Film

Kristoffer Borgli sender Zendaya og Pattinson ind i et bryllup, der surner, i »The Drama«

Molly Se-kyung

Kristoffer Borglis nye film begynder dér, hvor de fleste kærlighedshistorier helst slutter: med et par, der allerede har besluttet at tilbringe livet sammen. Charlie og Emma er en uge fra brylluppet, lokalet booket og den første dans halvt indøvet, da den ene kommer til at slippe noget om fortiden, som den anden aldrig skulle have hørt. »The Drama« tager den ene tilståelse og ser på, hvordan den æder sig gennem alt, hvad forholdet tog for givet om sig selv.

Præmissen kan stå på en invitation, og netop derfor bliver den farlig i Borglis hænder. Den norske instruktør har bygget sit arbejde på kløften mellem, hvordan mennesker vil ses, og hvad de i virkeligheden er villige til at gøre ved det, og et ægteskab er den mest koncentrerede form for den kløft. Spørgsmålet, filmen jager, er ikke, om Charlie og Emma elsker hinanden. Det er, om kærligheden overlever det øjeblik, hvor man opdager, hvem man egentlig gifter sig med.

YouTube video

At besætte Zendaya og Robert Pattinson er det højeste, filmen siger, før nogen har købt en billet. Begge har i deres nyere roller voget over, hvor meget af sig selv et publikum må se: Zendaya i skikkelser, der gør fatning til rustning, Pattinson i mænd, der gemmer ustabilitet bag charme. Hele Borglis metode går ud på at løsne det greb foran kameraet. Som Emma Harwood og Charlie Thompson skal de to spille mennesker, der troede, de havde gennemskuet hinanden, og så lade vissheden revne i realtid, mens bryllupsselskabet bliver ved med at smile rundtom.

Borgli når denne skala med to film, der gjorde ubehaget til deres egentlige emne. Den ene fulgte en kvinde, der opdigtede en sygdom, fordi opmærksomhed føltes som kærlighed; den anden satte en ganske almindelig mand ind i fremmedes drømme og lod den pludselige berømmelse udhule ham indefra. Begge gik for komedier kun i den forstand, at man lo for ikke at se væk. »The Drama« er hans første arbejde med stjerner af dette format og første gang, han retter instinktet mod noget så hverdagsagtigt som et bryllup. Det er enten det naturlige næste skridt eller øjeblikket, hvor hans egen grusomhed tæmmes til en bredere sal.

Titlen arbejder dobbelt. The Drama er den genre, historien hele tiden truer med at skride ned i, ordet et bryllupsselskab bruger om det skænderi, ingen vil sætte navn på, og valutaen i en netkultur, der behandler andres sammenbrud som underholdning. Borgli plejer at navngive ting tørt og lade tørheden blive sur. At kalde en kærlighedshistorie om en begravet hemmelighed for blot The Drama er den slags greb, der ligner et skuldertræk og lander som en tese.

Nedenunder ligger det ældste klichéordsprog om kærlighed, at den er blind, taget bogstaveligt og holdt under et lysstofrør. Traileren sælger hemmeligheden som motor, men Borglis meritliste sigter mod et andet mål: menneskene stillet op omkring parret, venner, familier og forlovere, der holder festen i gang, fordi alternativet er at indrømme, at den burde stoppe. En romantisk komedie spørger som regel, om to mennesker ender sammen. Denne spørger, om de burde, og om nogen i rummet er ærlig nok til at sige det, før kagen skæres for.

Intet af det bevises af en trailer, der er bygget til at beskytte sit eget twist. Den egentlige fare ved en sådan film er tonal. Borglis ondskab virkede i indie-skala, hvor ingen studie havde en interesse i en mild slutning. Foldet ind i en stjernepakke med to af verdens mest fotograferede skuespillere kan det samme instinkt slibes ned til trøst: en ubehagets komedie, der mister modet i tredje akt og tilgiver alle. Rollelisten og logline lover gnidning. Om den færdige film bevarer den, eller bytter Borglis skarphed for en slutning, der sender publikum beroliget hjem, er det eneste, markedsføringen omhyggeligt ikke viser.

For en god ordens skyld: Zendaya spiller Emma Harwood og Robert Pattinson spiller Charlie Thompson, med Mamoudou Athie som Mike, Alana Haim som Rachel og Jordyn Curet som den unge Emma. Borgli skriver og instruerer, og bag det står A24, studiet, der vædder på, at dets kunstfilmsinstinkt rækker op til to af de største navne i verden. Filmen varer omtrent halvanden time plus et kvarter, stram nok til at holde bryllupsugen klaustrofobisk i stedet for at lade den brede sig.

»The Drama« når først de internationale biografer; der er endnu ingen dansk premieredato bekræftet. Filmen kommer som en fuldgyldig biograffilm, ikke et stille udspil på streaming. Det er formatet, materialet synes at kræve: en film bygget på, hvordan et ansigt forandrer sig i nærbillede, af den slags, der ånder bedst i en mørk sal fuld af folk, der er mødt op for at finde ud af, om parret klarer den.

Debat

Der er 0 kommentarer.