt i årevis. Hun talte åbent om depressionen og fastholdt, at den var skræmmende og burde diskuteres. Åbenheden blev brugt imod hende lige så ofte, som hun fik anerkendelse for den.

På den baggrund ligner det at give sin datter et privatliv mindre en overgivelse end det ene træk, omtalen aldrig helt kunne fordøje. Pigen voksede ikke op i rampelyset, men hos sin far, der tog hende med til Kyiv — hvilket helt enkelt betyder, at et barn, der netop har mistet sin mor, sørger i et land i krig, i omsorgen hos en mand, der er en national skikkelse dér. Enhver almindelig beskyttelse, et barn i sorg fortjener, arbejder i hendes tilfælde mod strømmen.

Klitschko har på sin side sagt det rigtige og kun det. Hans udtalelse handlede om en familie i dybt chok og sorg og gav ét løfte til barnet: at han altid vil tale respektfuldt om hendes mor og sikre, at hun husker den person, hun var. Det bemærkelsesværdige er, hvad den undlader — ingen genoptagelse af fortiden, ingen optræden, ingen invitation til os andre.

Panettiere døde den 16. august i Greenville, South Carolina, 36 år gammel, efter at være blevet fundet med hjertestop; en foreløbig obduktion fandt ingen tegn på traumer, og retslægen har oplyst, at dødsårsagen fortsat afventer afklaring, uden tegn på en kriminel handling. Hun havde mistet sin yngre bror, Jansen, tre år tidligere. Ordningen om forældremyndigheden, som hun nu bliver dømt for, stammer fra 2018. Kaya blev født i december 2014, hvilket betyder, at hun er elleve.

Dødsannoncerne vil gøre deres arbejde, og algoritmen vil gøre sit. Men målestokken for, om en branche, der levede af Hayden Panettiere i to årtier, har lært noget af hende, findes ikke i de hyldester, den udgiver i denne uge. Den findes i, om den kan modstå det næste klik — det, der gør hendes datter til indhold — og ganske enkelt lade pigen være en datter.

Tags: , , , ,

Debat

Der er 0 kommentarer.