Film

Hayden Panettiere: DEA går ind i efterforskningen af hendes død, før dødsårsagen er fastslået

Veronica Loop
Tilføj os på Google

Føderale narkobetjente knytter sig som udgangspunkt ikke til en obducentens åbne sag. Derfor er den mest stille linje i dækningen af Hayden Panettiere‘s død også den mest højlydte: Drug Enforcement Administration har tilsluttet sig efterforskningen, mens den officielle dødsårsag og -måde stadig er uafklaret. DEA efterforsker ikke, hvordan en person døde. De efterforsker, hvor stofferne kommer fra. Deres tilstedeværelse ændrer det spørgsmål, der stilles.

Den åbenlyse dækning har fulgt en velkendt bue – et tidligere barnestjerne, en ærlig memoir om afhængighed, et offentligt liv afkortet. Den version er sand, og den er også ufuldstændig. Hvad telegramhistorierne underdriver, er, hvad en føderal assistance rent faktisk betyder i praksis: et sted inde i de parallelle efterforskninger, der nu er i gang, behandler nogen et muligt kontrolleret stof ikke som en dødsårsag, der skal bekræftes, men som en distributionskæde, der skal spores tilbage til en kilde.

Selve scenen er officielt uforklaret. Greenville-politiet, som er den ledende myndighed, har kun bekræftet, hvad journalen understøtter: Panettiere blev fundet livløs og i hjertestop i en lejlighed i Greenville søndag den 16. august, og genoplivning mislykkedes. Amtets obducentkontor har været betænksomt og udtalt, at dødsårsag og -måde ‘fortsat afventer yderligere efterforskning og færdiggørelse af yderligere undersøgelser’, uden tegn på traumer og uden åbenlyse indikationer på forbrydelse. Politirapporten går ikke længere end til at bemærke, at det er uvist, om hun brugte stoffer eller alkohol, da hun døde. DEA vil kun sige, at de ‘hverken bekræfter eller kommenterer aktive efterforskninger’.

Hvad der forvandlede et lokalt dødsfald til en føderal sag, er snævert og specifikt. Ifølge rapportering først bragt af TMZ, videreformidlede paramedicinere en mulig overdosis til centralen, og Narcan – medicinen til at vende overdosis – blev fundet i lejligheden. I det nuværende håndhævelsesklima er det nok til at bringe agenturet til bordet. Det er, afgørende, ikke en konstatering. Toksikologi er ikke offentliggjort, og ifølge politirapporten overrakte den on-and-off kæreste, der var til stede, da hun døde, betjente en pose medicin, hun havde taget, hvis indhold er redigeret i det offentlige dokument.

Her er den del, det er værd at dvæle ved. Apparatet, der behandler en formodet overdosis som en forsyningskæde, der skal retsforfølges – logikken om ‘hvem leverede dette’, som driver et stigende antal dødsfaldssager – er ved at spinde op omkring et berømt navn, før hendes egen dødsårsag er offentlig. I princippet er det ansvarlighed, der fungerer som designet: hvor et stof dræber, har nogen sat det i omløb. Den ubehagelige del er proportionerne. Den samme føderale hastværk materialiserer sig næsten aldrig for de anonyme overdosisdødsfald, der passerer gennem et amts retsmedicinsk institut hver uge, uden at nogen agent er tildelt nogen af dem.

Panettiere tilbragte den sidste strækning af sit offentlige liv med at nægte den pæne version af sin egen historie. Memoiren, hun udgav kun måneder tidligere, satte afhængighed, recovery, traumer og misbrug på siden med sine egne ord – en handling af forfatterskab over en fortælling, som andre mennesker længe havde skrevet for hende. Der er en ironi, og ikke en behagelig én, i en efterforskning, der måske ender med at reducere den historie til et stof og en leverandør.

DEA’s svar, hvis det kommer, vil måske navngive et stof og en rute, det rejste. Det vil ikke forklare, hvorfor konsekvensmaskineriet ankommer i høj fart for et navn, offentligheden genkender, og i sneglefart for dem, den aldrig vil.

Tags: , , , ,

Tilføj os på Google

Debat

Der er 0 kommentarer.