Film

Lee Chang-dong vender tilbage med Possible Love og tager prisen lige under Guldløven

Martha O'Hara

Den mest forudsagte Guldløve i år vandt ikke Guldløven. Lee Chang-dong vendte tilbage i konkurrence med Possible Love og forlod Venedig med Sølvløven – Grand Jury Prize – den andenplads-laurbær, som en festival giver til den film, den respekterer mest og mindst gider diskutere. For en instruktør, der har brugt sin karriere på at være det sikreste bud i enhver konkurrence, han deltager i, er det en velkendt form: universelt beundret, knebent forbigået til toppen.

Possible Love er hans første film i hovedkonkurrencen siden Burning, dramaet fra 2018, der toppede kritikerlister og blev en milepæl i koreansk films kunstneriske årti. Syv år er en lang tavshed fra en filmskaber, der arbejder langsomt af princip, og forventningerne til tilbagekomsten var drivkraften bag festivalens forudsigelser – også dette medie havde den som Guldløve-favorit op til ceremonien.

Lees filmkunst har altid kørt på samme strøm: almindelige mennesker, der knækkes af en sorg eller længsel, der ankommer skråt, filmet med en tålmodighed, der lader mening dukke op frem for at annoncere den. Fra Secret Sunshine over Poetry til Burning bygger han følelser op ved at tilbageholde, i tillid til at seeren lukker afstanden. En titel som Possible Love – betinget, uafsluttet – ligger lige inden for den sensibilitet, og det er den slags tilbageholdenhed, en jury respekterer, selv når den rækker ud efter noget højlydt helt i toppen.

Grand Jury Prize er også en afspejling af, hvordan aftenen forløb. Når en jury giver sin toppris til en opdagelse – May el-Toukhy’s Woman Unknown – lander den etablerede mester ofte et trin nede, ikke som en degradering, men som juryens måde at hylde en karriere på, mens den satser på en nykommer. At de to film endte som nummer ét og to, en dansk debut-overraskelse over en koreansk institution, er det klareste udsagn, Maggie Gyllenhaals panel kom med om, hvor det ville sætte fokus.

Indsatsen rækker ud over Lidoen. Possible Love ankommer som Sydkoreas flagskib i awards-sæsonen, og en stor Venedig-pris er præcis det løft, en international kampagne ønsker sig – bevis på konkurrencemæssig klasse uden den byrde af favoritrolle, en Guldløve ville have pålagt. For Lee, hvis film har tendens til at vokse i omdømme over årene snarere end i åbningsweekender, kan en Grand Jury Prize alligevel være den mere holdbare trofæ.

Hvad den åbner for, er en lang landingsbane. Filmen rejser nu på efterårets festival-kredsløb med en Venedig-laurbær på plakaten og et syv års fravær formet som en tilbagekomst, der betalte sig. Lee Chang-dong vandt ikke den pris, alle forudså – men han vandt den, der ældes bedst, og forlod Lidoen som den auteur, hele sæsonen vil måle sig mod.

Tags: , , , , ,

Debat

Der er 0 kommentarer.