Julieta besvimer til sin studenterfest og har brug for en nyretransplantation. Hendes familie gør det, familier gør, når medicinen løber tør for muligheder — alle melder sig til kompatibilitetstests, fordi det at tilbyde det, man har, stadig er en form for kærlighed. Et rutinepanel returnerer et tal, der ikke længere kan glattes ud. Manden, der opfostrede hende, er ikke manden, hendes blod kom fra.

Min datters far — på spansk El otro padre — havde premiere på Netflix i juli 2026 som en ti episoders miniserie, produceret af Mar Abierto Productions. Roberto Stopello, også skaberen af La Reina del Sur, byggede serien om et af telenovellaens ældste mekanismer: faderskabshemmeligheden, bevidst frigjort fra sit operatiske register og sat i gang i et roligere tempo. Analeine Cal y Mayor og Carlos Villegas Rosales deler regikreditterne over de ti episoder.

Silvia Navarro holder midten som Maca, moren, der måske har båret denne hemmelighed i to årtier, eller måske lærer den til samme tid som alle andre. Serien holder det spørgsmål svævende så længe den troverdig kan — og tilbageholdenhed er arkitektur, ikke forsinkelse. Manolo Cardona og Erik Hayser står på hver sin side af titlen: den ene faderen til alle fødselsdage og alle febre, den anden manden, som DNA-resultatet nu udpeger.

Paola Núñez forankrer den anden familie, husstanden der ikke vidste, at den var indblandet. Azul Guaita, som Julieta, er det stille punkt, de voksne ikke kan holde op med at kredse om — patienten, hvis overlevelse alle er enige om, mens de stille strides om, hvem hun tilhører.

Instruktørerne lader frygten ligge i genstandene snarere end konfrontationerne: det fine glas, der tages frem til en familiemiddag, som snart vil blive noget andet; indramede fotografier arrangeret for at fortælle en version af begivenhederne, som laboratoriet netop har modsagt. Sk uespillerne følger den samme logik og trækker sig tilbage i scener, hvor genren ellers ville levere taler. De øjeblikke, der faktisk bryder overfladen, lander med mere kraft.

Seriens mest præcise træk er indlejret i dens eget dobbelte titel. På engelsk hævder My Daughter’s Father et bånd — ordet «my» gør et krav, syntaksen lover kontinuitet. På spansk placerer El otro padre en ubudgæst i kanten af familiefotoet. Samme krise, fra modstående vinkler. Kløften mellem de to titler er det sted, hvor dramaet faktisk udspiller sig.

Transplantationshandlingen løser sig efter sin egen medicinske logik — donorer bliver fundet eller ej, uret løber ud et sted. Faderskabsspørgsmålet kan ikke lukkes på samme måde, for det var aldrig et medicinsk spørgsmål. Min datters far forstår forskellen, og afslutter ti episoder med at have besvaret spørgsmålet om organet, mens det andet stadig lades åbent.

Tags: Netflix, drama, Manolo Cardona, Erik Hayser, Min datters far, Paola Núñez

Min datters far på Netflix — dramaet der gemmer sit svar i kløften mellem to titler

Mere som dette

Sandheden på Netflix: en far er forsvundet ind i en konspirationsteori, og datteren frygter det værste

«Historien om min familie» vender tilbage på Netflix et år efter Faustos død, og bedstefaren der gik, kommer igen

Længsler på Netflix — Teresa Simones erotiske thrillerdebutfilm bygger på vand, glas og hvem der styrer blikket

”Jeg er ikke bange” på Netflix: i Veracruz 1986 graver en dreng det frem, som hans egen landsby begravede

This, That and Everything in Between på Netflix: Jodi Sta. Maria og moderen med en hemmelighed

Længslens kort på Netflix: født for at redde Lucy arver Greta et spil af sorg

Debat