Paramount får FCC’s grønne lys til Golf-penge og gør sine nyhedsredaktioner til en brik i spillet

Paramount fik den afgørelse, de ønskede sig – og betingelserne for den sejr siger mere om selskabet end selve godkendelsen. For at tilfredsstille de førende tilsynsmyndigheder har David Ellisons Paramount sagt ja til at lade statsejede investeringsfonde fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar finansiere selskabets ekspansion, til gengæld for et løfte om, at de aldrig får fingrene i rattet. Tilsynsmyndigheden accepterede løftet. De mennesker, der holder øje med, hvordan statspenge opfører sig, når de først er inde i en nyhedsredaktion, gjorde ikke.

Fjerner man sproget om overståede forhindringer, træder et mere nøgternt billede frem. Federal Communications Commission blev bedt om at tro på, at en gruppe regeringer kunne levere tæt på halvdelen af egenkapitalen i en amerikansk tv-station og alligevel forblive, i praksis, tilskuere. Den sagde ja. Det, der gør beslutningen bemærkelsesværdig, er, at kommissionens egen læsning af aftalen lå uroligt side om side med den sag, den i sidste ende godkendte.

Mekanismen er en tostrenget aktiestruktur. Ellison-familien og RedBird Capital beholder de stemmeberettigede aktier og dermed den formelle kontrol over licenserne. Golffondene får ikke-stemmeberettigede aktier – økonomisk gevinst uden en plads ved bordet, i hvert fald på papiret. På styrken af den adskillelse frafaldt FCC det føderale loft, der normalt begrænser udenlandsk ejerskab af et selskab med tv-licenser, med den begrundelse, at det er kontrol, ikke kontanter, loven beskytter.

Anbefalet læsningParamounts 111 milliarder dollar-Warner-aftale ender ved forligsbordet, hvor 12 stater har magten

Her får tallene betydning, og de taler imod den beroligende fortælling. Paramount oplyser, at de udenlandske fonde ville holde omkring 38,5 procent af det kombinerede selskabs egenkapital. Kommissionens eget skøn løb langt højere – op mod 85 procent i nogle læsninger – et hul så stort, at “ikke-stemmeberettiget” lyder mindre som en sikkerhedsforanstaltning og mere som en formalitet. Når en tilsynsmyndighed godkender en struktur, mens dens egen matematik sætter spørgsmålstegn ved præmissen, begynder godkendelsen at ligne en beslutning om at stole på papirarbejdet frem for incitamenterne.

Pengene er ægte, og de er tålmodige. Saudi-Arabiens Public Investment Fund lægger den største enkeltcheck, med Qatars og Abu Dhabis investeringsselskaber lige i hælene, til en samlet indsprøjtning i titusindmilliardklassen. Det er den kapital, der gør Paramounts jagt på Warner Bros. Discovery aritmetisk mulig. Den trækker også ind i et amerikansk medieselskab omdømmet fra regeringer, som kritikere – pressefrihedsgrupper og senatorer blandt dem – beskriver som fjendtlige over for den journalistik, Paramount nu ejer.

Det er det ansvar, nyhedsbureauernes dækning springer over. Free Press opfordrede FCC til at afvise anmodningen direkte og advarede om, at fondenes regeringer ville opnå “umådelig indflydelse” over Paramount, med amerikanske seere som betalere. Senatorer pressede på for en national sikkerhedsgennemgang. Et medlem af Repræsentanternes Hus kaldte det en dårlig aftale for forbrugerne og for pressefriheden i Amerika. Ingen af dem behøvede at opfinde et argument; aftalestrukturen rakte dem det. CBS News og CNN – de aktiver, der giver Paramount dets borgerlige vægt – er netop dem, der gør udenlandsk protektion til en historie frem for en fodnote.

Og godkendelsen afslutter intet. Et dusin stater, anført af Californien, er stadig i retten for at blokere fusionen på antitrust-grundlag – en mur, FCC’s velsignelse intet gør for at nedbryde. Imens tikker uret: transaktionen har en deadline og en bod målt i millioner per dag for hver dag, den overskrides. Ellison har købt sig regulatorisk tilladelse til at fortsætte, ikke tilladelse til at ankomme.

Så opgøret her er ikke en bøde eller et aktiekrak. Det er mere subtilt og mere ætsende. Paramount vinder sine regulatoriske kampe ved at omdanne sine nyhedsredaktioner til pant – troværdigheden fra CBS og CNN fremlagt som bevis på, at intet vil ændre sig, netop fordi alt om, hvem der finansierer dem, har ændret sig. FCC tog løftet. Retten har ikke afsagt dom, pengene er ikke landet, og nyhedsredaktionerne bærer nu en hæftelse, som ingen balancer viser.

Tags: Paramount, Warner Bros. Discovery, Saudi Arabia, FCC, foreign investment, press freedom

Mere som dette

Paramount garanterer Regal og AMC 30 film om året på skrift og splitter biograffronten mod sin fusion

Adam Aron siger ”tak, men nej” til anklagerne og satser med AMC på en større Paramount-Warner

Ari Emanuel kalder søgsmålet mod Paramount-Warner-fusionen ”skrald” og sælger aftalen som Hollywoods redning

Tolv delstater trækker Paramount-Warner-fusionen i føderal ret for at bremse den i tide

Feltheimer bakker op om Paramount-Warner-fusionen: et større Paramount+ er kunde for Lionsgate, ikke rival

Jane Fonda påkalder Ted Turners CNN for at vende stjernekraften mod Paramount–Warner-fusionen