Der findes et job i filmbranchen, der aldrig har gjort nogen berømte, men som har gjort et væld af film mulige. Jobbet hedder produktionschef – den person, der holder et studs penge, tidsplan og nerver samlet, mens navnene over titlen tager æren. I en kort, usandsynlig periode, da en britisk showmand forsøgte at købe sig ind i Hollywood, var den person Richard L. O’Connor, og hans regnskab rummede en syngende frø, Henry Fondas farvel og et af de dyreste brag af en fiasko, branchen nogensinde har søsat.

O’Connor, der er død i Californien, tilbragte fire årtier i en rolle, de fleste biografgængere aldrig lægger mærke til, men som enhver produktion læner sig op ad. Han var ikke producer på The Muppet Movie – det var Jim Henson – og han instruerede ikke On Golden Pond. Han var studiemanden bag begge: den chef, der fik tallene til at gå op, opsugede panikken og godkendte risikoen. Husk ham, og du husker en hel æra i mediet, der kørte på folk som ham.

Lord Grades amerikanske satsning, set fra regnskabssiden

Stil filmene, O’Connor førte igennem, på række, og et skjult mønster træder frem. The Muppet Movie, On Golden Pond og Raise the Titanic var ikke tre uafhængige hits og fiaskoer på et cv; de var de helt store væddemål i et enkelt dødsdømt eksperiment – Associated Film Distribution, det foretagende Lew Grades ITC og EMI lancerede for at presse Grades film ind på amerikanske biograflærreder på egne præmisser.

Det var en dristig idé og en kortlivet en. AFD lovede tolv film om året og efterlod et katalog, der mest huskes for sine ekstremer. The Muppet Movie var det eneste sande hit – Kermits rejse på tværs af USA, finansieret af den samme britiske ambition. On Golden Pond, hvis finansiering ITC i høj grad rejste, blev selskabets prestigetriumf og sendte Fonda og Katharine Hepburn til Oscar-uddelingen i en enkelt sæson. Og så var der Raise the Titanic, skibbrudseposet der indtjente en brøkdel af sine omkostninger og fremkaldte Grades bitre dom om, at det ville have været billigere at sænke Atlanterhavet. Satsningen blev afviklet næsten lige så hurtigt, som den begyndte, og Universal tog stykkerne. O’Connors skrivebord sad i centrum af det hele.

Komparatistens fodnote til en elsket hylde

Se disse film op mod hinanden, og hans egentlige bidrag træder i relief. Den samme operation, der kunne føde en filtfrogs roadmovie, kunne også bakke et kammerstykke om to gamle mennesker ved en sø og et oppustet eventyr, der hjalp med at sænke et selskab – og det krævede nogen stabil nok til at rumme den spændvidde uden at blinke. Den stabilitet er den røde tråd i hans karriere, og den overlevede AFD med mange år.

Han var kommet til det på den gamle måde. Født i San Francisco sammen med sin tvillingebror, Don, gjorde han tjeneste ved siden af ham i Marinekorpset under Koreakrigen, og derefter snakkede han sig ind i postrummet på CBS Television City – den laveste rang i branchen, og den der plejede at føre overalt. Derfra byggede han en produktionskarriere, der løb gennem Movie Movie, Vietnam-dramaet Friendly Fire og senere tv-succeser som Dr. Quinn, Medicine Woman. Hans eneste statuette kom ikke fra nogen af spillefilmene, men fra tv: en Emmy for enestående børneprogram, for NBC-filmen A Mother’s Courage: The Mary Thomas Story, med Alfre Woodard.

O’Connor døde den 22. juli i Palm Desert, 96 år gammel; hans familie oplyste ikke en dødsårsag. Han var mangeårig beboer ved Mendocino-kysten og efterlader sig sin kone, Brona, døtre, stedbørn og fire generationer af børnebørn, samt den mærkelige, inkongruente, vidunderlige hylde af film, han hjalp med at skabe.

Det er en passende arv for en mand, hvis job var at gøre umulige ting overkommelige. Frøen og Titanic kom fra det samme skrivebord – og kun én af dem var nogensinde ment til at flyde.

Tags: filmproducenter, nekrologer, On Golden Pond, Richard L. O'Connor, The Muppet Movie