Item: Foreign Tongues
Rating: 6.8
Author: MCM

Foreign Tongues, Rolling Stones femogtyvendestudioalbum, ankommer med en liste af samarbejdspartnere der signalerer et brud snarere end en fortsættelse. Produceret af Andrew Watt — der også producerede Hackney Diamonds — indeholder det fjorten numre lange album bidrag fra Paul McCartney, Steve Winwood, Bruno Mars, Chad Smith og Robert Smith fra The Cure: en liste der behandler bandets etablerede lyd som et udgangspunkt, ikke et slutpunkt.

Albumtitlen annoncerer sin metodik. Foreign Tongues antyder at Stones trækker på registre uden for deres naturlige vokabular, og tilstedeværelsen af Robert Smith — post-punkens centrale stemme — ved siden af Bruno Mars bekræfter at Andrew Watt tog løftet alvorligt. Det der forbinder så forskellige bidragydere er ikke genre men attitude: viljen til at lade eksterne sensibiliteter ind i et rum der historisk set har tilhørt Stones alene.

Steve Jordan håndterer trommerne med autoritet, uden byrden af at måle sig med Charlie Watts skygge. Men Foreign Tongues bærer også Watts med sig: et nummer på albumet indeholder en optagelse lavet inden hans død i 2021, placeret i albumsequencen ikke som en mindegestus men som et bidrag blandt bidrag. Det annoncerer sig ikke. Det lyder som Charlie Watts, hvilket var præcis det det havde brug for.

De fjorten numre dækker et betragtelig terræn. «Rough and Twisted» åbner på fast rockfod. «Ringing Hollow» trækker mod noget mere atmosfærisk. «Hit Me In The Head» under tre minutter leverer den komprimerede rockeffektivitet som Stones behersker bedst når de holder op med at lave statements og bare laver musik. Variationen er ægte og sætter lejlighedsvis albumets strukturelle sammenhæng på prøve.

Mick Jaggers vokal er arrangeret klogt omkring det denne stemme faktisk gør i 2026. De højere registre er smallere; midterregisteret har fået dybde. Foreign Tongues forsøger ikke at skjule det. Den ærlighed om vokalrækkevidde er en af pladens stille dyder: et band der arbejder med det de har, ikke det de havde.

Foreign Tongues fremlægger et troværdigt argument for at Rolling Stones stadig er et arbejdende band med noget at løse. Ikke alle numre retfærdiggør deres tilstedeværelse over 14 sangslængder og sequencingen virker sommetider mere rigelig end præcis. Men et album så fyldt med samarbejde og så villig til at producere ujævne resultater er i sidste ende mere ærlig end et der spiller det sikkert — og på det punkt leverer Foreign Tongues.

Tags: rock, Foreign Tongues, The Rolling Stones