128 nationer aftaler regler for drabsroboter — men stormagterne er ikke med

For første gang i mere end et årtis mislykkede forhandlinger er 128 regeringer blevet enige om en multilateral ramme for, hvordan autonome våben – systemer, der kan udvælge og angribe mål uden direkte menneskelig indgriben – bør reguleres. Aftalen kom ud af forhandlinger under Konventionen om Visse Konventionelle Våben i Genève; den er ikke-bindende, og de to lande med de største autonome våbenprogrammer, USA og Rusland, tilsluttede sig ikke fuldt ud dens vilkår.

Rammens betydning er strukturel. Autonome målretningssystemer er allerede udplaceret i konfliktzoner: droner, der kan patruljere og slå til på egen logik, kontra-batterisystemer, der besvarer ild uden at et menneske trykker på aftrækkeren, og AI-styrede maritime forsvarssystemer. Hvad Genève-forhandlingerne forsøgte at definere, var ikke, om disse systemer findes, men hvem der er ansvarlig, når de dræber det forkerte. Dokumentet fastlægger sprogbrug om ‘meningsfuld menneskelig kontrol’, men menneskerettighedsorganisationer, der var til stede under forhandlingerne, kaldte den endelige tekst udvandet, med definitioner, der er så rummelige, at de kan dække næsten ethvert niveau af menneskelig involvering i målretningssløjfen.

For de 128 stater, der underskrev, er aftalen hovedsagelig politisk: en forpligtelse til national juridisk gennemgang af nye autonome våbendesigns og et sæt principper for deres anvendelse. For de militærer, der faktisk anvender disse systemer, repræsenterer teksten kun en begrænsning, hvis de vælger at behandle den som sådan. Kina er medlemsstat i CCW; landets holdning til rammen blev ikke rapporteret som et formelt afslag, men landet har konsekvent modsat sig bindende internationale regler for autonome våben.

Ikke-bindende rammer inden for våbenkontrol har en blandet historie. Wassenaar-arrangementet om eksport af konventionelle våben er frivilligt og har ikke formået at forhindre flere omstridte våbenoverførsler. Ottawa-traktaten, der forbyder landminer – som er bindende og har 164 underskrivere – efterlader stadig USA, Rusland og Kina udenfor. CCW-processen om autonome våben har kørt siden 2014; Genève-aftalen er det første konkrete resultat af denne proces. Menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch og ICRC, har argumenteret for, at kun et juridisk bindende instrument vil ændre indkøbs- og udplaceringsbeslutninger, og det nuværende dokument leverer ikke det.

CCW’s syvende revisionskonference er planlagt til november 2026 og vil være det næste trykpunkt for at omdanne Genève-rammen til noget bindende. Efter aftalen den 5. september udsendte FN’s generalsekretær og Den Internationale Røde Kors Komité en fælles appel, der opfordrede til, at der på den konference forhandles en bindende traktat. Hvorvidt de store militærmagter deltager på de vilkår, vil afgøre, om Genève-dokumentet bliver et fundament for håndhævelige regler eller et, der teknisk set eksisterer.

Tags: AI-vaaben, autonome vaaben, CCW, De Forenede Nationer, draebsroboter, Geneve