Ari Emanuel kalder søgsmålet mod Paramount-Warner-fusionen ”skrald” og sælger aftalen som Hollywoods redning

Hollywoods mest magtfulde agent tager næsten aldrig offentligt stilling, når to studier, han forhandler imod, forsøger at blive til ét – hans forhandlingsstyrke afhænger af at holde alle købere ved bordet. Så når Ari Emanuel i trykt form argumenterer for, at Paramount bør have lov til at sluge Warner Bros. Discovery, er det mindre en juridisk udtalelse end et signal om, hvor eksistentiel spørgsmålet om skala nu er for byens dealmakere. Når manden, der sælger talent til højestbydende, begynder at lobbye for færre bydende, er industriens regnestykke ændret.

I en kronik i The Wall Street Journal, først bragt af Deadline, lagde Emanuel sin vægt bag Paramounts forestående opkøb af Warner Bros. Discovery og afviste den antitrust-søgsmål, der forsøger at blokere det, som ‘skrald’. Hans centrale anklage er, at sagen ‘overhovedet ikke afspejler virkeligheden’ og ignorerer de hurtigst voksende kræfter i branchen – Amazon, A24, Lionsgate, Netflix, YouTube, videospil og, som han formulerede det, ‘alt andet på en skærm’.

Argumentet er formuleret som et forsvar for konkurrence snarere end et angreb på den. ‘Antitrustlovgivning kan ikke være et redskab til at afgøre stridigheder, uanset om det anvendes af en demokrat eller republikaner,’ skriver Emanuel og advarer om, at embedsmændene ‘siger, de beskytter konkurrence’, mens ‘deres handlinger truer med at ødelægge den’. Det er en slående omvendelse: håndhæverne er efter hans fortælling monopolisters uvidende allierede, og fusionen er markedets kur.

Anbefalet læsningAdam Aron siger ”tak, men nej” til anklagerne og satser med AMC på en større Paramount-Warner

Emanuel er ikke en neutral part. Som administrerende direktør for WME Group og TKO Group Holdings sidder han på toppen af agentur- og live-event-maskineriet, som et større og solvent Paramount ville fodre. Hans ‘red Hollywood’-tale falder også pænt i tråd med køberens egen: David Ellisons Paramount har forpligtet sig til en teater-først-holdning, som Emanuels klienter – filmskabere, der stadig vil have lærreder, ikke kun feeds – har al mulig grund til at juble over.

På den anden side står de statsadvokater, Emanuel forsøger at skamme tilbage, som argumenterer for, at sammenlægning af to af de sidste store indholdsbiblioteker under én ejer vil udtynde konkurrencen om talent, lønninger og publikum. Hans kronik gør en retssalsslag til en opinionskampagne, hvor privat magt læner sig op ad offentlige håndhævere gennem ledersiden.

De specifikke detaljer, han ønsker, at tilsynsmyndighederne skal overveje, står i det små: en aftale på omkring 110 milliarder dollars, et løfte om mindst 30 biografudgivelser om året, et 45-dages eksklusivt vindue. For en agent, hvis formue afhænger af, at studier byder mod hinanden, er det at argumentere for at skrumpe feltet af købere sin egen form for afsløring – Emanuel har besluttet, at et reddet Hollywood er mere værd for ham end et overfyldt et.

Tags: Paramount, Warner Bros. Discovery, David Ellison, konkurrenceret, mediefusion, Ari Emanuel

Mere som dette

Tolv delstater trækker Paramount-Warner-fusionen i føderal ret for at bremse den i tide

Feltheimer bakker op om Paramount-Warner-fusionen: et større Paramount+ er kunde for Lionsgate, ikke rival

Paramount garanterer Regal og AMC 30 film om året på skrift og splitter biograffronten mod sin fusion

Jane Fonda påkalder Ted Turners CNN for at vende stjernekraften mod Paramount–Warner-fusionen

Oregon trækker sig, og den sidste delstatshindring for fusionen Paramount-Warner falder

Arkivarer advarer: en fusion mellem Paramount og Warner ville lægge filmhistorien i ganske få hænder