Anmeldelser

The Midwife og den britiske horrorfilm, der gør jordemoren til den mest foruroligende figur i huset

Liv Altman

Britisk gyserfilm kender sit bedste territorium: det lukkede hjem, den kendte figur der langsomt mister sin tryghed, den trussel der er indlejret i selve omsorgen. The Midwife, instrueret af Ryan Cage og Marta Baidek, arbejder i den tradition med en figur, som sjældent bruges i genren — jordemoren, som i udgangspunktet repræsenterer liv og tillid, men her gradvist transformeres til noget langt mere tvetydigt.

En ung familie oplever overnaturlige fænomener, der ophobes uden tydelig årsag. Filmen arbejder med suggestion frem for chok — presset stiger stille, hjemmets rum lukker sig om personerne, og jordemorens ankomst forstærker spændingen frem for at løse den. Slægtskabet med Rosemary’s Baby er bevidst og strukturelt begrundet.

YouTube video

Cage og Baidek viser formel disciplin ud over, hvad produktionsbudgettet kræver. Kameraet forbliver indendørs, afviser de udendørs vinkler der ville lette trykket, og behandler det domestiske rum som en dramatisk kraft. Det er et formelt valg, der kræver mere end penge — det kræver intention.

Tiffany Ceri bærer filmens emotionelle tyngde med præcision; Lara Goodison som Lissie forankrer familiens konflikt med en naturlighed, der er sjælden i genren. Christos Lawton er overbevisende som Inspektør Montmerancy med rette tyngde. Det er præstationer i filmens tjeneste — ikke i skuespillernes.

The Midwife er ikke et kanonisk værk. Det er en veltilrettelagt britisk independentfilm med én præcis idé — jordemoren som liminal figur, vogter af tærsklen mellem ikke-eksistens og liv — som filmen vælger ikke at forklare til fulde. I den uforklarede rest lever filmens bedste pointe.

Tags: , , ,

Debat

Der er 0 kommentarer.