Film

Hayden Panettiere død som 36-årig: »Der er ikke meget tilbage, der virkelig kan ryste en«

Molly Se-kyung

Hayden Panettiere sagde de sværeste ting ligeud. Det var altid hendes instinkt — at tage det værste, der var sket for hende, og sætte ord på det, som andre kunne holde fast i. Nu, hvor hun er væk, bliver en af de sætninger læst tilbage til hende, og den lyder ikke længere, som den gjorde, da hun sagde den.

»For når noget så forfærdeligt, så dybt, så katastrofalt sker i dit liv, er der ikke meget, der for alvor kan ryste dig.«

Hun sagde det til People for to år siden om sin yngre bror Jansen, hvis død hun beskrev som at miste halvdelen af sin sjæl. Variety genkaldte i denne uge ordene i sin dækning af hendes egen død. Læst bogstaveligt er det et motto om styrke, den overlevendes ro: et bevis på, at et menneske kan gå gennem katastrofen og komme ud på den anden side stående.

Det var aldrig så enkelt. Den samme kvinde, der sagde, at intet kunne ryste hende, talte også i den samme periode med åbenhed om den agorafobi, der holdt hende hjemme, vægten, der kom med sorgen, og det lange arbejde med at genopbygge et jeg, som tabet havde skilt ad. Sætningen var ikke en rustning. Den var et kort over, hvor meget hun allerede var blevet tvunget til at bære.

Det er den del, der er værd at holde fast i. Panettiere var en barnestjerne, der blev voksenstjerne — Claire Bennet i ‘Heroes’, Juliette Barnes i ‘Nashville’, Kirby Reed i ‘Scream’ — og som, usædvanligt for en person, der var vokset op foran kameraet, nægtede at spille uovervindelig. Hun bearbejdede sine tab højt. Hun lod folk se hende falde fra hinanden og derefter langsomt samle sig igen. Citatet rammer, fordi det er fortjent, ikke fordi det er let.

Hun blev fundet livløs i et hjem i Greenville, South Carolina, og erklæret død som 36-årig; hendes repræsentant bekræftede det, og hendes far, Skip Panettiere, kaldte hende »et utroligt lys og en naturkraft«. Politiet har oplyst, at der ikke er tegn på en kriminel handling, og dødsårsagen er endnu ikke fastslået. Det er de eneste kendsgerninger, og det ville være et svigt af den omhu, hvormed hun talte, at gå ud over dem for at skabe en mere pæn fortælling.

Modstandskraft sælges som regel som en målstreg — noget, man når frem til og derefter får lov at beholde. Hendes ord beskriver noget barskere og mere ærligt: ikke immunitet over for smerte, men en ny kalibrering af den, den hårde klarhed hos et menneske, der allerede har overlevet det værste og ved præcis, hvad de små ting er værd. Hun gav den klarhed til alle, der havde brug for den, og det var det mest Hayden Panettiere-agtige, hun kunne have gjort.

Intet kunne ryste hende, sagde hun. Det, hun i sidste ende mente, var, at hun allerede var blevet rystet helt ned i jorden og hver gang havde lært, hvordan hun rejste sig igen.

Tags: , , , ,

Debat

Der er 0 kommentarer.