Film

A Knight of the Seven Kingdoms får ni Emmy-nomineringer med Westeros mindste budget

Liv Altman

Der er en bekvem historie at fortælle om den nyeste serie, der bærer Game of Thrones-navnet, og størstedelen af dækningen fortæller den: franchise-maskinen brummede tilbage til live ved Emmys, tilføjede endnu en rookie-triumf til en lang sejrsrække og mindede alle om, at Westeros stadig er awardsæsonens katteurt. Det er sandt nok. Det er også det mindst interessante, der skete. Serien, som Television Academy netop har certificeret som en Best Drama-kandidat, er den mindste, billigste og mindst dragehjemsøgte ting, franchisen nogensinde har sendt på tv – og det er historien.

A Knight of the Seven Kingdoms er Westeros i en mol-toneart efter design. Hvor House of the Dragon handler om belejringsmaskiner og brændende flåder, er dette en road story om en hedge knight og hans usandsynligt kongelige væbner, hentet fra det varmeste, spinkelste hjørne af George R. R. Martins verden. Den blev bygget til at være beskeden. Hvad ingen helt forventede, var, at beskedenhed ville overgå spektaklet i prestige.

Optællingen er ni nomineringer, inklusive den, der har vægt, Outstanding Drama Series. Den eneste sejr kom i Outstanding Stunt Performance; resten klynger sig sammen i kategorierne håndværk og design – cinematography, production design, costumes, hairstyling, music, sound, visual effects – disciplinerne, der gør en mark og et par telte til en verden. Og en mark og et par telte er tæt på bogstaveligt. “Det her har ingen drager eller store slag,” sagde Martin til The Hollywood Reporter om det oprindelige pitch. “Det har en mark og en masse telte og nogle heste.”

Det var, mere eller mindre, salgsargumentet. HBO’s dramachef, Francesca Orsi, har sagt, at serien blev lavet for under ti millioner dollars per afsnit – “peanuts,” i hendes formulering, sammenlignet med hvad Game of Thrones eller House of the Dragon kostede at optage – og at dens slagsekvenser holder stand mod moderskibet til en brøkdel af prisen. Læst på en måde, er det en producent, der praler med effektivitet. Læst på en anden, er det en direktør, der indrømmer, højt, at den dyreste vane i prestige-fantasy måske er valgfri.

Akademiet synes at være enig, og det gør det på en påfaldende måde: det belønnede ikke serien for dens ansigter. Hverken Peter Claffey, al sin rynkede værdighed som Ser Duncan den Høje, eller den unge Dexter Sol Ansell, der spiller en skjult prins med forbløffende ro, opnåede en skuespillernominering – og skrivningen og instruktionen af sæsonens fremragende time blev heller ikke nævnt. Det, der blev æret, var fremstillingen. Budskabet er, at et lille hold, der får en klar idé og nægtes en blankocheck, kan fremmane det samme beboede Westeros, der engang syntes at kræve budgettet for en lille nation.

Intet af dette burde overraske nogen, der har set tv vokse op. Mediets prestigeæra blev bygget på kammerdramaer – rum, ansigter, vejr, snak – længe før det lærte at iscenesætte et slag, og spektakel, for al sin wattstyrke, vinder sjældent toppræmien alene. Hvad A Knight of the Seven Kingdoms stille og roligt demonstrerer, er, at Westeros altid var mere bærbart, end dets forbrug antog. Dunk and Egg-fortællingerne er Martins kammerspil, og de når skærmen som netop det: intime, sjove, umiskendeligt menneskelige. Nomineringerne fulgte intimiteten, ikke ilden.

Hvilket efterlader HBO Max med et behageligt problem og et ubelejligt datapunkt. Dets instinkt er at fortsætte med at give grønt lys i drageskala; dets egen awardsæson har netop givet en Best Drama-nominering til den serie, der nægtede at gøre det. En anden sæson er allerede i produktion, så eksperimentet fortsætter på sine egne præmisser. Spørgsmålet, som nomineringerne stiller – og som den fejrende dækning bliver ved med at undgå – er, om selskabet læser dette som et heldigt engangstilfælde eller som en memo.

Memoet er kort. Det billigste, HBO optog i Westeros i år, er det med en Best Drama-nominering på væggen. Nogen i grønt lys-rummet burde regne på det.

Tags: , , , ,

Debat

Der er 0 kommentarer.